For mange står bøgetræer som noget, der er særligt dansk. Bøgen er da også et helt centralt symbol i 1800-tallets nationalromantiske kunst som Adam Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land” og Christen Købke, P.C. Skovgaard og J.Th. Lundbyes malerier.
Men hvad er nu det? Der er jo også egetræer på malerierne fra den periode. Og er de måske ikke mindst lige så danske?
Jo, det er de, men der er vigtige nuancer i den måde, kunstnerne brugte symboler på i den danske guldalder. Og dem kan Gertrud Oelsner se. Kunsthistorikeren, der i øjeblikket er ved at færdiggøre sin ph.d. ved institut for kommunikation og kultur, Aarhus Universitet, med titlen ”En fælles forestillet nation? Dansk landskabsmaleri 1800-1875”, er nemlig ekspert i 1800-tallets danske kunst. Og det er helt afgørende for den post, hun skal bestride fra den 1. november, nemlig som direktør for Den Hirsch-sprungske Samling, der er landets mest omfattende samling af kunst fra netop den periode.
Den Hirschsprungske Samling er startet af den tysk-jødiske kunstmæcen Heinrich Hirschsprung (1836-1908) og hans hustru Juliane. De opmunterede og støttede flere af guldalderkunstnerne i samtiden – blandt andre C.W. Eckersberg og Kr. Zahrtmann. I 1902 skænkede ægteparret Hirschsprung deres store kunstsamling til den danske stat, og samlingen er i dag en del af museumskvarteret Parkmuseerne i København.
Jobbet overtager Gertrud Oelsner fra Marianne Saabye, der har været direktør i over 30 år. Egentlig er det relativt usædvanligt, at en person, der ikke har været direktør andetsteds i kunstverdenen eller er længere i sin uddannelse, sådan stryger ind fra højre og får en betydningsfuld post som denne.
Men Gertrud Oelsner er for det første valgt til jobbet, fordi hun i bestyrelsens øjne er et ”stortalent” inden for både forskning og formidling, og fordi hun har en række idéer, som kan være med til for alvor at føre samlingen ind i det 21. århundrede. Med det forstås, at den stabile samling skal gøres relevant, også for unge mennesker, der vil se samlingen gennem vor tids linse.
For det andet er hun et i forvejen kendt og anerkendt ansigt i museumsverdenen. Hun er født i 1972 og uddannet mag.art. fra Aarhus Universitet. Efterfølgende har hun kurateret en række udstillinger, blandt andet på Fyns Kunstmuseum og Fuglsang Kunstmuseum, der af kendere betegnes som ”fremragende”.
Hun har skrevet flere bøger om dansk guldalderkunst sammen med sin historikerkollega Karina Lykke Grand, blandt andet bøger om førnævnte Skovgaard, Vilhem Kyhn og Thorald Brendstrup, og hun er flittig foredragsholder. I 2009 modtog hun Bikubens Museumslegat på 50.000 kroner for sit arbejde.
Hun har gennem en længere årrække været tilknyttet Fuglsang Kunstmuseum i Nysted på Lolland som museumsinspektør og forskningsansvarlig, men har i tre år haft orlov fra jobbet der for at skrive sin ph.d., der skal forsvares senere dette år. Gertrud Oelsner har primært siddet på Aarhus Universitets lokale afdeling i Emdrup i København og arbejdet på sin ph.d., og hun er også bosiddende i hovedstaden. Hun beskrives som en ”behagelig arbejdshest”, der gerne tager aftener og nætter i brug, når noget skal gøres færdigt. Hendes ph.d. vil da også være banebrydende forskning, siges det.
I den vil sammenhængen mellem nationalstat og kunst i den danske guldalder blive sat under lup. Forskellen på et egetræ og et bøgetræ har Gertrud Oelsner tidligere påpeget: Nemlig, at bøgetræet blev populært i 1800-tallet, fordi det stod i modsætning til egetræet, som i kraft af sin hårdhed blev sammenkoblet med kongemagten. Så blev man så klog.