Frivillig ved Aarhus 2017: Jeg er så stolt af min by

Joan Drews er en af de mange tusinde frivillige, der kommer til at præge åbningen af Kulturhovedstad Aarhus 2017 i aften, hvor 5000 lysende skibe er en del af attraktionen

 Joan Drews er trukket i en af de varme ”Let’s rethink”-jakker (temaet for Kulturhovedstad Aarhus 2017) for der er koldt i den tidligere flydedok på Aarhus Havn, hvor hun de sidste måneder har været med til at fabrikere lysende skibe til aftenens åbning.
Joan Drews er trukket i en af de varme ”Let’s rethink”-jakker (temaet for Kulturhovedstad Aarhus 2017) for der er koldt i den tidligere flydedok på Aarhus Havn, hvor hun de sidste måneder har været med til at fabrikere lysende skibe til aftenens åbning. . Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Ien stor og rå hal på Aarhus Havn har Joan Drews tilbragt hundredevis af timer. En oplevelse, der har været kold og varm på samme tid.

Kold, fordi temperaturen i den tidligere flydedok af og til nåede ned på minusgrader. Varm, på grund af den entuisiasme og det medmenneskelige fællesskab, der i de seneste måneder er skabt blandt de mange frivillige medarbejdere, der sammen har kreeret 5000 lanterner formet som skibe.

”Det har været en fantastisk oplevelse, intet mindre,” siger Joan Drews og bliver stille et øjeblik.

Hun er en garvet frivillig i det aarhusianske kulturliv, men timerne i den kolde hal slår det meste af, hvad hun har oplevet. Nu glæder hun sig til at få lagt endnu en dimension på, når det hele kulminerer mellem klokken 19 og 21 i aften, hvor Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 åbner med et folkeligt optog, 1000 korsangere – og ikke mindst LED-oplyste skibe.

”Det gør mig stolt, at det her sker i min by, og jeg vil nyde hvert sekund. Sådan en oplevelse får man kun én gang i livet,” siger Joan Drews.

Hun er 62 år og har på grund af en ødelagt ryg ikke været på arbejdsmarkedet de seneste 12 år. Allerede inden hun forlod sit sidste job, var hun dog begyndt at arbejde som frivillig i forbindelse med Aarhus Festuge og sommerens friluftsspil på Vilhelmsborg syd for Aarhus. Det frivillige arbejde har taget til siden, og i dag er hun såkaldt frivillig teamleder, hver gang der er festuge og nu altså også dybt engageret i begivenhederne omkring kulturhovedstads-året.

Hendes opgave har indtil nu blandt andet været at lave skibe af bambus, silkepapir, lim og husholdningsfilm samt at koordinere arbejdet og servicere de mange andre frivillige.

I aften er hun udnævnt til holdkaptajn på båd nummer fire, et af de seks 10-12 meter lange vikingeskibe, der vil blive trukket gennem byen, og det bliver hendes opgave at holde øje med, at de 600 mennesker, der er omkring bare den båd, ved, hvad de skal hvornår.

Forleden nat var der en hemmelig generalprøve på det store arrangement, og ifølge Joan Drews var det en meget intens oplevelse at gå gennem byens gader med skibene, og hun ved, at der venter publikum en bevægende oplevelse, når Aarhus 2017 skydes i gang.

Bagefter skal hun nok hvile lidt ud et par dage, men så er hun også klar til igen at tage fat, hvor der mangler frivillige hænder.

Joan Drews er født i Aarhus, har gået i skole på Brobjergskolen, hvor tidligere borgmester Thorkild Simonsen engang var lærer. Senere tog hun en hf-eksamen på Aarhus Seminarium, inden hun valgte at tage en uddannelse inden for drift og planlægning på Aarhus Tekniske Skole.

Arbejdslivet har været præget af forskellige jobs i blandt andet en produktionsvirksomhed, en bank og et forsikringsfirma, men altså samtidig også frivillige opgaver.

Begrundelsen herfor lyder, at der helst skal være plads og tid til noget helt andet end at sidde foran en skærm. Kulturoplevelser ligger i den forbindelse lige for. Joan Drews er selv en aktiv kulturforbruger, der nyder at gå i teatret, i biografen og på museum. Også de gratis glæder, i form af optrædener på gader og stræder, er hun en varm fortaler for.

Joan Drews er især begejstret for den måde, mennesker møder hinanden på, når de samles om frivilligt arbejde.

”Forleden stod jeg og lavede skibe ved siden af en præst og en gymnasielærer, men det var helt tilfældigt, at jeg fandt ud af, at det var det, de var. Det er ligesom ikke interessant, hvad vi har arbejdet med engang eller stadig arbejder med. Som frivillig møder man op som et medmenneske, og som sådan møder vi hinanden. Det er den helt store gevinst,” siger Joan Drews.

På privatfronten har hun været gift og er nu, med egne ord, lykkelig skilt. Hun er mor til en voksen søn og farmor til to drenge på 15 og 11 år.