“Why don't you come to my house in India? I will teach you!”.
Sådan lød den opfordring, der blev begyndelsen på dansekunstner Pernille Overøs mange rejser for at lære og opleve dans i andre kulturer. Mødet fandt sted på Odin Teatret i Holstebro, hvor en indisk dansemester var på besøg, og det var ham, der inviterede den 20-årige kvinde til Indien. Pernille Overø tog imod invitationen og rejste til Indien, hvor hun lærte rituel indisk dans.
Siden gik rejsen blandt andet til Egypten, hvor hun blev oplært i sufiernes hvirvlende dans af en mandlig danser fra en gammel sufidanserfamilie.
Det, der kan se ud som en omvej - fra Holstebro til en landsby i det nordøstlige Indien - viste sig at være en genvej, som førte Pernille Overø ind i et felt, hvor hun fortæller historier med dansen, og hvor hun kan lade bønnen strømme gennem sit virke både uden for og på scenen.
”Mit møde med den indiske dans blev begyndelsen på en rejse, hvor jeg bruger dansen til at udtrykke det indre liv og det liv, der findes mellem mennesker - og til at hjælpe andre til at gøre det samme,” siger hun.
Pernille Overø arbejder i øjeblikket på endnu en eksistentiel danseforestilling, der følger i dette spor og er spiret ud af den proces, kunstneren har været igennem i forbindelse med kræftoperationer i løbet af det seneste år:
”At have kræft forandrer en. Det har forandret mig. Og det forandrer også min dans, min kunst og min måde at være i livet på.”
Under arbejdet i træningssalen konfronterer hun angsten, finder måder at danse med frygten - og glæden - på og skaber herudfra et scenisk udtryk.
”Stoffet til den kommende forestilling er en indre rejse, der føder en bøn. Om at få lov til at leve lidt længere. Om at få modet til at leve - og leve, så det føles sandt,” siger Pernille Overø.