Han sagde det altid, som det var

Kristeligt Folkepartis tidligere formand Jens Møller døde i mandags efter kort tids sygdom, 94 år. Selv i sinesidste år satte han sine markante aftryk med sin karakteristiske direkte facon

Jens Møller var i seks årlandsformand for Kristeligt Folkeparti, politisk aktiv gennemdet meste af sit liv og dybt troende.
Jens Møller var i seks årlandsformand for Kristeligt Folkeparti, politisk aktiv gennemdet meste af sit liv og dybt troende. . Foto: Scanpix.

Der var aldrig noget halvt ved Jens Møller. Hverken i handling eller tale. Han nåede ganske vist ikke alt, hvad han gerne ville i sit 94 år lange liv, erkendte han i erindringsbogen ”Sejre og nederlag” fra 1996. Men han ville også meget. Jens Møller blev uddannet både lærer og teolog, hvilket var to af de tre grundpiller i hans liv. Den sidste var politik. De tre ting blev løbende vævet sammen.

Allerede som ung blev han med egne ord fundamentalistisk troende efter en ”stjerneoplevelse”, som han kaldte den. To gange bad han Gud om at lade en stjerne falde ned fra himlen, og begge gange resulterede det i stjerneskud. Han konverterede dog snart fra protestantisme til katolicisme, fordi han fandt folkekirken for ”løs i koderne”. Senere fungerede han i en periode som præst og missionær i Indien.

I 1960 blev han leder af en katolsk friskole i Horsens, Sct. Ibs Skole, som han i de følgende ni år satte sit klare præg på, blandt andet ved at åbne skolen mere i forhold til det omgivende samfund. Det førte dog også til problemer, da det stigende elevtal gjorde det svært at finde lærere, som stod inde for skolens værdisæt, og det frustrerede ham.

Sideløbende var han politisk aktiv og besluttede sig i 1969 helt at hellige sig opbygningen af Kristeligt Folkeparti, som han var leder af fra 1973 til 1979. Og det var især her, han ikke helt nåede de mange ting, han ville, har han udtalt. Han ærgrede sig blandt andet over partiets nej til Maastrichttraktaten i 1992, som fik ham til at melde sig ud, fordi han anså EU-samarbejdet som ”den vigtigste sag i det 20. århundrede og måske også langt ind i det næste”. En holdning, han havde dannet sig som modstandsmand under Anden Verdenskrig, hvor han netop kæmpede for, at Europa aldrig mere skulle kastes ud i lignende lidelse og meningsløshed.

Udmeldingen fra Kristeligt Folkeparti var dog ikke ensbetydende med, at Jens Møller trak sig helt fra politik. Han stillede ved senere kommunalvalg op for både Centrumdemokraterne og De Konservative, og sad i en periode i Kolding Byråd for netop De Konservative.

Politisk markerede han sig desuden især med sin indædte modstand mod abort. I sine sene år fortrød han dog sine bombastiske udtalelser, fordi de - trods alt - var en anelse for ubarmhjertige over for dem, der allerede havde fået foretaget indgrebet. Han blødte også op i forhold til sin bogstavelige tro på Bibelens ord.

Jens Møller var også en særdeles aktiv foredragsholder og samfundsdebattør. I 2008 meldte han sig igen ind i det, der nu hed Kristendemokraterne, hvor han blev æresmedlem. Her leverede han - som 90-årig - en decideret brandtale til partiets landsmøde i 2011, hvor han fortalte om, hvordan alting havde set håbløst ud for partiet i 1970 efter en voldsom partisplittelse. Men de tilbageværende havde sat sig sammen og bedt til Gud, og til det efterfølgende valg i 1973 kom partiet i Folketinget med syv mandater.

”Vi kan gøre det igen,” sagde han fra talerstolen i 2011.

Jens Møller fik tre sønner, der oplevede ham som en kontant og autoritær far, men de satte pris på, at han altid sagde tingene, som de var, har den yngste søn, Flemming Møller, fortalt. Han blev i øvrigt selv folketingspolitiker for Venstre, og det skyldtes ikke mindst læren om at tage ansvar og engagere sig, som de fik indprentet fra faderen.

Jens Møller døde i mandags efter kort tids sygdom og efterlader sig sin kone, Gudrun, og sønnerne Michael, Jo og Flemming.