Sven Burmester er selvsagt mangeårigt medlem af Eventyrernes Klub, en forening af rejselystne danskere. En global dansk nomade er en passende beskrivelse af dagens fødselsar, der i fem årtier har rejst kloden rundt og sat sig ind i og kommenteret omverdenens gang, ikke mindst udviklingen i Mellemøsten.
Sven Burmester forstod tidligt, hvad religion og kultur betyder for et lands og en befolknings udvikling og beskrev idéen om kulturernes sammenstød, før den anerkendte amerikanske forsker Samuel Huntington kom på banen med sin teori. Den danske professor, tidligere diplomat og vicedirektør for Verdensbanken har været en erfaren og vigtig stemme i den offentlige debat i mange år, blandt andet som fast tilknyttet skribent til Kristeligt Dagblad, og har klædt et dansk publikum på til at forstå den muslimske verdens udfordringer og den voksende kinesiske indflydelse.
Med landets bedste studentereksamen fra byens katedralskole i 1959 rejste bogtrykkersønnen fra Aalborg til USA med et legat og fik smag for fremmede kulturer. Da han vendte hjem, skulle han dog først en tur rundt om studier i organisk kemi, men de bedste fagbøger inden for området var skrevet på japansk, så det sprog måtte han jo også lære ved siden af engelsk, tysk, spansk og fransk, som han behersker flydende. Og da en stilling som professor i organisk kemi blev ledig i Peru nogle år senere, var den 26-årige Burmesters kuffert stort set allerede pakket. Og siden har udlandet været hans bopæl og arbejdsplads.
1971 blev et vendepunkt. De organiske studier var blevet suppleret med en kandidatgrad i internationale studier fra Københavns Universitet, og Andesbjergene blev skiftet ud med magtcentret Washington, USA, hvor han fik ansættelse i Verdensbanken. Her steg han hurtigt i graderne og opnåede i sin karriere at blive en af de højest placerede danskere i FN-systemet nogensinde. Han var personlig assistent for bankens præsident, den tidligere amerikanske forsvarsminister Robert McNamara og arbejdede sig videre til at blive chef for Verdensbankens kontor i Kairo og siden chef for FN's befolkningsfond i Kina og Nordkorea.
Sven Burmester tilbringer nu som 75-årig efter sin pensionering fra FN-systemet sit liv skiftevis i Kina, Egypten, Danmark og Washington DC., hvor hans families hus er. Den tilværelse har givet ham indhold nok til at skrive flere bøger om blandt andet udviklingen i muslimske lande. I 2007 udkom ”Fred og fare - islam, Østasien og Vesten set af en dansk kosmopolit” og i 2013 ”Jorden rundt i 70 år. Erindringer fra et liv i Vesten, Østen og den islamiske verden”, hvori han karakteriserer den arabisk-muslimske verden som en fejlslagen civilisation i dens nuværende udgave. Han forklarer selv, at han altså ikke taler om religionens åndelige indhold, men alene om generelle samfundsforhold i mellemøstlige lande, som - hvad han selv har observeret gennem mange år - har store vanskeligheder med at blive moderne.
SvenBurmester deler også ud af sine erfaringer som gæsteforelæser, ved talrige foredrag og i jævnlige debatindlæg, herunder i Kristeligt Dagblad, hvor han skriver om verdens udviklingsproblemer, som han har 50 års erfaring med.
Sven Burmester har proklameret, at han vil bruge resten af sit liv på at rejse og lære. Men årene sætter sit præg, og der er blevet skåret i rejseriet fra to jordomrejser om året til en enkelt. Men som han selv skriver i en tekst om alderdom, lever han med ”håbet om, at jeg selv forsvinder, inden jeg må opgive nomadelivet”.
Sven Burmester er gift med Janet Burmester. De har to voksne børn, der også bor i Washington D.C.