Det er en kvinde med temperament og sans for kirke, politik, ret og revselser, der i dag fylder 70 år.
Venstres mangeårige formand for Kirkeudvalget samt senere integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech fylder rundt. Og det gør hun til stor overraskelse for alle, der kender hende med en potentiel rigsretssag hængende over hovedet.
Hun var ellers det eneste Venstremedlem af Folketinget, der stemte for en rigsretssag mod Folketingets daværende formand og tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K), da Tamilsagen rullede i 1987-1993, da Schlüterregeringen måtte gå af på grund af sagen.
LÆS OGSÅ: Haarder: Folketinget er det rette etiske råd
Senere i 1990erne stemte hun igen med oppositionen mod et forslag om at fratage Tvind offentlige tilskud. Da sagen endte i Højesteret blev dommer-tommelen vendt ned staten tabte.
Det fik nu afdøde højskolelærer Poul Erik Søe til at erklære, at Birthe Rønn Hornbech ikke var hans kop te, men i lyset af hendes indsats i Tvindsagen var hun hans kaffe, bajer og dram.
Birthe Rønn Hornbech har altså stået fast på retssikkerhed, også for dem, man ikke er enige med, og det har hun gjort håndfast og konsekvent, og derfor er det også så stor en gåde, hvad der skete, da to internationale konventioner om statsløse unge palæstinensere, der gav dansk statsborgerskab på lempeligere vilkår, blev ignoreret. Konventionerne var kendt af myndighederne. Hun har erkendt, at hun hørte om problemerne allerede i efteråret 2008. Først i januar 2010 informerede hun Folketinget og rettede fejlene.
Birthe Rønn Hornbech er derfor sammen med de relevante embedsmænd blevet afhørt af Statsløsekommissionen. Rønn Hornbech har skudt på embedsmændene, og de har skudt på hende. Afhøringerne sluttede i juni i år, så nu afventer det videre forløb kommissionens rapport om sagen.
Birthe Rønn Hornbech er præstedatter, og hun begyndte også selv på teologistudiet for at blive fængselspræst men skiftede som 20-årig og nygift med den 25 år ældre civilingeniør Kaj Hornbech, til juraen. Og giftemålet gav anledning til at Rønn skiftede helt blandt tidligere kirkeministre: Fra I.C. Christensen (V), der fik lov om menighedsråd igennem i 1903, til kirkeminister fra 1926 til 1929 F.C. Bruun-Rasmussen (V), der holdt en dejlig tale ved hendes bryllup i 1963.
Kaj Hornbech døde i 1985. Mens han lå på hospitalet, havde hans hustru aftalt et møde med to officerer fra Jylland, som hun ikke kunne aflyse, da de jo var taget den lange vej, som hun har udtrykt det. Så Birthe Rønn Hornbech holdt mødet, tog derefter direkte i Folketinget og sagde: Min mand skal dø nu, er der nogen, der vil tage mine lovforslag?.
Det er pligtfølelse, ikke mangel på kærlighed, der får hende til at fortsætte, næsten som om intet var hændt, har hun senere forklaret i et interview med Politiken.
I 1976 blev daværende politifuldmægtig Birthe Rønn Hornbech opfordret til at blive folketingskandidat for Køge-kredsen. Hun kom dog først på tinge i 1984, sad i tre år, kom ind igen i 1990 og har været der siden. Hendes folketingskarriere slutter ved næste valg, har hun meddelt. Så vanker der flere bøger end de otte, hun allerede har skrevet.
Birthe Rønn Hornbech har været retspolitisk ordfører 1994-2007 og formand for Kirkeudvalget 1990-2007.
En meget omsorgsfuld en af slagsen, hedder det fra den nuværende formand Karen Klint.
Det hedder da også om hende, at hun som formand venligt har mindet yngre kolleger fra andre partier om, at de muligvis er ved at foreslå noget, som ikke stemmer med det, der står i partiets program om kirkepolitikken.
Som folketingsmedlem blev hun kaldt Folketingets eneste mandfolk på grund af tamil- og Tvind-sagen. Og så episoden, hvor der opstår et fingeret slagsmål i en af gangene på Christiansborg, hvor Birthe Rønn Hornbech gik til modangreb som den politikvinde, hun også er.
Men der er også den anden side af Birthe Rønn Hornbech, hvor hun iblandt har talt nedsættende om sine unge, især mandlige, partifæller, som efter hendes mening er udannede og ikke en del af Højskole-, menHandelsskolevenstre. Fra en af dem har det tidligere lydt, at vidste man ikke andet, skulle man tro, hun havde opfundet både retspolitik, kirkepolitik og kristendommen.
I 2007 gjorde Birthe Rønn Hornbech det, hun havde svoret aldrig at gøre: Hun lod sig overtale til en ministerpost af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Hun sagde også, at hun ikke ville du som minister. Alligevel fik hun Integrationsministeriet og på eget forlangende også Kirkeministeriet.
Det var en voldsom fejltagelse af både Fogh og hende og en forudsigelig en af slagsen. Det overraskende ved hendes ministergerning var ikke, at den var dårlig. Overraskelsen var, at hun i den grad var vild med at være det, siger en politisk analytiker.
Birthe Rønn Hornbech var meget glad for at være kirkeminister, og det var også det ministerium, hun erklærede, at hun ville savne mest, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fyrede hende i 2011 på grund af statsløsesagen.
Birthe Rønn Hornbech elskede debatterne med biskopper og andre lærde folk, som hun udtrykte det. Hun havde tidligere leget med tanken om, at hvis hun engang blev kirkeminister, ville hun sætte sig med armene over kors og afvente indspil fra kirkeligt hold.
Den holdt ikke helt. Hun flyttede trossamfundene uden for folkekirken over i Justitsministeriet, så hun ikke risikerede at gå fra at være kirke- til religionsminister. Og hun forsøgte også at afværge, at et flertal i Folketinget stemte for vielse af homoseksuelle par i kirken ved at nedsætte et udvalg om folkekirken og det registrerede partnerskab, som skulle udrede problematikken.
Ægteskabsloven blev under stort kirkeligt-teologisk ståhej ændret under den nuværende regering, så samlivet nu hedder ægteskab, uanset om det er par af forskellige køn eller samme. Det var blandt andet den ligestilling, Rønn Hornbech gerne ville have undgået.
Birthe Rønn Hornbech var mere populær som kirkeminister end som integrationsminister, selvom hun faktisk var meget optaget af integration.
En kirkeordfører mener også, at Birthe Rønn, som vedkommende talte med under ministertiden, var overrasket over, hvor meget man skulle rette ind.
Birthe er et temperamentsfuldt og et enormt engageret menneske. Og nogle vil sikkert også overraskes over, at hun er et både sødt og betænksomt menneske, siger en af biskopperne.
Samme biskop mener også, at det et eller andet sted er synd for hende, at en så hæderkronet parlamentariker som hun kan ende med måske at stå foran en rigsret. Der er ingen mennesker, der har arbejdet så knaldhårdt som hende.
Biskop Karsten Nissen beskriver hende som et menneske, man kan være uenig med, uden at det ændrer på det personlige forhold.
Hun er en sjælden fugl i dansk politik, og jeg har kun godt at sige om Birthe Rønn Hornbech. Og jeg vil også sige, at Folketinget trænger til en type som hende. Og det gør Venstre også.
Andre kilder mener, at Birthe Rønn Hornbech skjuler sin sårbarhed under den grundtvigsk-tidehvervske debatform. Den bløde side viste hun blandt andet i 2006, hvor hun på Vartov i København var Mands Minde-taler under overskriften Fra krigsbarn til folkevalgt.
Ud over N.F.S. Grundtvig er et af Birthe Rønn Hornbechs andre forbilleder dronningMargrete I. En snedig, handlekraftig kvinde og et mandfolk, der styrede både stormænd og biskopper. Og med en fantastisk evne til alliancer.
Det sidste har Birthe Rønn Hornbech ikke.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra fødselaren selv.