Til kamp for læsning, dannelse og fjumreår

Skærtorsdag aften holder Karekin II fodvaskningsritual i Yerevan, Armenien den 1. april 2010.

Jens Raahauge har været skole-leder i både Helsingør og Kokkedal, men er kendt i offentligheden som formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen gennem 25 år. – Foto: Finn Frandsen/Polfoto.

Jens Raahauge, formand for dansklærerne i folkeskolen, har gennem et langt lærer- og skolelederliv foretrukket nærværende undervisning frem for strenge kompetencekrav. I dag fylder han 70 år

Jens Raahauge kan godt lide prins Henrik. Blandt andet fordi den franskfødte prins vanskelighed ved at udtale et dansk h har skabt det fremragende danske ord åndværk.

Jens Raahauge kan i det hele taget godt lide gode ord, gode historier og danskundervisning, der fungerer. Undervisning, der måske ikke nødvendigvis opfylder alle samfundets krav om målbare kompetencer og om, at vejen fra a til b skal tilbagelægges så hurtigt som muligt.

Jens Raahauge kan bedre lide åndværk end hastværk, han foretrækker dannelse for kompetencer, og han kan godt lide de fjumreår, som giver livsfylde. Dem har han selv nogle stykker af i bagagen. Han nåede i de glade 1960ere at påbegynde universitetsstudier i dansk, statskundskab, teologi og dramaturgi på Aarhus Universitet, inden han skiftede spor og uddannede sig til lærer.

LÆS OGSÅ: En entreprenør i kirken

Siden 1988 har han været formand for folkeskolesektionen i Dansklærerforeningen, og lige så længe har han præget debatten om folkeskolen, danskundervisning, kanonlister og god og dårlig børnelitteratur. I dag fylder han 70 år.

Han kom til verden i den lille by Dalby nær Haslev på Sydsjælland. Hans far, som døde, da han var blot 12 år, var dyrlæge, men ellers var det en ret uakademisk verden af bønder og fiskere, han blev født ind i. Begejstringen for skolen blev vakt af en lokal tømrer, der vikarierede i dansktimerne på Druestrup Friskole ved at fortælle spændende historier og spille højskolesange på sin klarinet. Med en blandet ballast fra den grundtvigske friskole og en studentereksamen fra det indremissionske gymnasium i Haslev drog han til Aarhus for at studere.

Efter alle fjumre- og uddannelsesårene vendte han tilbage til Sydsjælland. I 17 år var han lærer i Næstved, og siden blev han amtslig konsulent i dansk og afdelingsleder på Amtscentralen, inden han rykkede fra Sydsjælland til Nordsjælland, hvor han blev skoleleder, først på Helsingør Byskole, siden på Holmegårdsskolen i Kokkedal.

Sidstnævnte job forlod han i 2011 i forbindelse med, at skolen blev fusioneret med en anden skole. Det vidnede om, at Jens Raahauge havde været en afholdt leder, da eleverne ved hans afsked placerede ham i en rød lænestol på skolens scene og overdængede ham med rosende ord om, at han var skolens seje bamsefar.

Uden for Kokkedal er Jens Raahauge mest kendt som forkæmper for den traditionelle linje inden for skolepolitik og værdidebat. I 2006 var han medstifter af dannelses-tænketanken Sophia, der er opstået som modpol til den liberale tænketank Cepos snævert nytteorienterede skolesyn. Jens Raahauge er fortsat medlem af Sophias bestyrelse.

Hans fokus er, at det ikke er Pisa-test, men kloge ord, god børnelitteratur og nærværende undervisning, der får læringen til at lykkes. Hvis elever i dag skal læse Oehlenschlägers digt Guldhornene, kan det være en god åbner at afspille rapperen Per Vers version af digtet, inden man går til den klassiske version med Poul Reumert. Men selvfølgelig skal eleverne lære om Oehlenschläger, for det er kanon.

Selvom han er gået fra som skoleleder, er Jens Raahauge fortsat en travl mand, der altid er i gang med at skrive et par bøger og læse endnu flere. Sidste år udkom Giv bøgerne din stemme om værdien af oplæsning, og han er på vej med en bog om danskundervisning i udeskoler, en om børns rettigheder og en om Sejerø.

Jens Raahauge bor i København og er gift med tidligere underviser på Danmarks Lærerhøjskole Kirsten Borberg. De har tre børn hver, hvilket giver fem i alt, fordi ét er fælles. Parret har ni børnebørn.