Allan Olsen er en lyrisk spillemand

”Det var en tid, hvor forskellen på rigtigt og forkert, godt og ondt, var nem at forstå,” siger Allan ...

”Det var en tid, hvor forskellen på rigtigt og forkert, godt og ondt, var nem at forstå,” siger Allan Olsen om sin barndom og ungdom i Frederikshavn, der har en stor plads i hans tekstunivers. Foto: Lars Aarø/Fokus

Ifølge Allan Olsen er det ikke alt, der rager alle. Selv er han mest interesseret i den poesi, der ligger i den enkle hverdagsrealisme. Sangskriveren fra ”udkanten”, der har fået kultstatus, fylder i dag 60 år

Allan Olsen er på én gang et rastløst gemyt, der hele tiden er på vej nye steder hen, og en mand, hvis forehavende ikke har ændret sig en tøddel, siden han med sin guitar over skulderen trådte op på en scene for første gang. Det er hans livsværk at beskrive menneskelivet i al sin konformitet og stille enkelhed, men han gør det på en måde, der er evigt søgende efter nye former og farver på paletten.

Da andre musikere i Danmark udsendte ørehængende popmusik i 1980’erne og optrådte på de store scener, gik han ad den vej, der førte hen til bodegaer og mindre spillesteder, hvorfra han gav sig god tid til at udvikle sin musik. Fra debutalbummet ”Norlan” i 1989 til nu, 19 udgivelser senere, har teksterne været i fokus.

Mange vil mene, at Allan Olsen lige så godt kunne have valgt en karriere som forfatter. Han har en særlig lyrisk evne til at sætte ord sammen, så de danner lyslevende billeder i hovederne på hans store fanskare, og hans underspillede tekster har med deres poetiske hverdagsrealisme nærmest kultstatus. Ingen kan som ham beskrive kærligheden mellem to modne mennesker ved hjælp af et pillet æg, en termoflaske med kaffe og en strandbred i solopgangen eller udlængslen hos den retskafne mand ved hjælp af en bustur og en taske fra et kuponkatalog.

Stoffet til sine sange begyndte han, ganske ubevidst, at samle sammen allerede som lille dreng i landsbyen Grønholt lidt uden for Frederikshavn. Al’n, som hans navn udtales på de kanter, lyttede til, hvad hans far havde oplevet på postruten.

Og når der kom fremmede, sad Allan Olsen oftest under spisebordet, hvor smørrebrødsfadet gik rundt, og lyttede til, hvad der blev snakket om. Det kunne eksempelvis være drabelige historier om vovehalse som tårnspringeren fra tivoliet og piloten, der skulle blære sig, og som begge kom tragisk af dage.

Moralen var tydelig, og livet havde sin egen forudsigelighed.

”Det var en tid, hvor forskellen på rigtigt og forkert, godt og ondt, var nem at forstå. I dag har vi bygget et langt mere raffineret samfund op, hvor vi har forkastet alle de fastsatte værdier og sat et diskussionsforum i stedet, det mener jeg er en forbrydelse,” sagde Allan Olsen i et interview i Kristeligt Dagblad i december.

Det var i forbindelse med, at første del af hans roste biografi ”Tilfældigt strejfet” udkom. Her fortæller han om sin opvækst som den mellemste af tre søskende på husmandsstedet i Grønholt, hvor der hverken var indlagt vand eller varme, og hvor man forrettede sin nødtørft i stalden hos dyrene. Og om kulturchokket over at flytte til en villavej i storbyen Frederikshavn, hvor der vankede ligustertryghed, og hvor forældrene langsomt kravlede op ad den sociale rangstige.

Men især fortæller han om musikken, som han stifter bekendtskab med på det lokale bibliotek, og som blev hans levevej efter en afstikker som smedelærling på skibsværftet i Frederikshavn. I snart 40 år har han, der i dag fylder 60 år, turneret land og rige rundt med sine sange, alene eller sammen med Dalton-brødrene Lars Lilholt og Johnny Madsen.

Nordjylland har stadig en særlig plads i hans hjerte. I 2013 udsendte han albummet ”Jøwt” hvor de fleste tekster er på vendelbomål, og som i første omgang kun kunne erhverves nord for Limfjorden.

”Det er ikke alt, der rager alle,” som han sagde ved den lejlighed. Albummet kom dog senere ud i hele landet og blev, ligesom flere af hans tidligere udgivelser, hædret med en Danish Music Award.

Allan Olsen er fraskilt og bor i Aarhus. Han er far til sønnen Marco på 20 år.

Den 26. marts indleder han endnu en turné rundt til mindre spillesteder, og meget karakteristisk for Allan Olsen indledes turnéen i Løkken. I pauserne mellem sine optrædener skriver han på anden del af sin selvbiografi.