Han er børnefamiliernes fortaler

Hans Minor Vedel er ny direktør for Børn og Skole i Randers. I sine tidligere jobs har han arbejdet med blandt andet udvikling af familieområdet

Hans Minor Vedel har værktøjerne til at skabe trivsel og samarbejde på alle niveauer. Samtidig er jeg overbevist om, at Hans Minor Vedel vil udfordre vanetænkning på en konstruktiv facon,” siger kommunaldirektør Hans Nikolaisen i forbindelse med ansættelsen af den nye direktør for Børn og Skole i Randers.
Hans Minor Vedel har værktøjerne til at skabe trivsel og samarbejde på alle niveauer. Samtidig er jeg overbevist om, at Hans Minor Vedel vil udfordre vanetænkning på en konstruktiv facon,” siger kommunaldirektør Hans Nikolaisen i forbindelse med ansættelsen af den nye direktør for Børn og Skole i Randers.

Randers Kommune har netop ansat den 52-årige Hans Minor Vedel som direktør for Børn og Skole. Han tiltræder den 1. august.

Hans Minor Vedel kommer fra en stilling som direktør i Favrskov Kommune med ansvar for Børn og Skole. Her har han især haft fokus på implementering af folkeskolereformen, udvikling af familieområdet, omstrukturering af daginstitutionsområdet og ikke mindst udarbejdelse af en børn og unge-politik.

Med sig bringer Hans Minor Vedel 15 års erfaring i at lede, administrere og udvikle inden for en række forskellige, kommunale områder og har især stor erfaring med at sikre et aktivt og konstruktivt samspil mellem partnere i og uden for kommunen. Cv'et vidner desuden om tidligere job som direktør inden for områder som HR, personale, borgerservice, it, teknik og kultur i Favrskov Kommune og chef for HR, Kommunikation og Trivsel i Børn og Unge-magistraten i Aarhus Kommune - og netop børne- og skoleområdet har Hans Minor Vedels særlige interesse.

”Randers er en fantastisk spændende kommune med meget store udviklingsmuligheder - både som lokalsamfund og som arbejdsplads. Jeg glæder mig derfor til at være med på det hold, som skal samarbejde om at udnytte de muligheder,” siger Hans Minor Vedel og fortsætter:

”Skolerne åbner i en ny struktur til august og arbejder videre med folkeskolereformen. Samtidig arbejder familieområdet med at skabe en positiv udvikling. Det bliver spændende at være med i den positive udvikling, hvor der er fokus på medspil, inddragelse og tydelige mål for både skole-, børne- og familieområdet. Og ikke mindst glæder jeg mig rigtig meget til at lære både medarbejdere og Randers Kommune at kende.”

Hans Minor Vedel er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet. Han bor med sin familie i Hjortshøj.