| Sagen om sognepræst Mette Villads Christensen |
|
August 1999: Mette Villads Christensen begynder som sognepræst i Rugbjerg, Jelstrup og Lyngby Sogne i Nordjylland. Marts 2005: Mette Villads Christensen slår hovedet ved en ulykke. Hun er sygemeldt et halvt år og gudstjenestefri i syv måneder. Hun får senere konstateret tinnitus og går med ørepropper ved kirkelige handlinger. Ved flere lejligheder holder hun sig for ørerne ved kirkelige arrangementer, hvilket opfattes som demonstrativt af provst Lars-Erich Stephansen. April 2007: Der er mislyde på et medarbejdermøde angående nogle salmenumre, som afleveres for sent. Sogne-præsten står på den ene side af bordet, mens kirkesanger, organist og nogle medlemmer af menighedsrådet står på den anden side. Sommer 2007: Problemerne eskalerer. Provst Lars-Erich Stephansen skriver i en redegørelse, "at sagen er meget kompliceret." Han anfører, at der både er faldende kirkegang og dårligt arbejdsmiljø i sognet. Mette Villads Christensen sygemelder sig grundet psykisk pres. Efterår 2007: Mens Mette Villads Christensen er sygemeldt, er hun to gange til møde hos sin biskop, Søren Lodberg Hvas. Han tilbyder hende en fratrædelsesordning, som hun afslår. Februar 2008: Mette Villads Christensen raskmelder sig. To ud af tre menighedsråd melder sig syge. August 2008: Provsten og biskoppen indstiller Mette Villads Christensen til fyring efter paragraf 43 i Tjeneste-mandsloven, den såkaldte skilsmisseparagraf, som ikke placerer skylden nogen steder. Januar 2009: Mette Villads Christensen modtager en fyreseddel fra Kirkeministeriet. Hun afskediges efter paragraf 43 i Tjenestemandsloven. Sognepræstens advokat, Klaus Antonsen, klager til Folketingets Ombudsmand, da han ikke mener, at der er antydningen af grundlag for fyringen. 13. marts 2009: Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, kritiserer Kirkeministeriet for ikke at have udleveret sagsakterne til sognepræstens advokat, selvom han gentagne gange har bedt om dem. Ombudsmanden opfordrer Kirkeministeriet til at se på sagen igen, idet der er kommet nye oplysninger fra et vidne. 27. april 2009: Kirkeministeriet meddeler, at ministeriet fastholder fyringen af Mette Villads Christensen. Sognepræstens advokat klager igen til Ombudsmanden. 4. august 2010: Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, underkender fyringen af Mette Villads Christensen. Han mener ikke, at der er juridisk belæg for at fyre hende efter paragraf 43. 1. september 2010: Åbent samråd i Folketingets Kirkeudvalg med kirkeministeren om sagen. Kirkeministeren ved endnu ikke, om hun vil genoptage den. 5. januar 2011: Advokat Antonsen klager – for tredje gang - til Ombudsmanden. Denne gang over Kirkeministeriets langsomme sagsbehandling. Samtidig søger han fri proces til at føre sag mod Kirkeministeriet 10. februar 2011: Kirkeministeriet afviser at genoptage præstens afskedigelsessag. 11. februar 2011: Eksperter i forvaltning og politikerne Søren Krarup (DF) og Pernille Vigsø Bagge (SF) kritiserer i skarpe vendinger Kirkeministeriet for ikke at ville genoptage sognepræstens sag sådan som Ombudsmanden har opfordret til. Marts 2011: Ombudsmanden vil ikke foretage sig mere, da Kirkeministeriet har bragt nyt bevismateriale til torvs. Samtidig afviser Civilstyrelsen at give Mette Villads Christensen fri proces til at føre sag mod Kirkeministeriet. Advokat Antonsen klager derfor til Procesbevillingsnævnet. Juli 2011: Procesbevillingsnævnet omstøder Civilstyrelsens afgørelse og giver Mette Villads Christensen fri proces til at lægge sag an mod Kirkeministeriet. Advokaten kræver minimum en erstatning på 1 million kroner, som Kirkeministeriet skal betale. Han forventer, at stævne ministeriet inden for et par måneder. |
| 1 |
Farvel til verdens bedste... |
24 min. siden |
| 1 |
I forhold til børnene? |
1 time siden |
| 6 |
Sv. Et foster er ikke et menneske |
3 timer siden |
| 1 |
Enhedslisten frister Lars... |
3 timer siden |
| 8 |
Sv. Den videnskabelige... |
3 timer siden |
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende