Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Nordisk litteratur
Indholdsfortegnelse
Den nordiske litteratur har mange ligheder, men der er også forskelle.
Vi har samlet et tema om norsk, svensk, færøsk, islandsk og dansk litteratur.
Læs om nogle af de store klassiske og nulevende nordiske forfattere og kendetegn for landenes litterære strømninger.
- Hvem er de største nordiske forfattere?
- Hvilke tendenser er der i den nordiske litteratur?
- Hvordan er interessen for nordisk litteratur?
|
Nordisk Råds Litteraturpris er blevet uddelt siden 1962 og er en anerkendt pris, som hvert år gives til en nordisk forfatter. Formålet med prisen er at øge interessen for nabolandenes litteratur og sprog samt for det nordiske kulturfællesskab. |
|
De har fået Nordisk Råds Litteraturpris siden 2000: 2010 Sofi Oksanen, Finland 2009 Per Petterson, Norge 2008 Naja Marie Aidt, Danmark 2007 Sara Stridsberg, Sverige 2006 Göran Sonnevi, Sverige 2005 Sigurjón B. Sigurðsson, Island 2004 Kari Hotakainen, Finland 2003 Eva Ström, Sverige 2002 Lars Saabye Christensen, Norge 2001 Jan Kjærstad, Norge 2000 Henrik Nordbrandt, Danmark |
|
Efter 1350 uddøde norsk som skriftsprog, og unionstiden frem til 1814 betegnes gerne som den dansk-norske fælleslitteraturs tid. Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson afspejlede en ny digtergeneration, da de kom frem omkring 1850. De gjorde op med nationalromantikken og pegede i stedet hen imod realismen, som bidrog til at gøre norsk litteratur internationalt kendt. Mellem 1850 og 1870 debuterede flere kvinder, fortrinsvis med prosabøger. En af de betydeligste var naturalisten Amalie Skram. I 1890'erne udvikledes modernismen i Norge med Knut Hamsuns "Sult" og Sigbjørn Obstfelders digte. Perioden fra 1905 og frem har fået betegnelsen nyrealismen. En ny generation af forfattere satte sociale og etiske spørgsmål på dagsordenen. En vigtig forfatter var Sigrid Undset, som modtog Nobelprisen for hovedværket Kristin Lavransdatter (1920-22). I 2000-tallet er der flere trends, som gør sig gældende. Familierelationer står centralt hos forfattere som Trude Marstein og Hanne Ørstavik. Det selvbiografiske dyrkes af forfattere som Karl Ove Knausgård og Tomas Espedal. En anden genre er "Al-alder litteratur", hvor grænsen mellem børne- og voksenlitteratur udviskes. Forfatterne er optaget af æstetiske projekter og det sproglige. Det ser man blandt andet hos forfattere som Jon Fosse og Erlend Loe. |
| Henrik Ibsen |
|
Norsk dramatiker (1828-1906) Han er kendt som en af grundlæggerne af det moderne drama og er en af det moderne gennembruds vigtigste forfattere. Værket ”Peer Gynt” (1867), som kredser om menneskets søgen efter identitet, regnes af mange for at være hans mesterværk. Også dramaet ”Et dukkehjem” (1879) har slået ham fast som en af de største nordiske dramatikere, selvom det vakte stor opstand, da det udkom. I dramaet følger vi hovedpersonen Nora, som forlader sin ægtemand, og Henrik Ibsen blev beskyldt for at kritisere tidens kvinderolle. Hans dramaer bliver den dag i dag ofte spillet over hele verden. |
| Herbjørg Wassmo |
|
Norsk prosaist og digter (1942-) Herbjørg Wassmo er en af Norges største nulevende forfattere. Hun er født i Nordnorge og modtog i 1987 Nordisk Råds Litteraturpris. Gennembruddet fik hun med romantrilogien Tora (1987), som handler om hovedpersonen Tora, der er datter af en tysk soldat og en norsk mor. Romanen skildrer hendes opvækst i efterkrigstidens Norge. Et andet storværk er trilogien Dinas Bog fra 1989, hvor Herbjørg Wassmo skriver et psykologisk portræt af en kvinde fra 1800-tallet. Foto: Scanpix |
| Jan Kjærstad |
|
Norsk prosaist, essayist og novellist (1953-) Han er en af de mest fremtrædende nyere norske prosaister og født og opvokset i Oslo. Han er uddannet teolog og fik sit gennembrud som forfatter med udgivelsen af Homo Falsus i 1984. Han er kendt for at eksperimentere med formen og sproget, hvilket særligt kommer til udtryk i trilogien om Jonas Wergeland. Den består af ”Forføreren” (1993), ”Erobreren” (1996) og ”Opdageren” (1999). For trilogien modtog han i 2001 Nordisk Råds Litteraturpris. Foto: Scanpix |
|
Et af de første svenske værker var Gustav Vasas Bibel, som fuldendtes i 1541. Et tidligt højdepunkt blev Carl Michael Bellman med digtsamlingen "Fredmans Epistlar" (1790). Romantikken falder i svensk litteratur parallelt med de internationale strømninger, men slår i 1830’erne om i en romantisk realisme (Carl Jonas Love Almqvist, Fredrika Bremer), der står som noget særligt svensk. Det moderne gennembrud indtraf ret sent i Sverige, men da August Strindberg i 1879 skrev den samfundskritiske roman "Röda rummet", kom naturalismen til landet. Alligevel var det hjemstavnslitteraturen og nyromantikken, der især slog igennem med Selma Lagerlöf. Hjemstavnen spiller også en afgørende rolle for de mange selvlærte arbejderforfattere, som slog igennem i 1930’erne. Sveriges neutralitetspolitik under både 1. og 2. Verdenskrig dannede i litteraturen i midten af 1900-tallet baggrund for en særpræget krisebevidsthed, mærkbar især i modernismens lyrik. Både tidligere og i dag har naturen og bygdekulturen langt større plads i litteraturen sammenlignet med i Danmark. Inden for krimigenren markerer Sverige sig i disse år som foregangsland. Camilla Läckberg, Liza Marklund, afdøde Stieg Larsson og forfatterparret Alexandra og Alexander Ahndoril, som skriver under pseudonymet Lars Kepler, er nogle af de krimiforfattere, som særligt hitter. Nogle andre meget kendte romanforfattere er Kerstin Ekman, Daniel Sjölin, Sara Stridsberg og Per Olov Enquist. |
| Johan August Strindberg |
|
Svensk prosaist, dramatiker og lyriker (1849-1912) Han er født og opvokset i Stockholm. Han var kendt for at provokere og havde både forfatterkolleger og det svenske politi på nakken ad flere omgange. Med tre forliste ægteskaber bag sig danner kønskamp, seksualitet og ægteskab rammen om flere af hans værker som for eksempel i novellesamlingen ”Ægteskab” (1884-86) og i dramaerne ”Faderen” og ”Frøken Julie” (1888). Litteraturhistorisk er hans værker præget af realismen og naturalismen under Det moderne Gennembrud. |
| Selma Lagerlöf |
|
Svensk prosaist (1858-1940) Den svenske forfatter Selma Lagerlöf blev født på herregården Mårbacka i Värmland. Hun skrev både bøger fra sin barndoms Värmland med stærke personligheder og romaner med religiøst motiv. Som den første kvinde modtog Selma Lagerlöf i 1909 Nobelprisen i litteratur, og for pengene købte hun sit barndomshjem, Mårbacka, tilbage, som var blevet solgt efter faderens død. Romanen Jerusalem fra 1901 er et af hendes store værker, hvor en religiøs vækkelse får en flok svenskere til at rejse til Jerusalem. En helt anden bog er ”Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige” fra 1907. I slutningen af forfatterskabet skrev hun erindringsbøgerne "Mårbacka" (1922), "Et barns erindringer" (1930) og "Dagbog" (1932.) |
| Astrid Lindgren |
|
Svensk børnebogsforfatter (1907-2002) Hun er en af de mest elskede nordiske børnebogsforfattere. Hun er født på gården Näs i Vimmerby, Småland. Her legede hun med sine søskende, men dagene gik også med at hjælpe til på gården. Barndommens opvækst dannede inspiration til hendes omfangsrige forfatterskab. Hun fik sit gennembrud med fortællingerne om Pippi Langstrømpe (1945). Senere skrev hun en række børnebøger som ”Alle vi børn i Bulderby” (1946), ”Emil fra Lønneberg” (1964) og ”Ronja Røverdatter” (1981). Flere af Astrid Lindgrens bøger er blevet filmatiseret og dramatiseret Foto: Scanpix |
|
Den færøske litteratur har en lang mundtlig tradition, som er bevaret den dag i dag. Af særlig betydning var folkevisen, som man sang under kædedansen. med enkle trin. Den mest kendte vise er Sjúrðar kvæði, der handler om Sigurd Fafnersbane. Den skrevne litteratur startede, da den færøske nationalbevægelse i dannedes i 1870'ernes studentermiljø. Kendetegnende for den færøske litteratur er, at meget af den tager udgangspunkt i det nære miljø og det ofte barske liv på øerne. I 1909 blev den første færøske roman til. Den hed Babelstornið og blev skrevet af højskolemanden Rasmus Rasmussen. 1900-tallet fik litteraturen på Færøerne en opblomstring med prosaisten og lyrikeren William Heinesen og hans fætter Jørgen- Frantz Jacobsen, der skrev den berømte roman ”Barbara”. Blandt de nyere færøske forfattere kan nævnes Jóanes Nielsen, som er kendt for at skrive realistisk prosa og hverdagspoesi, mens lyrikeren Rói Patursson skriver filosofisk og modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1986. |
| William Heinesen |
|
Færøsk forfatter og billedkunstner (1900-1991) Selvom William Heinesen er født og opvokset i Færøernes hovedstad Tórshavn, skrev han sin litteratur på dansk. Han slog igennem som romanforfatter med værkerne Den sorte Gryde (1949), som var inspireret af livet i Tórshavn under krigen og De fortabte Spillemænd (1950). En anden af hans mest kendte værker er romanen Noatun (1938) om færøske nybyggeres tilværelse, som var inspireret af kollektivromanens genre. I 1965 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris. Foto: Scanpix |
| Jóanes Nielsen |
|
Færøsk forfatter, lyriker, novellist, essayist og dramatiker (1953-) Han er født i Tórshavn og tager i forfatterskabet udgangspunkt i sit eget liv. Han har i en årrække arbejdet som sømand, og politisk er han venstreorienteret. I 1979 debuterede han som lyriker med ’Trettandi mánaðin’ (Den trettende måned), men mest kendt er han i Danmark for romanen ”Glansbilledsamlerne” (2008). Fire gange er Jóanes Nielsen blevet indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, og han er en af Færøernes førende forfattere, idet han skriver inden for mange genrer: noveller, teaterstykker, romaner og lyrik. Foto: Blue Bird Film |
|
Islandsk litteratur er først og fremmest kendt for eddakvadene og sagalitteraturen, især de såkaldte islændingesagaer eller slægtssagaer, hvis handling foregår i perioden 930-1030. Historierne overleveres mundtligt indtil 1100-1200-tallet, hvor Island som det første nordiske land får et egentligt skriftsprog. Litteraturen står stadig stærkt i landet og er Islands vigtigste kulturarv. Landets afsides beliggenhed, de barske naturforhold og den homogene befolkning afspejler sig i litteraturens fortællinger. I begyndelsen af 1900-tallet skrev islandske forfattere ofte på dansk eller norsk. Internationalt kendte blev forfatterne Gunnar Gunnarsson (1889-1975) og børnebogsforfatteren Jón Sveinsson (Nonni); men den, der kom til at fylde mest, var Nobelpristageren Halldór Laxness (1902-1998). I 1980’erne og 90’erne er digtningen bevidst om traditionen, og selvom den søger at skildre samtiden på stadig nye måder, holder forfatterne også fast i de folkelige, mundtlige former. Af nyere forfattere kan nævnes Einar Már Guðmundsson, Sjón og Kristín Marja Baldursdóttir. I dag udgives der langt flere bøger pr. 1000 indbyggere på islandsk end på noget andet nordisk sprog. |
| Sjón (Sigurjón Birgir Sigurðsson) |
|
Islandsk lyriker, prosaist, novellist og manuskriptforfatter (1962 -) Han udgav allerede som 16-årig sin første digtsamling, Sýnir (Visioner, 1978) og i årene efter fulgte syv digtsamlinger mere. Han gik på det tidspunkt for at være en ”undergrundspoet”. I 70’erne og 80’erne hentede han sin inspiration fra surrealismen, og det har præget hans forfatterskab. Hans første roman var ”Stálnótt” (1987). Sjón har udover sine romaner og digte skrevet noveller, børnebøger og manuskripter til teaterstykker. I 2005 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for sin femte roman Skugga-Baldur. |
| Einar Már Guðmundsson |
|
Islandsk forfatter (1954-) Han studerede historie og litteraturvidenskab ved universiteterne i Island og København, inden han slog igennem som forfatter. Først som lyriker, siden som succesrig prosaist. I 1995 modtog han Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Universets engle.” Einar Már Gudmundssons romaner, noveller og digte er kendetegnet ved realisme, fantasifuldhed og et meget poetisk sprog. Han har været fanget i et alkoholmisbrug ligesom en af figurerne i romanen ”Sindets tremmer” (2008). |
|
Finlands nationallitteratur er både skrevet på svensk og finsk. En af de store nationaldigtere var Runeberg, og selvom han skrev på svensk, henvendte hans litteratur sig til hele folket. Den finsksprogede litteratur fik sin forsigtige begyndelse med reformatoren Mikael Agricola, som oversatte Det Nye Testamente. Der blev for alvor sat skub i den finske litteratur efter 1809, hvor filosoffen Johan Vilhelm Snellman mente, at en nation kun skal have ét sprog, og at det skulle være det finske. Den finske litteraturs første roman var Syv brødre (1870) af Aleksis Kivi. I 1880'erne var det svenske og finske sprog ligestillet, og den svensksprogede del blev en minoritet. Den finske forfatter Frans Eemil Sillanpää (1888-1964) modtog Nobelprisen i 1939. Synet på mennesket som et biologisk og instinktdrevet naturvæsen afspejlede sig i hans litteratur. I dag er det forfattere som Kari Hotakainen, Sofi Oksanen og Susanna Alakoski, som dominerer på den litterære scene i Finland. I 2004 vandt Kari Hotakainen Nordisk Råds Litteraturpris, og i 2010 var det Sofi Oksanen. (Kilde: Gyldendals åbne encyklopædi) |
| Kari Hotakainen |
|
Finsk forfatter (1951-) Et af hans mest kendte værker er romanen ”Hjemmefronten,” som indbragte ham Nordisk Råds Litteraturpris i 2004. Den slog ham samtidig fast på den nordiske litterære scene. Han debuterede i 1982 med digtsamlingen "Harmittavat takaiskut", og siden har han vundet en række forskellige litteraturpriser. Kari Hotakainen skriver sine samfundssatiriske fortællinger i et enkelt sprog, som giver læseren en oplevelse af at komme helt ind under huden på fortællingernes personer. Foto: Scanpix |
| Sofi Oksanen |
|
Finsk forfatterinde (1977-) Hun er datter af en estisk mor og en finsk far og vokset op midt i Finland. Hun har studeret litteratur og dramaturgi. Hun fik sin forfatterdebut i 2003 og har siden modtaget den finske Runebergprisen og Finlandiaprisen. I forfatterskabet kredser hun især om Estlands historie i det 20. århundrede, men hun skriver også om køn og seksualitet. I 2010 fik hun Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Renselse.” Foto: Scanpix |
|
Litteraturen i Middelalderen blev skrevet på dansk og latin. Det mest kendte værk er Danmarkshistorie af Saxo Grammaticus. I Barokken i 1600-tallet talte digtningen til sanserne og følelserne. En af tidens dygtigste digtere var salmedigteren Thomas Kingo. I romantikken i 1800-tallet er det følelserne, der er i centrum, og nogle af de store forfattere var H.C. Andersen, Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen Steensen Blicher og Søren Kierkegaard. Under det moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet er det forfatterne J.P. Jacobsen, Henrik Pontoppidan, Herman Bang og Georg Brandes, der markerer sig. I starten af 1900-tallet forsøger forfatterne at tale om folket. Det er forfattere som Jeppe Aakjær og Johannes V. Jensen, der dominerer. De modernistiske forfattere fra 1920-1980 fortæller om det rodløse menneske i storbyen. Eksempler på vigtige danske forfattere i denne periode er Karen Blixen, Martin A. Hansen, Klaus Rifbjerg, Peter Seeberg, Inger Christensen og Søren Ulrik Thomsen. Realismen kommer sideløbende med modernismen. Forfatterne skriver blandt andet om socialrealisme, kønsidentitet og magisk realisme. Blandt forfatterne kan nævnes Tage Skou-Hansen, Kirsten Thorup og Ib Michael. Den nyeste danske litteratur går under benævnelsen ”postmodernisme,” som var særligt kendetegnende for 80’erne og 90’erne. Forfatterne eksperimenterede med både form og indhold på en ny måde end tidligere. Det er forfattere som Svend Åge Madsen, Pia Juul, Peer Hultberg og Naja Marie Aidt, der er kendetegnende for denne periode. |
| H.C. Andersen |
|
Dansk prosaist, lyriker, novellist og dramatiker. (1805-1875) Han er født og opvokset i Odense på samfundets bund. Efter sin død er han blevet en af Danmarks absolut mest berømte forfattere. Internationalt er han mest kendt for sin omfattende eventyrsamling. Det er eventyr som ”Den grimme Ælling” (1843), ”Snedronningen” (1844) og ”Klods Hans” (1855). H.C. Andersen var på talrige rejser i udlandet, og det har inspireret ham til en række rejseskildringer som for eksempel ”En Digters Bazar” (1842). Gennem hele sit forfatterskab gør vekselvirkningen mellem harmoni og disharmoni sig gældende. Det kommer til udtryk i en række af hans værker som for eksempel ”Snedronningen” og ”Tante Tandpine”. |
| Karen Blixen |
|
Dansk forfatterinde (1885-1962) Hun er kendt over hele verden blandt andet for sine fantastiske fortællinger, og den store debutbog ”Syv fantastiske Fortællinger” (1934), udkom først i USA, hvor den blev et stort hit. Året efter udkom den i Danmark og fik en blandet modtagelse. Hun skrev under pseudonymet Isak Dinesen, som ledte tilbage til faderen Wilhelm Dinesen. I 17 år bosatte hun sig på en kaffefarm i Kenya sammen med sin mand baron Bror von Blixen-Finecke. Hendes liv i Kenya blev til romanen ”Den afrikanske Farm” (1937), som senere er blevet filmatiseret. Hun er en af Danmarks mest internationalt kendte forfattere. |
| Søren Kierkegaard |
|
Dansk filosof, teolog og forfatter (1813-1855) Han voksede op i guldalderens København med en tungsindig forståelse af kristendommen, som faderen repræsenterede. Han er mest kendt for at være ophavsmand til den kristne eksistentialisme og regnes for at være en af vestlig filosofis største tænkere i det 19. århundrede. I hele sit voksne liv var Søren Kierkegaard præget af en ulykkelig kærlighed til Regine Olsen, som han dog selv brød forlovelsen med. Han er blevet verdenskendt for sine filosofiske og teologiske tanker, som han har skrevet om i blandt andet ”Enten-Eller” (1843), Frygt og Bæven (1843) og Sygdommen til Døden (1849). |
Se hvor du er i tema-universet
Seneste artikler
Ugens spørgsmål
Er det i orden, at Politimuseet nu udstiller den økse, som Peter Lundin brugte til at partere sine ofre?
Nyhedsbrev
Seneste indlæg i debatten
| 1 |
Farvel til verdens bedste... |
Kristian
27 min. siden |
| 1 |
I forhold til børnene? |
Karenerfaren
1 time siden |
| 6 |
Sv. Et foster er ikke et menneske |
Peter...
3 timer siden |
| 1 |
Enhedslisten frister Lars... |
Kristian
3 timer siden |
| 8 |
Sv. Den videnskabelige... |
HBP
3 timer siden |
