Sangerinden bag øjet i det høje er død

Den danske folkesanger Trille er tirsdag gået bort efter kort tids kræftsygdom. I 1970'erne sang hun sig ind i kvindebevægelsens hjerter og blev tiltalt for blasfemi, da hun sang om Guds øje. Læs eller genlæs vores portræt af Trille, som vi bragte i anledning af hendes 70 års fødselsdag sidste år

Trille, født Bodil Gudrun Nielsen, er død, tirsdag, efter kort tids kræftsygdom.
Trille, født Bodil Gudrun Nielsen, er død, tirsdag, efter kort tids kræftsygdom. Foto: Polfoto.

Folkesangerinden og kvindekampsikonet Trille Bodil Nielsen er død. Det oplyser hendes familie til Politiken.

Hun døde efter kort tids kræftsygdom og blev 71 år gammel.

Hun er en af de få danskere, der har været involveret i en blasfemisag. Og så gjorde kvindebevægelsen hende til deres ikon.

I 1970'erne havde Trille fletningerne nede i postkassen, som hun sang i ”Hej søster” i 1976. For både blasfemisagen og teksterne om hverdagens tanker om at være kvinde og mor gjorde hende til et af 1970'ernes store samtaleemner, selvom det for hovedpersonen var lidt ved siden af. 

Hun blev født på Amager som Bodil Gudrun Nielsen, kort før besættelsen sluttede. Faderen døde af nyresvigt, da Trille, som hun altid blev kaldt, var syv år, og Trilles mor blev alene med Trille og hendes to ældre brødre.

Det var deres spejdersange og moderens køkkensang, der angiveligt ansporede Trille til at synge. Efter studentereksamen fra Christianshavns Gymnasium i 1964 begyndte hun således at synge på Vise-Vers-Huset i Tivoli, og efter hun i 1968 fik datteren Sille, begyndte hun også at synge børnesange.

I september 1970 optrådte hun i Danmarks Radios program ”Musikalske Venner”, og da hun slog de første toner an på guitaren i september 1970, vidste Trille nok ikke, hvad hun havde i vente.

Sangen ”Øjet”, som var skrevet af den socialistiske forfatter Jesper Jensen og handlede om Guds øje, der ser de forbudte erotiske lyster, faldt nemlig så mange danskere for brystet, at der blev rejst tiltale mod Trille og Danmarks Radio efter straffelovens 140, den såkaldte blasfemiparagraf. Det er selvsamme paragraf, der netop i disse dage debatteres, fordi regeringen har fredet den.

Trille selv betegnede i 2004 i et interview i nærværende avis balladen som værende en parentes i hendes liv. Hun og DR endte da også med at blive frifundet i 1971, da dommeren ikke kunne se det provokerende i visen. Men da havde mediestormen allerede raset i månedsvis.

Foto: Polfoto

”Det var en sjov sang, og alle var enige om, at det var en god idé at synge den. Der var ingen nervøsitet over det på forhånd, men den fik jo en hel nation på banen i forhold til folkekirken. Selve teksten var da lidt primitiv i sin opfattelse af en gammeltestamentelig straffende Gud, men jeg fortryder ikke, at jeg sang den,” sagde hun i 2004.

I 1976 blev Trille sat ind i en ny kontekst. Her udkom pladen ”Hej Søster”, hvor teksten om fletningerne i postkassen fremgår.

Pladens sange med beskrivelser af hendes egen hverdag og tanker, herunder tanker om det at være mor og kvinde, gav genlyd i kvindebevægelsen, som gjorde hende til talerør for deres sag. Men selvom teksterne med humor og solidaritet skildrede kvindelivets glæder, sorger og udfordringer, var de dog ikke tænkt som et indlæg til kønsdebatten.

Foto: Polfoto

”Jeg har aldrig været medlem af en basisgruppe eller et parti. Jeg har ikke engang deltaget i Rødstrømpebevægelsen, for dengang boede jeg sammen med min datters far. Jeg havde samfundsengagement, og der skulle helst være noget på spil. Men jeg blev taget til indtægt for alt, hvad kvindebevægelsen gjorde og sagde, og så kunne jeg skrige og fløjte nok så meget, det hjalp ikke,” sagde Trille i 2004, som det ikke har været muligt at få en kommentar fra til dette portræt.

I 1988 udgav hun sin sidste plade, ”Hjemlige eventyr”. Herefter arbejdede hun på DR's Børne- og Ungdomsafdeling, som hun allerede havde været tilknyttet som børnevært i 1970'erne, hvor hun blandt andet havde været med til at starte de populære legestueprogrammer. Nu koncentrerede hun sig om tv-serier for børn og dokumentarprogrammer om børns vilkår i Den Tredje verden.

Musikken genoptog hun ikke siden. Og i de senere år har Trille helt undgået rampelyset, selvom det af og til er blevet til foredrag rundtom i landet og en selvbiografi, "Altid har jeg længsel", der udkom i anledning af 70 års fødselsdagen sidste år.

Trille var gift med den 16 år ældre kunstmaler Carl Henrik. Sammen fik de datteren Sille og tre børnebørn.

Trille Bodil Nielsen, musiker og forfatter.
Trille Bodil Nielsen, musiker og forfatter.