Farvel til finurlige Frello

Otto Frello mestrede en malerteknik, der ellers næsten er gået tabt. Og hans fantasi var også enestående. I tirsdags døde han, 9o år

Otto Frello foran sit værk ”Københavner-billede” fra 1983-86.
Otto Frello foran sit værk ”Københavner-billede” fra 1983-86. Foto: Scanpix.

Var det ikke for Otto Frello, ville Varde være en fattigere kulturby. For på første sal af Varde Museum lyser en fast samling af Frellos fantasifulde og kunstfærdige fantasy-malerier op i det vestjyske kulturlandskab, hvor Otto Frello med sine rødder i det vestjyske var en ener. Af samme grund blev han også udnævnt til æresborger i Varde sidste år.

Nu må byen ære hans minde, for den originale maler døde tirsdag i denne uge, 90 år gammel.

En ener var Otto Frello også i resten af Danmark. For få andre mestrede hans malerteknik, han er ligefrem blevet kaldt ”den sidste illusionsmaler”, og havde han levet for 200 år siden, var han sikkert blevet kongelig hofmaler. For han kunne male med fotografisk præcision, men i stedet brugte han sine evner som illustrator til mange bøger, til foldefigurer (som selveste Kellogg's-koncernen købte) og til at skabe de mest fantasifulde malerier. Han malede sit eget univers frem, fuld af fantasifulde mennesker og bygninger, der ofte spejler hinanden på hans malerier.

Med afsæt i pengene fra Kellogg's købte han i 1966 en fredet ejendom på Brolæggerstræde midt i København, hvor hans mesterlige malerteknik også har snydt flere postbude. For da Otto Frello syntes, at der æstetisk set manglede en dør i hans opgang, malede han bare en, der lignede en ægte dør så godt, at flere halvsøvnige postbude gennem tiden forgæves har forsøgt at levere post gennem den malede brevsprække.

Den 6. april ville han være fyldt 91 år, men i flere interviews gav han sit over 600 kvadratmeter store hus æren for, at han holdt sig driftig så længe:

”Konditionen bliver bedre af, at korttidshukommelsen bliver svagere. For når jeg går op på femte sal for at hente noget, kan jeg pludselig ikke huske, hvad det var. Og så må jeg ned og op igen,” har den vittige maler sagt.

Otto Frello var født og opvokset i den vestjyske landsby Skyhede nordvest for Varde. Her var han kendt i sognet som drengen, der altid tegnede.

Navnet Frello stammer fra moderens slægtsnavn Frellsen. Faderen hed mere jordbundent Jens Christensen. Han var landmand, men også han viste evner for det kunstneriske. Han elskede at udsmykke gården ved at male ornamenter på gavlene. Desuden var han dybt forankret i den kristne tro:

”Jeg voksede op i et hjem, hvor der aldrig var langt mellem sange og vandede vittigheder, men troen blev taget alvorligt, og det var utænkeligt, at min far ikke stod i kirken og sang for om søndagen, selvom præsten var grundtvigsk,” har Otto Frello sagt her i avisen, og Frello holdt også selv fast i troen gennem livet.

Han begyndte sin karriere som malersvend i Esbjerg. Her blev han på samme tid medlem af modstandsbevægelsen under krigen. Han kom dog aldrig til at bruge de våben, han var med til at indsamle. Til gengæld fik han snart mulighed for at bruge sin stadig fornemmere maleteknik, da han i 1948 tog springet og flyttede til København. Her blev han elev på den private tegneskole ”Akademiet for fri og merkantil Kunst”, hvor han forbløffende hurtigt avancerede til underviser og senere forstander og ejer af skolen. Ejerskabet af skolen blev Otto Frellos første økonomiske vendepunkt. For opsvinget i 1960'erne betød, at skolen voksede sig større og større. Og da han forlod den, havde den 500 elever. Sent i livet mødte han sin hustru, Stence Petersen. De giftede sig først, da Frello var 42 år og kunne købe sit store hus, og de boede sammen, til han døde. Sammen fik de også to sønner. Den ene blev økonom, men døde som ung midt i en fodboldkamp. Den anden er videnskabsmand.