Døde

Fhv. schweizer ved dronning Margrethes hof Henry A. Ulstrup, Frederiksberg, er død, 92 år. Henry A. Ulstrup var i en årrække beskæftiget som gartner i slotshaven på Gråsten Slot i Sønderjylland, hvor hans hustru, Erna Ulstrup, var oldfrue. I slutningen af 60'erne flyttede parret til København i en tjenestebolig på Amalienborg Slot, hvor han var ansat som først kong Frederiks og dernæst dronning Margrethes schweizer. Schweizeren var datidens portner ved de kongelige slotte og dermed den første, der tog imod kongefamiliens private og officielle gæster. Efter en næsten livslang ansættelse i kongehuset nød Henry A. Ulstrup i en årrække det aktive pensionistliv i en af hoffets tjenesteboliger i Røde Længe på Fredensborg Slot. Senere flyttede han med sin hustru til Kong Frederik IX's Hjem på Frederiksberg.

Fhv. restauratør og privatsekretær Elsebet Stanley Møller, Rungsted Kyst, er død, 85 år. Elsebet Stanley Møller videreførte ved sin mands død i 1967 restauranten i Zoologisk Have og Rungsted Kro. Efter en årrække valgte hun som alenemor til tre at afhænde disse forretninger. Hun fungerede derefter indtil pensionsalderen på Det Ny Teater som privatsekretær for teaterdirektør Knud Poulsen og siden Viggo Kjær Petersen. Derefter valgte hun et pensionistjob som kustode på teatermuseet.

Socialrådgiver Kate Kendel, København, er død, 50 år. Kate Kendel kom oprindeligt fra Sierra Leone, men var fra 1978 bosat i København. Hun arbejdede i en årrække på kommunale socialcentre og i kriminalforsorgen. Kate Kendel var formand for en forening, som arbejder mod omskæring af piger, og hun blev kendt for filmen "Den hemmelige smerte", som hun selv skrev manuskriptet til. Filmen fik siden Amnesty Internationals frihedspris.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

TILGIVELSENS BOG

kr. 249,00 Køb

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

"Eksistens. Hvor går vi hen?". Læserophold på Rønshoved Højskole

kr. 2.595,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol 1.

kr. 799,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, hvid

kr. 599,00 Køb

Valfart til Hildegards klostre

kr. 6.695,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.