Jørn Hjorting! Sig navnet, og nogle bliver meget overbærende eller måske endda nedladende, mens andre nærmest bliver lykkelige. Men uanset hvordan man stiller sig: Et fænomen er han, den tidligere radio-vært og nuværende tv-vært, der i morgen fylder 75 år.
Kulturskribenter har i den grad været ude efter Hjorting, har kaldt ham "ypperstepræst for småborgerligheden" og beskyldt ham for at være både overfladisk og konfliktsky. Men den slags kunne hans trofaste radiolyttere ikke tage sig af. Igen og igen kårede de ham som deres favorit. Hans største succes, det historisk langtidsholdbare telefonprogram "De ringer, vi spiller" (1968-1996) havde op til 1,3 millioner lyttere. Og sjældent var tallet under en million. Sommetider kappedes 17.000 om at komme igennem til en udsendelse. Det var høje tal på en onsdag formiddag – programmets faste sendetidspunkt.
Udsagnet er karakteristisk for Jørn Hjorting: "Det er livsvigtigt at være glad. Og ikke mindst når man er nået op i den tredje alder, hvor skrøbelighederne melder sig."
Muligvis kan hans positivitet umiddelbart forekomme anstrengt. Men han står inde for den med sit væsen. Han er, hvad han siger. Netop ægtheden udgør en vigtig del af forklaringen på hans succes.
I øvrigt var der langt til glæden i Hjortings tidlige barndomsår i Århus, hvor han er født. Hans mor døde af kræft i en alder af 29 år, hvilket ramte faren så hårdt, at han i nogle år opgav at passe sin syvårige søn og en yngre datter, som da begge kom i pleje. Tilværelsen rettede sig dog op igen, børnene kom tilbage til faren, en falleret købmand og senere kommunal embedsmand, der senere indgik i et ny ægteskab.
Som ung "puslede" Jørn Hjorting med teologi på universitet, men det blev angiveligt "ikke til alverden". Den konkrete grund til, at han afbrød studiet, var indkaldelse til militærtjeneste, som førte ham til NATO-hovedkvarteret i Paris. Dér avancerede han til oversergent.
I 1960 kom Hjorting til Danmarks Radios underholdningsafdeling, hvor han blandt 129 ansøgere valgtes til stillingen som programassistent med "kendskab til det lettere grammofonrepertoire". Han var der i næsten 37 år. Foruden med "De ringer, vi spiller" havde han succes med programmer som "Prøv lykken", "Morgennisserne" og "Dansktoppen". I 1984 blev han redaktionsleder og fem år senere leder af dagredaktionen på P3.
Den ellers så venlige mand forlod Danmarks Radio i vrede over, at en ny ledelse nedprioriterede den type udsendelser, som han stod for. Han tog imod et tilbud fra Radio 2 og fortsatte senere i tv-regi på DK 4, som han stadig er tilknyttet.
Jørn Hjorting er kendt som værten, der kan tale med alle. Adspurgt om, hvad denne særlige evne skyldes, bliver han ret tavs. Han ved det ikke. Men hans kone gennem mere end 40 år, Erna Hjorting, kommer nok sandheden nær, når hun siger, at han kan tale med alle, fordi han er den samme over for alle.
Desuden formår han at skabe et rum af tryghed og fortrolighed omkring sig. Lyttere, der kom igennem til "De ringer, vi spiller", forskrækkedes ikke over, at en million lyttede med, for i den talende stund var de sammen med Hjorting og kun med ham. Og de fik lov til for nogle minutter at være hovedpersoner i æteren. Deres vært, der har betegnet sig selv som "ligefrem blufærdig", trådte gerne et skridt tilbage, så gæsterne kunne komme til. Han bryder sig ikke om kolleger, der udnytter sendetiden til at vende opmærksomheden mod sig selv.
I medierne har Jørn Hjorting haft en rolle svarende til den, som skuespilleren Emil Hass Christensen engang havde i danske film, nemlig den at være en til det yderste veltilpasset personificeret udgave af det borgerlige Danmark.