Den norske journalist, 72-årige Dag Halvorsen døde i lørdags af en slem influenza i det Østeuropa, som han gennem størstedelen af sin karriere rapporterede fra. I de seneste år boede Dag Halvorsen i den serbiske hovedstad Beograd, men mange års ophold i Polen fik den norske journalist til at betragte Polen som sit andet hjemland. Selv kaldte han sig for nordmanden fra Krakow.
Men den norske journalist havde også et særligt forhold til Danmark. Mange radiolyttere vil have stiftet bekendtskab med Dag Halvorsens rapporteringer fra Østeuropa, hvor hans store viden om især Polen og Balkan blev foldet ud, blandt andet i Orientering på P1. En tidligere kollega fortæller, hvordan Dag Halvorsen altid havde stoffet helt oppe under neglene og med meget kort varsel kunne komme med en skarp analyse af begivenhedernes udvikling.
De analytiske evner og det seriøse arbejde bliver også fremhævet af en samarbejdspartner på Balkan, der har karakteriseret Dag Halvorsen som en af de sidste store journalister. Hvorvidt hans evner til at løbe om hjørner med redaktionssekretærer hører med i den kategori, er uvist, men den slags kunne han også. Men når han en gang imellem opførte sig bedrevidende, havde han som oftest noget at have det i.
En af de ting, Dag Halvorsen gerne ville, var at integrere de østeuropæiske lande mere i Europa og præsentere radiolyttere og andre, der fulgte med i hans reportager, for den lidt glemte del af kontinentet. Han ville gerne vise, at der fandtes masser af veluddannede og intelligente mennesker i Østeuropa, og det var altid de moderate kræfter, han fremhævede.
Samtidig peger tidligere kolleger på, at vanviddet og det lidt latinske temperament i Polen og på Balkan fascinerede Dag Halvorsen. Men selv under den værste, gale periode under krigen i det tidligere Jugoslavien formåede han at bevare roen og være i stand til at se konflikterne objektivt uden at lade sig blænde af propagandaen fra de forskellige sider.
Evnen til at forstå, hvad der blev sagt, var en stor hjælp i Dag Halvorsens journalistiske arbejde i Østeuropa. Ud over norsk, dansk og svensk talte han også flydende tysk, engelsk, fransk, italiensk, serbisk og polsk. Det polske sprog beskæftigede han sig i særlig grad med, da han tog en magistergrad i polsk litteratur. Han studerede også sociologi, men det studium fik han aldrig gjort helt færdigt.
Blandt Dag Halvorsens venner var en række centrale, polske kommunister, og selv har han været medlem af Sosialistisk Venstreparti og Arbeiderpartiet i Norge. En del af sin politiske overbevisning har han formentlig fået hjemmefra, hvor moderen, Ida Halvorsen, var aktivist i den kommunistiske modstandsbevægelse under krigen, mens faderen, Gunnar Reiss-Andersen, var digter.
Dag Halvorsens tilknytning til Danmark bliver ført videre gennem hans søn, der har valgt at slå sig ned i København, hvor han arbejder som folkekirkepræst.