Af Claus Vincents og Leif Kiil Sørensen
Om nogle år er vi måske meget klogere på hvordan man skal forstå de gamle tekster, som blev fundet i en hule ved Dødehavet i Israel, og hvordan de skal ses i forhold til dåde Det Gamle og Det Nye Testamente. I hvert fald satser Det Teologiske Fakultet nu på at finde nye interessante vinkler på de gamle tekster ved at ansætte tidligere sognepræst i Flintholm Kirke på Frederiksberg i København, Jesper Høgenhagen, i stillingen som professor i Det Gamle Testamente. Han skal især forske i Dødehavsteksterne.
Ledelsen på Det Teologiske Fakultet lægger ikke skjul på, at man med ansættelsen af 46-årige Jesper Høgenhaven som professor i Det Gamle Testamente har fået fat på en kapacitet på Dødehavsteksterne.
I forvejen råder Det Teologiske Fakultet over teologerne Bodil Ejrnæs og Søren Holm, der også har Det Gamle Testamente som speciale og har indsigt i Dødehavsteksterne. Når man dertil lægger, at der tidligere i år er ansat en ph.d-studerende på området begynder det at ligne et team.
Dekan på Det Teologiske Fakultet, Steffen Kjeldgaard-Pedersen, lægger da heller ikke skjul på, at der er tale om en satsning.
Det kan godt være, at teksterne har været på banen et stykke tid, men det er bestemt vores forhåbning, at der kan komme nye vinkler frem og give yderligere besked om, hvordan Dødehavsteksterne forholder sig til de to testamenter, siger han.
Jesper Høgenhaven har tidligere været ansat ved fakultetet som lektor, inden han blev sognepræst. Han har været med i hele oversættelses- og udgivelses-området, vedrørende den danske udgave af Dødehavsteksterne. Desuden har han været involveret i den store internationale udgivelse. Forskning i Dødehavsteksterne er i de senere år blevet et varmt emne, fordi det rummer vigtige bidrag til forståelse af Det Nye Testamenete. Jesper Høgenhaven blev dr. theol. i 1988 og har en række bøger om Det Gamle Testamente bag sig.
Teologisk hører Jesper Høgenhaven til i den kirkelige retning Tidehverv, og han er jævnligt at finde som skribent i tidsskriftet Tidehverv side om side med blandt andre Jesper Langballe og Søren Krarup. Jesper Høgenhaven var da også med da især Tidehvervs-teologer stiftede Islamkritisk Netværk i Folkekirken, og som et af netværkets mere prominente medlemmer stod han offentligt frem og forsvarede initiativet. Her gav han blandt andet udtryk for, at selvfølgelig skal folkekirkens medlemmer have personlige kontakter til muslimer, men folkekirken skal stoppe med det, han opfatter som en underdanig og konsensussøgende dialog med islam. Ægte dialog er at forkynde evangeliet, mener Høgenhaven.
I Flintholm Sogn på Frederiksberg, hvor Jesper Høgenhaven har været præst i 17 år, peger kirkegængere især på hans prædikener, der er kendetegnet af grundighed og stor viden. Apropos det kommende professorat i Det Gamle Testamente bliver det nævnt, at han lægger stor vægt på at kombinere sin store indsigt i de gamle skrifter med en aktuel forkyndelse til nutidsdanskere.
Mennesker i sognet sætter pris på hans stilfærdige og saglige væsen. Jesper Høgenhaven beskrives som en person, der er uforfængelig og ikke på nogen måde forsøger at mase sig frem. Han er ikke typen, som med et moderne udtryk netværker for at skaffe sig kontakter, men alligevel er han en person, som man lægger mærke til. For eksempel på grund af hans brede viden om klassisk litteratur. Han kan for eksempel på stående ben levere foredrag om så forskellige forfattere som Gustav Wied og William Shakespeare, og med sine norske rødder er han i stand til at citere forfatteren Knut Hamsun på denne originale dialekt.