Han fortæller historien levende

Tom Buk-Swienty rydder forsider og høster priser med sine historiske bøger

--
--. Foto: .

Tom Buk-Swienty er noget så usædvanligt som en historiker, der ikke alene sætter nyhedsdagsorden med sin forskning, men også vinder priser for sine litterære præstationer.

Uden nødvendigvis at kende navnet Tom Buk-Swienty har mange formentlig hørt om hans kommende bog "Dommedag Als" i den forgangne uge.

Nemlig den oplysning, som han har gravet frem fra danske og tyske arkiver, om at en desperat kong Christian IX i 1864 efter nederlagene ved Dybbøl og Als tilbød den prøjsiske konge Wilhelm 1., at Danmark trådte ind i Det Tyske Forbund for at holde sammen på monarkiet.

Med hensyn til priser er Buk-Swienty blandt andet blevet hædret med Søren Gyldendal Prisen i 2010 for bøgerne "Den ideelle amerikaner", om danskeren Jacob A. Riis, og "Slagtebænk Dybbøl", der skildrer første del af de dramatiske og traumatiske begivenheder i 1864-krigen.

Derudover har 44-årige Tom Buk-Swienty haft en fornem journalistisk karriere.

Efter i 1992 at være blevet cand.mag. i historie og amerikanske samfundsstudier begyndte han en karriere som freelancejournalist. Den tog for alvor fart, da han gik op til udlandsredaktøren på Det Fri Aktuelt og sagde, at han ville være avisens USA-korrespondent. Og at han var ligeglad med, hvad han fik i løn.

Fint, svarede redaktøren og gav 3000 kroner om måneden.

Fra 1996 til 2005 var han Weekendavisens korrespondent i USA, hvor han – som man kan læse i reportagebogen "Det sidste hus på prærien" – havde hele USA som sit kontor.

Fra 2005 til 2010 har Tom Buk-Swienty været lektor i journalistik på Syddansk Universitet og en afholdt underviser.

Ved siden af dette fuldtidsarbejde har han skrevet hædrede historiske bøger.

Hvordan han har fundet tid til det, forklarer han med, at han bliver manisk, når han går i gang. Det er ofte om natten, at han kæmper for selv at være til stede i det univers, som han beskriver.

Tilgangen er filmisk i den forstand, at han caster nogle hovedpersoner, som den store historie fortælles igennem. Stilen er narrativ forstået sådan, at han beskriver detaljerede scener og dialoger. Men det kræver et kolossalt arbejde at finde frem til øjenvidnebeskrivelser, så han selv kan se landskabet for sig, når den prøjsiske prins går op ad bakken lige inden angrebet.

Han skal også selv kunne kigge med gennem kikkerten, når prinsen ser ud over fjenden og tænker: Nu har jeg dem.

Hvad angår øvrige interesser kalder Tom Buk-Swienty sig lidt endimensional: Han læser, skriver, ser film, har været fodboldtræner for sin søns hold i USA – selvom han personligt spiller "helt enormt elendigt fodbold" – og så plejer han familien. Han blev gift med hustruen Annette den 2. juni 1992, hvor de sagde ja til både hinanden og i EF-afstemningen om Maa-strichttraktaten. De bor i Odense med deres børn på 18 og 10 år.

I øjeblikket afvikler Tom Buk-Swienty lektoratet. Han vil koncentrere sig om forfatterskabet og tager tilløb til en biografi om Wilhelm Dinesen, Karen Blixens fader. Wilhelm Dinesen deltog i slaget ved Dybbøl. Udvandrede til USA. Kom tilbage til Danmark. Blev litterat, godsejer og folketingsmedlem. Og begik i 1895 selvmord under mystiske omstændigheder.

Det kan man læse meget mere om i Tom Buk-Swientys næste bog.

beck@kristeligt-dagblad.dk