30. juni 2010
Kristendom.dk og religion.dk søger engagerede og velskrivende skribenter med viden om religion
Har du lyst til at engagere dig i formidlingen af religionshistorie, kirkehistorie, nyheder, baggrund og holdningsartikler om religion? Så bliv fagredaktør på Kristeligt Dagblads portaler kristendom.dk eller
religion.dk.
Kristendom.dk og religion.dk henvender sig til alle, der på den ene eller anden måde søger oplysning om eller er interesseret i kristendom eller generel religion. Gennem nyheder, reportager, interviews og baggrund kommer portalerne vidt omkring i religionernes verden.
Der er i stillingen som fagredaktør en enestående mulighed for at sætte præg på kristendom.dk eller religion.dk.
Som fagredaktør skal du skrive artikler om religion. Du får erfaring med CMS og feedback på dine artikler, så du skal have lyst til at sætte dig ind i nye ting.
Vi forventer at:
- Du har viden om kristendom og religion
- Du kan arbejde selvstændigt
- Du behersker et korrekt dansk og skriver hurtigt
- Du har et godt kendskab til internettet
- Du har lyst til at lære nyt
Der arbejdes hjemmefra. Stillingen er ulønnet, men Kristeligt Dagblad betaler internet- og telefonregning samt et abonnement på avisen. Stillingen indebærer 4 timers arbejde om ugen.
Send din ansøgning, vedlagt cv, eventuelt eksamensudskrift og anbefalinger samt en kort artikel (1-2 sider), som du selv har skrevet, til:
Kristeligt Dagblad
Netredaktør Lea Schøler Christensen
Rosengården 14
1174 København K
Tlf.: 33 93 74 37
E-mail:
kristendom@kristendom.dkAnsøgningsfrist: 31. juli.
Kristeligt Dagblad er den landsdækkende avis i Danmark, der skriver mest om tro, etik og eksistens, og avisen har et dagligt oplag på omkring 26.000 eksemplarer. Kristeligt Dagblad beskæftiger omkring 60 ansatte og har hovedredaktion i det indre København. Avisen er uafhængig af politiske partier og organisationer. Avisen har en rygepolitik.