Hvad har retsopgøret efter besættelsen, Verdis operaer, Bournonvilles balletter, Jorge Luis Borges' romaner, Rigsarkivets placering og ledelsen af Det Konservative Folkeparti tilfælles?
Svaret er, at det alt sammen er emner, som Ditlev Tamm, dr.jur. et phil., professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet og ridder af 1. grad af Dannebrogordenen, brænder for og nyder i fulde drag. Han skriver stribevis af bøger, holder stribevis af foredrag, blander sig ofte i den offentlige debat og kan kommunikere på en hel håndfuld sprog, herunder græsk, italiensk og spansk. I morgen fylder han 60 år.
Ditlev Tamm er erklæret konservativ med særlig fokus på den klassisk konservative tankegang om det enkelte menneskes ansvar og pligt i forhold til staten og medmenneskene. Han har aldrig lagt skjul på, at han havde evnen til at studere – og endda supplere juraen med vildtvoksende fritidsstudier inden for sprog, kultur og samfund. Og den der har evnen, har også pligten.
Formentlig er den vidtfavnende jurist alt for stejl og kompromisløs til selv at kunne fungere som praktisk politiker, og hans eneste tillidspost har da også været en plads i studenterrådet på Københavns Universitetet i 1960'erne. Men han har i flere bøger, blandt andre "Det høje C" fra 1999, beskrevet og kritiseret Det Konservative Folkepartis ledelses indbyrdes magtkampe og mere pragmatiske strategier.
Og i 2002 gik han hårdt til angreb på kulturminister Brian Mikkelsen (K) på grund af dennes intentioner om at flytte Rigsarkivet fra København til Odense. Blandt anklagepunkterne mod ministeren var påstanden om, at han var mere liberal end konservativ. Ministerens modangreb bestod i at beskylde professoren for alene at ville holde Rigsarkivet i hovedstaden, fordi han selv er ansat på Københavns Universitet. Ditlev Tamm gik dog sejrrigt ud af fejden om Rigsarkivet, idet Dansk Folkeparti skiftede side og dermed sikrede, at arkivet blev i København.
Ditlev Tamm er københavner, blev student fra Østre Borgerdydsskole i 1964 og cand.jur. i 1970. Som søn af højesteretsdommer Hans Tamm lå det i kortene, hvilket fag han skulle vælge. Sønnen ville dog hellere læse og skrive end dømme, så han kastede sig over resthistorie og blev i 1984 berømt for sin doktordisputats "Retsopgøret efter besættelsen". Dette emne optog ham især, fordi det rystede ham, hvordan danske politikere og danskretsvæsen i de forvirrede år lige efter befrielsen havde kunnet bøje selv de mest fundamentale principper i forhold til, hvad der var opportunt i øjeblikket.
Ditlev Tamm, som bor i Søllerød sammen med rektor Anne-Marie Wivel og har to børn fra sit første ægteskab, har absolut ingen planer om at skrue ned for sine mange aktiviteter. Som professor i retshistorie kan han næsten arbejde med, hvad han vil.
Og han elsker at arbejde.