portræt
Det hele begyndte den 20. januar 1961. Her sad en 22-årig fynsk teologistuderende alene på sit værelse på det traditionsrige kollegium Regensen i indre København og skruede op og ned på sin radio.
Gennem højttalernes skratten tonede pludseligt en sætning frem på engelsk, der fik den studerende til at spidse ører.
?Jeg tror ikke, at nogen af os ville bytte plads med andre mennesker eller andre generationer,? lød det. Ordene kom fra den amerikanske præsident John F. Kennedy, hvis tiltrædelsestale blev sendt direkte i aftenradioavisen. Den studerende, Svend Aage Nielsen, i dag 75 år og formand for Kennedy Selskabet, var ramt.
?Præcis i den sætning blev jeg klar over, at her var én, man kunne sætte sin lid til. Det var et ?wake-up call?. Man kan have ondt af sig selv, og man kan bekræfte sig selv i, at det er samfundets eller forældrenes skyld. Men man må overtage sin egen situation og indse, at man har muligheder i livet, som tidligere generationer ikke så skyggen af,? fortæller han.
Svend Aage Nielsen kan se tilbage på et langt liv som Danmarks måske flittigste ambassadør for Kennedys tanker og visioner. Han er uddannet cand.theol. i 1966 og stiftede Kennedy Selskabet i 1967. Selskabet, der tæller over 100 medlemmer, har holdt løbende kontakt med Kennedy-familien i USA, for eksempel med den nu afdøde bror Ted Kennedy og dennes første hustru, Joan.
Selskabets bestyrelse uddeler desuden hvert år ?Mænd af mod?-prisen til et menneske, der har gjort noget for at videreføre Kennedys arv. Svend Aage Nielsen deltager selv jævnligt i debatten om amerikansk udenrigspolitik, blandt andet med læserbreve og kronikker her i Kristeligt Dagblad. I næste uge får han travlt, for fredag den 22. november er det 50 år siden, John F. Kennedy blev skudt ned, da han kørte gennem Dallas? gader i en åben bil.
Efter det første møde med Kennedy i 1961 begyndte en mild besættelse for alvor at tage fart. Svend Aage Nielsen var ikke politisk engageret i 1960?erne og koncentrerede sig mest om bibelstudierne. Alligevel kunne han ikke lade være med at sidde klistret til tv?et i Regensens læsesal, når Kennedy talte. Og han fandt sin helt særegne måde at hylde sine amerikanske rumhelte.
?Jeg boede i den fjerneste fløj fra Rundetårn og havde mit eget rumprogram, hvor jeg sendte en hjemmebygget raket henover Regensgården på en line. Ligesom for at matche den udvikling, der var i USA. Indtil der en dag var nogle regensianere, der syntes, det var sjovt at klippe linen over,? husker han.
Den dag meddelelsen om Kennedys død nåede Regensen, skulle der være revy. Beboerne sad og spiste, da et rygte bredte sig ved bordene: Der har været et attentat på præsident Kennedy.
?Formanden rejste sig op og sagde: ?Det er trist, men verden skal gå videre, så lad os nu alle se revyen?. Men jeg kunne slet ikke og gik op på mit værelse.?
Efter studietiden i København kom Svend Aage Nielsen til Toreby på Lolland, hvor han virkede som præst frem til 2008.
John F. Kennedy har været med i adskillige af hans prædikener, og selvom præsidenten var katolik, ser Svend Aage Madsen mange tegn på en økumenisk kristendomsopfattelse i hans taler og liv.
Det siges om Svend Aage Nielsen, at han har svært ved at tage kritik af Kennedy. Formanden mener ikke selv, han er ukritisk. Men privatliv og politik skal skilles ad.
?Når Jaqueline kunne leve med det, så kan jeg også. Kvinder holdt af ham og han holdt af kvinder. Men det gjorde ham ikke til en dårligere politiker,? siger han.
Svend Aage Nielsen bor i dag i Vestjylland sammen med sin hustru gennem 47 år, Bodil Løvgren Nielsen. De har to børn og fire børnebørn. På John F. Kennedys fødselsdag den 20. november ? to dage før hans dødsdag den 22. november ? holdes der økumenisk mindegudstjeneste i Sankt Ansgars katolske domkirke i København, hvor Svend Aage Nielsen vil prædike.