Pornoens fjende nummer 1

Inge Krogh tordnede som overlæge og folketingsmedlem for Kristeligt Folkeparti mod frigivelsen af billedpornografien for 40 år siden - og alt muligt andet

Efter tiden som folketingsmedlem for Kristeligt Folkeparti slog Inge Krogh sig i 1986 ned som privatpraktiserende læge i Horsens. I 2007 skrev hun en bog om sit politiske liv og beskrives som "stadig skarp i pæren". -
Efter tiden som folketingsmedlem for Kristeligt Folkeparti slog Inge Krogh sig i 1986 ned som privatpraktiserende læge i Horsens. I 2007 skrev hun en bog om sit politiske liv og beskrives som "stadig skarp i pæren". -. Foto: JEPPESEN SIMON/POLFOTO.

Inge Krogh var pornografiens - og prostitutionens, den frie aborts, alkoholens, narkoens, Christianias og Roskilde Festivalens - største modstander.

Furien fra Fyn blev overlægen og Kristeligt Folkeparti-folketingsmedlemmet kaldt, når hun kastede sig ind i kampen. Hun meldte sig eksempelvis ind i en pornoklub for selv at bevidne den kvindefornedrelse, som hun bekæmpede. Hun færdedes på Istedgade i København for at tale med prostituerede, sprittere og narkomaner. Hun tog på Roskilde Festival for se alkohol- og hashtågerne.

Selv sammenfattede Inge Krogh sit projekt som et forsvar for de svage. Andre dømte hende håbløst reaktionær.

I 1977 fik hun en næse af Lægeforeningens etiske råd, da hun i tale og med lysbilleder sidestillede abortindgreb med drab i koncentrationslejre. Hun fik en anden næse, da hun på et offentligt møde i Nyborg kaldte Mogens Glistrup for en af "Danmarks største psykopater". Ekstra Bladet kårede hende i 1977 også til avisens første nytårstorsk.

Inge Krogh bandede ikke. Drak ikke. Sagde altid sin mening.

- Man skulle næsten tro, at der nu om dage er noget galt med at være kristen, at tilhøre Jesus, og når man oven i købet skilter med det, er man ikke helt vel forvaret. Men der er intet at skamme sig over, sagde Inge Krogh i 1975 til Morgenposten.

- Jeg vil gerne fortælle, at jeg starter og slutter min dag med at bede, og mange gange, når jeg står i en svær situation midt på dagen, sender jeg en stille bøn op til Gud. Jeg beder for partiet, for alle, jeg kender, og personligt beder jeg for at få styrke og mod til at stå igennem den kamp, livet rummer, sagde hun i samme interview.

Troen fik Inge Krogh som 17-årig på Kristne Gymnasiasters sommerlejr. Grossererdatteren blev født i Odense i 1920 og havde en vanskelig barndom med en depressiv, hjemmegående mor. Men på sommerlejren læste hun i Bibelen og slugte især Paulus' breve som en roman, fortalte hun i 1974 til Berlingske Tidende.

I 1964 blev Inge Krogh special- og overlæge i psykiatri ved Åndssvageforsorgen i Nyborg. Først som 50-årig engagerede hun sig politisk i Kristeligt Folkeparti, der i 1970 blev stiftet i protest mod billedpornografiens frigivelse året inden. I 1973 blev hun valgt ind i Folketinget, hvor hun var en kontroversiel skikkelse, indtil hun trak sig i 1984.

Jann Sjursen, tidligere landsformand for Kristeligt Folkeparti, beskriver Inge Krogh som skrap, modig, vedholdende, humoristisk og uhøjtidelig.

- Man kan karakterisere hendes kamp mod pornografien som en kamp for menneskeværdighed og mod menneskefornedrelse. Et forkvaklet syn på mennesker og menneskeværd har altid kaldt på hendes engagement og modsvar, siger Jann Sjursen.

Inge Krogh slog sig i 1986 ned som privatpraktiserende læge i Horsens. Hun har aldrig stiftet familie. Hun skrev i 2007 en bog om sit politiske liv og beskrives som "stadig skarp i pæren".

beck@kristeligt-dagblad.dk