Af Morten Mikkelsen
Da Martin Frøland blev født i 1961, var Anden Verdenskrig kun et minde fra fortiden. Nutiden var den mur, man samme år byggede for at dele Berlin i øst og vest.
Men tiden fra april 1940 til maj 1945 var en nær erindring for forældrene, der hvert år den 4. maj mindedes befrielsen. Lige fra han var en lille dreng har han en erindring om tændte stearinlys i vinduerne og radioens gengivelse af frihedsbudskabet fra London. Og faderen fortalte af og til Martin Frøland og hans bror om, hvordan han havde rendt med illegale blade under besættelsen.
Han er født og opvokset i Gentofte nord for København og har levet hele sit liv på tæt hold af Mindelunden i Ryvangen, som siden 1950 har fungeret som kirkegård og monument for de danskere, der faldt i kampen for Danmarks frihed under besættelsen. I aftes var Martin Frøland mødeleder ved den årlige mindehøjtidelighed for befrielsen den 4. og 5. maj 1945.
Når den 45-årige næstformand i Kammeraternes Hjælpefond har engageret sig stærkt i mindet om besættelsen og befrielsen, skyldes det ikke kun den familiemæssige og geografiske nærhed. For Martin Frøland, "der har en mangeårig karriere i Hjemmeværnet bag sig og i det civile liv er produktionschef i Det Berlingske Hus", fungerer netop denne årlige ceremoni som symbol på en sag, der står hans eget hjerte nær: Viljen til at forsvare Danmark. Ambitionen om, at den forsmædelige besættelse den 9. april 1940 aldrig må gentage sig.
Kammeraternes Hjælpefond blev stiftet i 1945 af tidligere kz-fanger, som følte, der var et behov for at hjælpe de kammerater, hvis helbred havde taget varig skade i tysk fangenskab, og for at hjælpe enkerne efter dem, der ikke kom hjem. Fonden, som hviler 100 procent på frivillig indsats og indsamlede midler, har i 57 år stået for den årlige befrielseshøjtidelighed i Mindelunden. Efterhånden som modstandskampens veteraner er kommet op i årene, er stadig flere opgaver blevet varetaget i samarbejde med det lokale Hjemmeværnskompagni, men der er fortsat gamle frihedskæmpere med i bestyrelsen.
Martin Frølands vej til næstformandsposten i Kammeraternes Hjælpefond gik via Hjemmeværnet, hvor han har været med i 18 år, fra 1982 til 2000, og som kompagnichef havde ansvar for lysvagten i forbindelse med 4. maj-højtideligheden. Da han som ganske ungt menneske søgte ind i Hjemmeværnet, var drivkraften, at han gerne ville bidrage til landets forsvar, og at han gerne ville være en del af et fællesskab.
I Mindelunden i maj rækker fællesskabet hen over generationer. Dagen er ikke kun et anliggende for dem, der er født før 1945. Der er fortsat lys i vinduerne i hjemmet i Gentofte – det sørger Martin Frølands kone og to børn for – mens han selv er i Mindelunden. Og i dagtimerne var børnene på tre og seks år i Mindelunden sammen med deres børnehave for at lægge blomster på gravene. De har også hørt farfar fortælle om dengang, tyskerne havde besat Danmark, og han rendte med illegale blade.
Måske vil de engang i fremtiden "ligesom deres far" investere tid og energi i at holde erindringen i live om det, der skete, før de selv blev født.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk