En eftermiddag for få dage siden sad Mads Øvlisen koncentreret og lyttede til sit barnebarn Albert på fem år fortælle om solens størrelse i forhold til planeterne. Mads Øvlisen aflaster gerne og ofte sine tre børn og svigerbørn i ulvetimen, og man kan ofte finde et af hans 12 børnebørn i huset i Holte, for storfamilien har prioriteret at bo meget tæt på hinanden. Mads Øvlisen vil gerne hjælpe og bidrage, både på hjemmefronten og i arbejdslivet.
Han er advokatuddannet, tidligere chef for Novo Nordisk og har også haft fingrene helt nede i kunst- og kulturlivet som formand for Det Kongelige Teaters bestyrelse i årene 2000-2008 og som formand for Statens Kunstråd i perioden 2007-2011.
Han har svært ved at sidde stille, sådan har det altid været, konstaterer han lidt tørt. Selvom han fylder 75 år i dag, arbejder han stadig 32 timer om ugen. Primært som adjungeret professor i virksomheders sociale ansvar på CBS, hvor han har kontor og gerne tager sig tid til elevspørgsmål, men også som formand for en mæglings- og klageinstitution, som tager sig af klager over virksomheder, der krænker OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder.
For virksomheder skal tage ansvar, siger han. For dem, der formår at integrere etiske, sociale og miljømæssige hensyn i virksomheden er dem, der vil få størst succes. Det tror han på. Han ved, hvor svært det er at sove, hvis ens virksomhed er løbet ind i en møgsag.
”Da Novo fusionerede med Nordisk opstod der en række sager, hvor bløderpatienter behandlet med blødermedicin fra Novo Nordisk fik hiv. Jeg var chef, da sagen kørte. Det var en stor belastning, fordi jeg altid har syntes, at det er min vigtigste opgave, at mennesker har det godt. Hvis man kommer til at forringe folk livskvalitet, føler man sig mast. Det var svært at falde i søvn om aftenen, og vi var besluttet på at arbejde for, at det aldrig ville kunne ske igen.”
Novo Nordisk blev ikke dømt i sagen, og de smittede fik erstatning fra staten, men sagen gjorde et stort indtryk på ham.
Han har klaret det godt, Mads Øvlisen, søn af en forretningsfører i Vanløse.
Han giftede sig med sin skolekæreste, Lise, der er datter af tidligere Novo-direktør Knud Hallas-Møller. Efter en juraeksamen og en MBA fra Stanford University fik han job i Novo Industri A/S, hvor han var direktør fra 1981-2000. Men hans succes er ikke kommet ud af ingenting, siger han. Fællesskabet har båret ham frem:
”Jeg har altid følt, at jeg er blevet til noget, fordi der var en masse, der hjalp mig på vej. Skolelærere, venner og familie, der troede på mig og hjalp, og ikke fordi jeg er en pokkers karl. Vi kan godt gå og være imponerede over os selv, men vi skal huske, at vi ikke var blevet til noget, hvis der ikke var nogen, der havde hjulpet os, og at vi har en pligt til at betale tilbage til fællesskabet,” siger han.
Når han ikke arbejder eller passer børnebørn, ser han gerne på kunst. Hans kone har læst kunsthistorie, mange af deres venner i studietiden var kunstnere, de gjorde kunsten til noget levende, noget man kunne diskutere og ikke bare betragte. En af hans sønner er billedkunstner og har introduceret familien for en generation af yngre amerikanske billedkunstnere. Der er altid noget at se på. Mere at lære.
”Vi er rimeligt altædende,” siger Mads Øvlisen.