Man har noget til fælles, når man har et forhold til religion

Søren Dalsgaard flyttede i 2011 til Mjølnerparken på det ydre Nørrebro i København. Foto: Privatfoto

Der findes et særligt fællesskab i Mjølnerparken. Det giver håb for fremtiden, mener koordinator i Folkekirkens mellemkirkelige Råd Søren Dalsgaard, der er afdelingsformand i boligområdet på ydre Nørrebro i København

”På nogle punkter opnår jeg mere respekt fra beboerne, fordi jeg er erklæret kristen og har et forhold til religion. Der er nok noget om det med, at man har noget til fælles, når man har et forhold til religion - om det så er kristendommen eller islam.”

Søren Dalsgaard har været afdelingsformand for Mjølnerparken i København siden sommeren 2013. Et boligområde på det ydre Nørrebro i København, der huser godt 2000 mennesker, er på regeringens såkaldte ghettoliste og senest har fået medieomtale af den mindre heldige slags, da det blev ransaget i forbindelse med efterforskningen af weekendens terrorangreb i København. Over 85 procent af beboerne i Mjølnerparken har ikke-vestlig baggrund, og 43 procent af beboerne er uden for arbejdsmarkedet. Få er kristne, og Søren Dalsgaard er på mange måder ikke den typiske beboer i boligbyggeriet.

Søren Dalsgaard er 32 år, bachelor i teologi fra Københavns Universitet og har derudover en masteruddannelse i Afrikastudier. Han sidder i Kingo-Samuel Sogns menighedsråd i København og har siden december 2014 været koordinator for asylsamarbejdet i Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Som en del af sine studier boede Søren Dalsgaard tre år i Nairobi i Kenya, og det var umiddelbart efter hjemkomsten til Danmark i 2011, at han flyttede til Mjølnerparken med sin hustru, Charlotte Dalsgaard, og deres søn, der i dag er tre år.

”Der var forskellige muligheder i spil for os dengang. Mjølnerparken bød sig først, og så blev det dét. Jeg tror egentlig bare, at jeg tænkte på det som et boligområde som mange andre, der så også havde nogle særlige udfordringer,” siger Søren Dalsgaard.

Han var i forvejen godt kendt i lokalmiljøet på Nørrebro og samtidig tiltalte det ham at flytte i et alment boligbyggeri.

”Der er også et element af fællesskab og solidaritet i en almen boligforening, der tiltalte mig. Jeg kendte selvfølgelig godt nogle af de mere kedelige historier om Mjølnerparken, men det var ikke noget, der var afskrækkende. Der gik ikke lang tid, før jeg havde talt mere med mine naboer, end jeg nogensinde kunne forestille mig, at jeg ville have gjort andre steder - og har gjort andre steder førhen. Der er en helt særlig kultur og et særligt fællesskab blandt beboerne herude, som jeg værdsætter meget, og jeg har aldrig følt mig udsat eller utryg herude,” siger han.

Som menighedsrådsmedlem i Kingo-Samuel Sogn i København har Søren Dalsgaard engageret sig i debatten om mission blandt indvandrere med anden religiøs baggrund, og netop missionen er stadig et spørgsmål, som står højt på hans personlige dagsorden, hvor han opfatter mission som en central del af det kirkelige arbejde. Alligevel vægrer han sig ved at give sig selv prædikatet ”missionær” og vil hellere sætte fokus på religionsdialogen i missionarbejdet.

”Der har været en tendens til at tænke i et enten-eller i diskussionen om, hvad mission er og bør være, hvor der bliver sat et modsætningsforhold op mellem missionen og religionsdialogen. Den modsætning ser jeg ikke. Der er i dag desværre nogle lidt negative ting forbundet med selve missionærbegrebet, som jeg ikke synes harmonerer med det, jeg står for. Jeg mener, at man i samtalen skal holde sig på sin egen banehalvdel. Jeg har ikke noget ønske om at pådutte andre folk min egen tro, kultur eller tradition, men jeg vil gerne pege hen på Jesus Kristus med mine ord og handlinger,” siger han.