Det kan godt være, at Pernille Vigsø Bagges engelsklærer i gymnasiet frarådede hende at læse teologi, fordi det ifølge læreren var et langt og kedeligt studium. Men det var provokation nok til, at Pernille Vigsø Bagge gjorde det alligevel.
Dette på trods af at hun er vokset op i et ”helt almindeligt kulturkristent hjem” i Struer, hvor Pernille Vigsø Bagge boede med sine forældre i knap et år, inden de flyttede til Løgstør. Her købte forældrene et værtshus og et diskotek, og Nordjylland blev Pernille Vigsø Bagges ungdomsbase.
Da hendes mormor begyndte at tage hende med i kirke i byen Hjerm i Vestjylland, fødtes idéen om at læse teologi, hvilket kom til at foregå i Aarhus. Men selvom titlen er cand.theol., har politik fyldt det meste af Pernille Vigsø Bagges liv. I 1999 gik en ung Pernille nemlig rundt i Løgstør og kedede sig en smule. Hun havde ikke andre hobbyer, og da hun siden 18-årsalderen havde stemt SF og i øvrigt var vokset op i et hjem med politisk debat om middagsbordet, virkede det indlysende at melde sig ind i SF i Løgstør. En mere eller mindre slumrende partiforening, der ikke havde været aktiv i længere tid, som Pernille Vigsø Bagge udtrykker det. Derfor var de glade for, at der kom et yngre menneske og satte en masse i værk, og blot to år senere blev hun i 2001 valgt ind i byrådet i Løgstør Kommune.
Alligevel kom det som et chok for hende, da hun kort efter sin embedseksamen i 2004 blev valgt ind i Folketinget. Hun havde hverken ført valgkamp eller prydet landets lygtepæle. Men hun var en kvinde. Og så var hun den første kvinde på listen i Nordjylland, hvilket blev årsagen til, at hun nu i snart ti år har levet på Christiansborgs gange.
Men de seneste måneder har hun holdt orlov fra politikken og Folketinget. Pernille Vigsø Bagge har nemlig to døtre på 8 og 10, som hun gerne vil være mere sammen med, og hun har af den grund besluttet sig for ikke at stille op til næste folketingsvalg, men i stedet at søge et præsteembede. Hun har lige afsluttet et forløb på pastoralseminariet i Aarhus, som hun i en alder af snart 40 år betragter som én af de mest skelsættende perioder i sit liv. For som hun udtrykker det, er hun blevet bekræftet i, at det var det helt rigtige, da hun i sin tid valgte teologistudiet. Pernille Vigsø Bagge ”holder ufatteligt meget” af folkekirken og dens samlingskraft, og gennem sit arbejde på friskoler i den grundtvigske bevægelse er hun blevet farvet teologisk og tilhører det, hun selv kalder en ”folkekirkelig kommunefarvet midtbane”, hvor man er menneske først og kristen så, men stadig tager det alvorligt, at livet skal have en åndelig dimension.
Den dimension er især dukket op her i tiden op til den runde fødselsdag, som Pernille Vigsø Bagge efter eget udsagn har tænkt overraskende meget over. Med en omgangskreds, der befinder sig i samme alderskategori, er det eftertænksomt blevet diskuteret, hvorvidt de befinder sig i en Peter Pan-generation, der har haft svært ved at blive voksen og give slip. I hvert fald beskrives Pernille Vigsø Bagge af sin veninde Birgitte Borup, der er redaktionsleder på Aftenshowet, som den, der får holdt festen og med sin forlystelsessyge er god til at hæve glasset også i de sene nattetimer. Samtidig er hun sjov og ikke bange for at gøre noget, der kan være politisk ukorrekt, lyder det fra formanden for SF, Pia Olsen Dyhr, for hvem SF's kirke-, uddannelses- og ligestillingsordfører Pernille Vigsø Bagge står som en af de mest talentfulde politikere, hun kender.
Det er ikke nemt at få meget tid til faste fritidsinteresser, når man er folketingspolitiker, der arbejder i København, men bor i Løgstør, fortæller Pernille Vigsø Bagge. Men hver sjette uge mødes hun med sin læseklub, og for tiden falder hun i søvn til den feministiske romanforfatter Fay Weldons ”Bulgari-forbindelsen” og Peter Tudvads ”I krig og kristendom” om teologen Dietrich Bonhoeffer, der blev henrettet af nazisterne.