I Afrika lærte hun den naturlige bøn at kende

Tidligere sognepræst i Korsvejskirken på Amager Agnethe Zimino har været missionær i Afrika og holdt spirituelle gudstjenester. I dag fylder hun 70 år

Agnethe Zimino har haft fokus på det åndelige i sit liv som sognepræst i Korsvejskirken på Amager. I dag fylder hun 70 år.
Agnethe Zimino har haft fokus på det åndelige i sit liv som sognepræst i Korsvejskirken på Amager. I dag fylder hun 70 år. Foto: Leif Tuxen.

Bøn har altid været centralt i Agnethe Ziminos arbejde. Først som lærer på bibelhøjskolen Vejen Højskole Kibbutz og siden som sognepræst. Men det var i Afrika, hun for alvor lærte bønnen at kende. I dag fylder den tidligere sognepræst i Korsvejskirken på Amager 70 år.

Agnethe Zimino beskrives som et imødekommende menneske fuldt af gåpåmod, som tager mennesker alvorligt og ikke går af vejen for at yde dem den hjælp, de har brug for.

Hun voksede op på Kollerup Skole i Nordjylland, hvor hendes far var lærer. Hun fulgte i sin fars fodspor, uddannede sig som lærer og blev ansat på Snedsted Centralskole fra 1967 til 1969. Men det kristne budskab trak, og den 13. januar 1970 drog hun således mod Nigeria som missionær udsendt af Sudanmissionen.

Årene i Nigeria prægede hendes liv og holdninger og modnede hendes tro. Hun oplevede, hvordan muslimer kom i kirke juleaften, og når ramadanen var slut, kom de og gav hende mad, så hun kunne fejre deres eid-højtid med dem. Dengang var der i det nordlige Nigeria, hvor hun boede, så fredeligt, at hun kunne køre til det lokale hospital efter mørkets frembrud, når der var brug for det. Engang kørte hun endda en fødende kvinde på hospitalet. Kvinden nåede at føde på bagsædet, inden de nåede frem, og derefter vendte de bare om og kørte tilbage.

Det var også i Nigeria, at Agnethe Zimino oplevede, at bøn var en helt integreret del af nigerianernes hverdag. Her bad man en bøn, inden man kørte ud af landevejen - måske fordi det trods alt var lidt farligere på de afrikanske grusveje end hjemme i Danmark, som hun siger. Men nigerianernes naturlige forhold til bøn blev siddende i hende, da hun i december 1978 efter ni år i Afrika vendte tilbage til Danmark.

Her fik hun arbejde som lærer på bibelhøjskolen i Vejen. På skolen kom især skæve eksistenser, der havde været ude i forskellige former for misbrug, og som nu fandt et fællesskab i troen.

Her var bønnen også central, og Agnethe Zimino undrede sig over, at bønnen ikke fyldte mere i folkekirken. Hun så også, at der ikke var nogen kirke for de skæve eksistenser, nu nyslåede kristne, når de blev sluset ud i samfundet igen, og derfor besluttede hun sig for at blive sognepræst.

Efter en ansættelse som sognepræst i Kastrup Kirke fra 1985 til 1995 blev hun præst i Korsvejskirken på Amager frem til sin pension i 2012. Her involverede hun sig særligt i arbejdet med det åndelige. I Afrika havde hun oplevet en fornyelse i Helligånden, da den karismatiske bølge spredte sig over verden.

Hun opdagede, at mange mennesker søgte folkekirken for at få svar på åndelige eller overnaturlige spørgsmål, men hun mente ikke, at folkekirken var god til at tage imod dem.

Derfor bad hun i sit sogn bønner sammen med mennesker, der havde oplevet overnaturlige fænomener, og i kirken holdt hun sindsrosgudstjenester med fokus på meditation og åndelighed.

Hun begyndte at arbejde med I Mesterens Lys og Areopagos, som søger at bygge bro mellem kirken og det åndelige. I dag er hun formand for I Mesterens Lys og næstformand i landsudvalget for Areopagos.

I 1989 blev hun gift med Gerner Zimino, og i en årrække har parret holdt alphakurser, et grundkursus i kristendom med fokus på healing og bøn. Sammen har de en plejedatter og derigennem et barnebarn.

Hun holder stadig foredrag og bibelforedrag, prædikener og nyder ellers pensionisttilværelsen på Amager.