Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Menneskerettigheder
Disse rettigheder tilkommer ethvert menneske, i princippet fra naturens side. De 30 artikler i erklæringen omfatter menneskers borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
- Hvor kommer menneskerettighederne fra?
- Hvordan forholder de sig til det religiøse?
- Hvordan udvikler det internationale spil om rettighederne sig?
| Afgørende årstal for menneskerettigheder |
|
1689: Den engelske Bill of Rights træder I kraft 1776: Den Amerikanske Uafhængigheds-erklæring. 1788: Den Franske Menneskerettigheds-erklæring 1849: Den Danske Grundlov 1945: FN oprettes 1946: FN's Menneskerettighedskommission oprettes 1948: FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder vedtages 1950: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention træder i kraft 1978: Den Amerikanske Menneskerettighedskonvention træder i kraft 2000: EU vedtager Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder 2006: FN's Menneskerettighedsråd afløser den tidligere Menneskerettighedskommission |
| Edmund Burke om menneskets rettigheder i samfundet |
|
"Samfundet kræver ikke alene, at den enkeltes lidenskaber skal holdes i ave, men også, at den store masses tilbøjeligheder lige så vel som den enkeltes ofte må modarbejdes, dens vilje bringes under kontrol og dens lidenskaber bringes til underkastelse. Dette kan kun gøres af en magt uden for dem selv, en magt, som ikke under udøvelsen af sine funktioner er underkastet deres vilje og de lidenskaber, som det er dens hverv at tøjle og betvinge. Således forstået må tvangen lige så vel som friheden regnes til menneskerettighederne." (Fra "Reflections on the Revolution in France", 1790, da. overs. Chr. Truelsen, Tanker om den franske revolution, Ribe, 1987, s.59-63) |
Se hvor du er i tema-universet
Nyhedsbrev
Seneste indlæg i debatten
| 1 |
Hva' med Ole Sohn? |
Bjørn
3 timer siden |
| 42 |
Sv. Kristne: Ægteskabet er... |
Else Marie
3 timer siden |
| 8 |
Sv. Resurser og forbrug |
Clausny
3 timer siden |
| 2 |
Sv. Obama er den farligste... |
Dillahunty
3 timer siden |
| 24 |
Nietsche ville juble ... |
Flemming
3 timer siden |