Kristeligt Dagblads pressefotograf Leif Tuxen er dybest set en beskeden mand, der nok helst var denne omtale foruden. Men i dag fylder han 50 år, og når man i næsten 25 år dagligt så tydeligt har sat sit præg på denne avis, som han har gjort, så må man leve med denne hyldest – for en hyldest og et tillykke er det ment som, og det er velfortjent.
Der er pressefotografer, og så er der paparazzier. Deres redskab er det samme, nemlig kameraet, og deres arbejde går stort set ud på at forsyne medierne med billeder. Men tag endelig ikke fejl, for derudover har disse to grupper intet til fælles. Hvor den sidste er kendetegnet af total respektløshed, så er den dygtige pressefotograf kendetegnet af dyb respekt for mennesket og motivet. Den dygtige pressefotograf tilpasser sig situationen, han har en stor indlevelsesevne og er nærmest ydmyg i sin tilgang til opgaven.
En sådan pressefotograf er Leif Tuxen. Skrivende kolleger kan berette om, hvordan Leif Tuxen under for eksempel et interview nærmest formår at gå i et med omgivelserne. Under interviewet kan journalisten og den, der inter- viewes, koncentrere sig om samtalen i så høj grad, at fotografens tilstedeværelse næsten glemmes. Det giver gode billeder, der også har deres historie at fortælle, uanset om det er det nøgterne portræt eller det livgivende forårsbillede med sol og lysegrønne blade, der er lige ved at folde sig ud.
Leif Tuxen magter det hele, men nogle af os er især begejstrerede for hans portrætter. Han fanger glimtet i øjet, glæden, men også det alvorlige og sørgmodige. Nogle af hans portrætter bekræfter talemåden om, at et billede kan berette om lige så meget og nogle gange mere end ord.
Den slags resultater nås kun, når man er bevidst om, at det aldrig handler om at "udstille" nogen, og når ens tilgang til opgaven er respekt for den, der skal fotograferes. Han er som alle andre dygtige fagfolk omhyggelig med sit arbejde, og det betyder også, at han er opmærksom på, hvordan hans billeder beskæres og sættes op på siderne. Sådan skal det være, når der arbejdes professionelt, og Leif Tuxen er professionel helt ned i detaljen.
Lige så seriøs og faglig Leif Tuxen er på en opgave, lige så munter og jovial kan han være tilbage på redaktionen blandt kollegerne. Hans ry som vittighedsfortæller er legendarisk, han er altid leveringsdygtig i en god joke, og hans historier er for det meste helt stuerene.
Men bag den voksne og professionelle facade gemmer han også på resterne af et stort legebarn. Han kan stadigvæk fascineres af et lille elektrisk tog, som han tilfældigvis fik øje på i et udstillingsvindue, eller af anden mekanik, der egentlig ikke kan bruges til så meget andet end til, ja, leg og sjov. At have blik for det sjove og det pudsige, det lette og det morsomme, er et karakterisk træk hos den nu 50-årige.
Leif Tuxen er uddannet reklamefotograf i 1976, men det var ikke reklamen, der skulle blive hans metier. Han begyndte at arbejde for Det Berlingske Hus, og siden 1981 har han været fast tilknyttet Kristeligt Dagblad. Samtidig har han også udfoldet sit talent andre steder, f.eks. i forbindelse med flere bogudgivelser. Således stod han sammen med Elin Rask bag bogen "Ej blot til lyst - også en arbejdsplads. Det Kongelige Teater før og efter ombygning", ligesom han fotograferede til bogen "Stærke ledere – gode rollemodeller: Kvinder, ledelse og forretning".
Han bor privat i Melby i Nord-sjælland med familien, hustruen Lotte Bichel og datteren Emilie på otte år.