Et fyrtårn i kunst og teologi

Billedhuggeren Hein Heinsen er vokset op i et missionsk samfund på Mors, men har siden lagt den bogstavtro kristendom fra sig. I dag fylder han 80 år

Hein Heinsen er blevet tildelt adskillige udmærkelser, deriblandt Eckersberg Medaillen i 1986 samt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.- Arkiv
Hein Heinsen er blevet tildelt adskillige udmærkelser, deriblandt Eckersberg Medaillen i 1986 samt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.- Arkiv. Foto: Leif Tuxen.

Da Hein Heinsen i 1994 blev udpeget til at udsmykke Store Torv i Aarhus foran domkirken med skulpturer, medførte det stor debat og stor opstandelse. Først og fremmest fordi Heinsen var blevet udpeget af Statens Kunstfond til at stå for arbejdet, og at aarhusianerne ikke selv kunne vælge. Dernæst, da Hein Heinsens havde præsenteret sin skitse for værket, gik diskussionen på, om det var for elitær kunst. I 1996 endte byrådet i Aarhus med at sige nej til Hein Heinsens værk ved navn ”Ringen, Vogterne og Kilen”. Men det betød langtfra enden på debatten. Så sent som i marts i år blev der igen, som det jævnligt sker, refereret til sagen i Aarhus Stiftstidende.

Det er ikke for ingenting, at Hein Heinsen bliver kaldt et fyrtårn. Og ikke bare fordi han er en høj og slank mand. For når han er genstand for en debat, der stadig blusser op 20 år senere, må det være et bevis på, at han ikke er en helt ligegyldig kunstner. Tværtimod bliver han bredt anerkendt som en af vor tids mest betydelige. I dag fylder han 80 år.

Hein Heinsen er opvokset i et lille missionsk samfund på Mors som søn af sognets præst. Han valgte da også først at følge i faderens fodspor og blev cand.theol. i 1962. Sideløbende med teologistudiet uddannede han sig på Kunstakademiet. De studier afsluttede han i 1963.

Han benyttede dog aldrig sin teologiuddannelse til at få et embede. I stedet er teologien blevet noget, som i høj grad inddrages i hans skulpturkunst, som man kan finde adskillige steder i det offentlige rum i Danmark. Deriblandt i flere kirker.

På trods af opvæksten i et missionsk samfund, er Hein Heinsen ikke glad for bogstavtro kristendom. Sin egen tro bryder han sig ikke om at beskrive, og da hans bog om treenigheden, ”Gud - Trinitetsmaskinen” fra 2010, blev anmeldt godt, var nogle af de få kritikpunkter, at den ikke forholdt sig til en folkelig forestilling om Gud.

Den debat om folkelighed havde allerede været en del af i sagen om udsmykningen af Store Torv i Aarhus, men også i anledningen af Kulturministeriets offentliggørelse af sin kulturkanon i 2006, blev han en del af debatten. Hein Heinsen var formand for billedkunstudvalget i udarbejdelsen af kanonen og måtte svare på kritik fra folk, som mente, at kanonlisten for billedkunst var for elitær.

Billedhuggeren, som også er professor i billedkunst, har det seneste årti gjort sig bemærket i debatter om ytringsfrihed. Mest iøjnefaldende da han i 2005 (før Muhammed-tegningerne blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten) donerede 100.000 af egen lomme til en nyoversættelse af koranen til dansk.

Årsagen var, sagde han, at med en oversættelse har vi grundlag for at kunne diskutere koranens indhold ligesom de andre religiøse skrifter.

Derudover har han været en ivrig fortaler for at få blasfemiparagraffen afskaffet af hensyn til ytringsfriheden.

Hein Heinsen bor på Stevns, er gift med læge Eva Engberg og har to voksne sønner.