Tegningerne der ændrede den danske selvforståelse

Muhammed-tegningerne førte til en af de største internationale kriser nogensinde for Danmark. Foto: Arif Ali, Bjarke Ørsted, Loay Abu Haykel / Scanpix

Det er nu 10 år siden, at 12 tegninger af profeten Muhammed indledte en af de største internationale kriser og prøvelser for ytringsfriheden herhjemme. Læs eller genlæs Kristeligt Dagblads artikler om krisen fra dengang til i dag

Den 30. september 2005 bragte Morgenavisen Jyllands-Posten 12 tegninger af profeten Muhammed. Tegninger var en reaktion på, at flere tegnere ikke turde illustrere Muhammed, og i avisen skrev Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose, at det var uforenligt med et verdsligt demokrati og med ytringsfriheden at tage særlige hensyn til en bestemt religiøs gruppe.

Dette blev startskuddet på en af de største internationale kriser nogensinde for Danmark, og her 10 år senere debatteres tegningerne fortsat.

Ambassader blev sat i brand, danske produkter blev boykottet, tegnerne gik under jorden, og flere end 100 mennesker er omkommet under protester imod tegningerne.

Med Muhammed-tegningerne blev den danske identitet og selvforståelse ændret, lød det fra mellemøsteksperten Lars Erslev Andersen, der i 2006 udgav en bog om, hvorfor Muhammed-krisen eskalerede så kraftigt.

”I virkeligheden bliver vi nu opfattet, som det vi er og har været længe: en krigsførende nation,” sagde han i et interviewet til Kristeligt Dagblad, hvor han også sammenlignede krisen med sagen om forfatteren Salman Rushie.

Andre vurderer, at krisen har gjort Danmark til et globalt terrormål og betydet, at ingen længere kan undskylde sig med naivitet, hvis de kommer med provokerende udtalelser.

Samtidig er spørgsmålet fortsat, om der kom mere eller mindre frihed både til at trykke og til at tro ud af Muhammed-krisen.

I denne artikel kan du læse eller genlæse Kristeligt Dagblads artikler om forløbet, reaktionen på tegningerne og læren af krisen i dag. 

Læs også: Kristeligt Dagblads tema om Muhammed-krisen

Forløbet

Der sættes ild til Danebrog under demonstration mod Danmark og danske avisers genoptryk af ...

Der sættes ild til Danebrog under demonstration mod Danmark og Muhammed-tegningerne i Gujranwala, Pakistan. Foto: Aftab Rizvi, DEAN PICTURES / Scanpix Denmark

I de første måneder resulterede Muhammed-tegningerne blandt andet i, at Jyllands-Posten blev politianmeldt for blasfemi og racisme, at flere repræsentanter fra Organisationen af Islamiske Stater fordømte tegningerne, og at danske imamer tog til Mellemøsten for at vise tegningerne frem.

Efter årsskiftet tog sagen for alvor fart med lukning af ambassader i Danmark, boykot af danske vare, bombetrusler mod Jyllands-Posten og danske ambassader samt opfordringer til dræbe tegnerne.

Både dannebrogsflaget og danske ambassader blev sat i brand, og danskere, der befandt sig i Mellemøsten blev opfordret til at rejse hjem eller skjule deres identitet.

På samme tid valgte flere udenlandske aviser også at bringe tegningerne, hvilket medførte flere protester og demonstrationer i både Danmark og udlandet. Flere døde under de store demonstrationer.

Hvorfor blev det en krise?

Palæstinensiske medlemmer af de islamiske bevægelser Hamas and Fatah under en demonstration i Aram på ...

Palæstinensiske medlemmer af de islamiske bevægelser Hamas and Fatah under en demonstration i Aram på Vestbredden i februar 2006 Foto: REUTERS / Loay Abu Haykel / Scanpix Danmark

Muhammed er muslimernes største profet og anses for at være udvalgt af Gud på grund af sin troværdighed og sandfærdighed. Samtidig var det Muhammed, der fik åbenbaret Allahs, ord, som de står skrevet i det hellige skrift Koranen.

Læs også: Hvem er Muhammed  

Koranen forbyder afgudsdyrkelse, hvilket er en af grundene til, at især sunni-muslimer, som er størstedelen af alle muslimer, afholder sig fra at afbillede Muhammed og andre profeter. Samtidig har islam ifølge en hadith - en fortælling om Muhammeds handlinger og udtalelser - helt principielt et forbud mod at vise billeder af levende væsner med en sjæl.

I et interview til Kristeligt Dagblad i 2005 forklarede den danske daværende imam Akmed Akkari blandt andet, at intet menneske kan forestille sig, hvordan Muhammed har set ud, hvorfor man ikke tegner ham.

I slutningen af januar 2006 afholdt en arbejdsgruppe nedsat af 27 muslimske foreninger fra hele landet ...

I slutningen af januar 2006 afholdt en arbejdsgruppe nedsat af 27 muslimske foreninger fra hele landet pressemøde, hvor de udtrykte deres holdning til Jyllands-Postens erklæring angående offentliggørelsen af tegningerne af profeten Muhammed. Midt i billedet ses gruppens talsmand Ahmed Akkari. Foto: Bjarke Ørsted / Scanpix Danmark

"Hvis man optager en film om profeten, vil man ikke vise hans ansigt. Ingen skuespiller kan efterligne ham, man kan ikke lege, at man er profeten,” sagde han i interviewet.

Nogle eksperter har dog peget på, at krisens omfang og udvikling ikke havde bund i forbuddet mod at tegne Muhammed, men at tegningerne blot var en anledning til at afvise Vestens forsøg på at fremme demokratisering i de muslimske lande.

Mediernes reaktion

Der var hverken et markant frafald eller tilgang af læsere eller annoncører hos Jyllands-Posten i tiden ...

Der var hverken et markant frafald eller tilgang af læsere eller annoncører hos Jyllands-Posten i tiden efter Muhammed-tegningerne. Foto: Lars Helsinghof Bæk / Scanpix Danmark

I slutningen af januar 2006, fire måneder efter tegningerne blev bragt, udsendte Jyllands-Posten en officiel undskyldning i danske og arabiske medier. Her undskyldte chefredaktør Carsten Juste for at have krænket mange muslimer, men ikke for at have bragt tegningerne. 

De muslimske foreninger i Danmark var ikke tilfredse med undskyldningen, og kort efter blev Jyllands-Posten kontorer evakueret på grund af bombetrusler.

I februar 2006 blev Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose sendt på ferie, efter at han i et interview med et amerikansk medie fortalte, at Jyllands-Posten overvejede at bringe nogle karikatur-tegninger af holocaust, som tidligere var blevet bragt i en iransk avis.

Da Politiets Efterretningstjeneste, PET, i februar 2008 anholdt tre mænd, som angiveligt havde til hensigt at slå Muhammed-tegneren Kurt Westergaard ihjel, valgte 16 danske dagblade at genoptrykke hans tegning af Muhammed med en bombe i turbanen for at bakke op om ytringsfriheden.

Tegneren Kurt Westergaards karikatur af Muhammed med en bombe i turbanen er den mest kendte af de 12 ...

Tegneren Kurt Westergaards karikatur af Muhammed med en bombe i turbanen er den mest kendte af de 12 tegninger af profeten. Tegneren har siden været udsat mordforsøg. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Blandt dagbladene var Jyllands-Posten, Politiken, Information, Berlingske Tidende og også Kristeligt Dagblad.

Genoptrykningen skabte kritik, nye boykot af danske varer og hærværk. 

Ved de senere mordforsøg på Kurt Westergaard har ingen aviser dog bragt Muhammed-tegningen, og i 2010 undskyldte Politiken for tidligere at have gjort det.

Læs også: Leder: Derfor trykker vi ikke tegningerne

Erik Bjerager,chefredaktør og administrerende direktør pŒ Kristeligt

Erik Bjerager,chefredakt¿r og adm.direkt¿r pŒ Kristeligt Dagblad. Foto: Leif Tuxen

Også Kristeligt Daglad har valgt ikke at bringe tegningerne igen, hvilket chefredaktør Erik Bjerager begrundede i en leder på femårsdagen for Muhammed-krisens begyndelse.

"Der er ikke noget selvstændigt formål med at fornærme menneskers tro," skrev Erik Bjerager blandt andet.

Politikernes reaktion

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) på pressemøde i ...

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) på pressemøde i 2006 efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn under sagen om Muhammed-tegningerne i Jyllandsposten. Foto: Bjarke Ørsted / Scanpix Danmark

Til at begynde med, valgte man fra politisk side at blande sig uden om sagen om Muhammed-tegningerne. Da 11 ambassadører fra muslimske lande i oktober 2005 anmodede om et møde med den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), blev de afvist med den begrundelse, at ytringsfriheden var meget vidtrækkende, og at den danske regering ikke havde mulighed for at påvirke pressen.

Læs også: Fogh siger nej til ambassadør-møde 

Da situationen blev værre i januar, afholdt Anders Fogh Rasmussen en pressekonference, hvor han bad muslimer i Danmark om at handle, så situationen blev bedre. Han forklarede ytringsfrihedens rolle i det danske samfund, og at regeringen ikke var ansvarlig for, hvad pressen skrev. I februar mødtes han med flere muslimske ambassadører i København og optrådte på den arabiske tv-station Al-Arabiya.

Det er siden blevet diskuteret, hvorvidt Anders Fogh Rasmussen håndterede Muhammed-krisen forkert. Blandt andet sagde den daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) i en DR-dokumentar i 2013, at statsministeren greb ind for sent.

I 2007 blåstemplede Amnesty International Anders Fogh Rasmussens håndtering af Muhammed-krisen og hans forsvar for ytringsfriheden.

Muhammedkrisen i dag

Selvom det i dag er 10 år siden, tegningerne blev bragt første gang, er det stadig til diskussion, hvorvidt de skulle vises og skal det i dag.

Op til Folkemødet på Bornholm denne sommer blev tegningerne eksempelvis diskuteret, da organisationerne Stop Islamiseringen af Danmark, Siad, og Frit Danmark varslede med, at de vil udstille dem. Dette blev afvist af Bornholms borgmester Winni Grosbøll (S). 

I år har det også været diskuteret, hvorvidt tegningerne skal vises til skoleelever i undervisningen.

De Konservative foreslog tidligere på året, at Muhammed-tegningerne skulle indgå i folkeskolens undervisningsmateriale, og Dansk Folkeparti fulgte op med et krav om, at det skulle være obligatorisk for folkeskolen at undervise i Muhammed-tegningerne.