Automekanikere har ikke det bedste ry, og provster kan nok også til tider være upopulære blandt de præster, de skal føre tilsyn med. Men det er ikke opfattelsen af Leo Kamstrup-Olesen, der i dag fylder 70 år og går pension fra sin stilling som sognepræst ved Sundby Kirke og provst for Amagerbro Provsti i København. Nok har han som provst været kendt for kontroversielle udtalelser. Men der står respekt om hans loyalitet, hæderlighed og stædighed, ikke mindst hos præstekolleger, som han ikke deler teologiske og politiske holdninger med.
En af dem er Flemming Pless, sognepræst ved Christians Kirke på Christianshavn i København og regionsrådsmedlem for Socialdemokraterne i Region Hovedstaden. Pless har flere gange haft heftige diskussioner med sin provst om sine impulsive og kreative ideer. Et eksempel var en sag i oktober 2010, da Flemming Pless deltog i TV3-programmet ”Til middag hos”, hvor kendte danskere på skift inviterede hinanden til middag. Flemming Pless inviterede to skuespillere og en racerkører til middag ved alteret i Christians Kirke, hvor de blev kræset for med champagne, laks, bøf stroganoff og tiramisu, mens præsten underholdt med gyserhistorier.
Problemet var, at Flemming Pless ikke forinden havde søgt om tilladelse til tv-middagen hos biskoppen eller hos provst Leo Kamstrup-Olesen. Da provsten blev konfronteret med sagen, reagerede han ved nøgternt at konstatere, at præsten selvfølgelig skulle søge om tilladelse til den slags først, og at man ikke må bruge kirkerummet til andet end almindelig kirkelig brug. ”Mere kan jeg ikke sige,” tilføjede provsten.
Reaktionen er karakteristisk for Leo Kamstrup-Olesen, siger Flemming Pless: ”Han er uhyre loyal og ordholdende og står bag sine præster, også når de, som jeg, afsøger grænser og får fikse idéer.”
Leo Kamstrup-Olesen er opvokset i et indremissionsk landbrugshjem i Vinderup ved Limfjorden og var hjemmetra rustet med en solid tro og en tradition for at stemme på Venstre. Han blev uddannet automekaniker og var sideløbende aktiv i Luthersk Mission. Et møde med en dygtig præst fik ham til at skifte tændrør ud med teologiske bøger, og i 1985 blev han cand.theol. fra Københavns Universitet.
Fra 1992 har han været provst for Amagerbro Provsti og blandt andet kæmpet imod kirkelukninger og argumenteret imod, at de store kirker i det indre København på grund af deres bevaringsværdi som bygninger skulle unddrage sig lukning, mens mindre kirker i brokvartererne blev lukket. I dag glæder han sig over, at ingen kirker i hans provsti blev lukket.
Det er således en provst, der kæmper for sit og sine, der går på pension, og sognepræst Flemming Pless kommer med egne ord til at ”savne ham voldsomt – både som leder og diskussionspartner”. De to har jævnligt på drilagtig vis diskuteret politik – med udgangspunkt i, at Flemming Pless er aktiv socialdemokrat, mens Leo Kamstrup-Olesen altid har stemt på Venstre. Teologistudierne drejede ham i retning af det grundtvigske, og af nogle kaldes han grundtvigsk-tidehvervsk. Provsten definerer sig som tilhørende den grundtvigske højrefløj og afviser, at han er tidehvervsk – eller ligger på linje med Dansk Folkeparti. Det hævdede kritikere ellers, efter at provsten i 2003 udtalte, at man for at blive dansker skulle være kristen. Udtalelsen faldt i forbindelse med etableringen af Mødested Amager, et missionsprojekt iværksat af ni sogne, der ønskede at nå ud til både kristne og muslimske indvandrere. Projektet eksisterer i bedste velgående, og det glæder Leo Kamstrup-Olesen.
”Jeg fortryder ikke et ord af det, jeg sagde, og jeg synes, at udviklingen har vist, at jeg har ret,” siger han.