Undervisningsminister Christine Antorini (S) stod spændt og forventningsfuld i gymnastiksalen på Sofiendalskolen i Aalborg den 11. august sidste år. Her skulle hun byde eleverne velkommen til et nyt skoleår og en helt ny folkeskole. Nu er det første år så småt ved at være gået med den omstridte ”helhedsskole”, og det har langtfra været et forløb uden kritiske røster. Men Christine Antorini har altid været stædig og haft klare politiske holdninger, og på trods af kritikken stod hun som bekendt fast. Arbejdet med folkeskolereformen har med hendes egne ord været det vigtigste arbejde i hendes politiske karriere. Og netop uddannelse er Antorinis hjertebarn.
”Jeg har det sådan helt inde i mig selv, at dét at man får en uddannelse, det er det, der giver livsmuligheder og gør, at man bliver livsduelig. Derfor kan jeg næsten ikke komme på noget, der er vigtigere,” siger undervisningsministeren, som i morgen fylder 50 år.
Interessen for uddannelsesområdet hænger naturligt sammen med, at Christine Antorinis mor var lærer på Jyllinge Skole, og at hendes far, der var uddannet mejerist, også underviste som faglærer på Slagteriskolen i Roskilde. Det betød, at Christine Antorinis barndomshjem var gennemsyret af uddannelse og almen dannelse, forklarer hun.
Selv er hun uddannet cand.comm. i offentlig forvaltning og er en af få danske politikere, som har forladt en lovende politisk karriere for at prøve kræfter med erhvervslivet. For siden at vende tilbage til politik igen.
I en alder af blot 26 år, blev hun næstformand for SF, men efter hun var blevet folkevalgt i begyndelse af 1990'erne, endte hun med at forlade partiet på grund af uenighed. Her var det igen stædigheden og de politiske holdninger, der fik Antorini til at stå fast på det, hun troede på, og forlade partiet, som hun allerede var aktiv i fra 16-års alderen.
Den daværende formand for SF, Holger K. Nielsen, var ellers ikke i tvivl om, at Christine Antorini skulle være formand efter ham.
”Jeg husker hende og opfatter hende stadigvæk som meget talentfuld. Hun var god til at se tendenser, samle strømninger op og formulere budskaber politisk. At hun forlod SF, kom i takt med, at hun politisk bevægede sig mod Socialdemokraterne, så det var naturligt nok,” siger Holger K. Nielsen.
Christine Antorini er opdraget i den katolske tro af sin mor, der kommer fra den italienske del af Schweiz. I dag kalder Christine Antorini sig ”katolsk ateist”, fordi hun ikke længere praktiserer sin tro som i barndommen, hvor hun gik til gudstjeneste i den katolske kirke i Roskilde.
”Troen var en stor del af den daglige kultur, der var i min mors familie, og jeg er glad for, at jeg også har fået det religiøse aspekt med mig. Det har givet mig en stor respekt for det at praktisere religion,” siger Christine Antorini, der dog har det svært med tro, når det bliver dogmatisk.
Af samme grund er Christine Antorini sekularist og har blandt andet agiteret for at forbyde Fadervor i folkeskolen og fjerne konfirmationsundervisningen fra almindelig skoletid. På trods af at Antorini har markante holdninger, har hun lært med alderen, at det er godt at eje tvivlens nådegave. Hun fortæller, at det er værdifuldt at gøre sig umage med at forstå andres synspunkter, selvom man ikke altid kan. Når hun på lørdag fejrer den runde fødselsdag, bliver det med en kæmpe fest med venner og familie.
Christine Antorini er ugift og har to voksne børn, Thor og Sofie.