Norge

Indholdsfortegnelse

1. Kort og historie

Norge, nynorsk Noreg, kongerige i det nordlige Vesteuropa. Det gamle kongerige var i union med Danmark fra 1380 (kongefællesskab fra 1397) til 1814 og med Sverige 1814-1905.

Landet var et stykke op i 1900-t. på trods af en begyndende industrialisering præget af landbrug og fiskeri.

Det er fortsat præget af en spredt bosætning, store afstande og vanskelige transportforhold, men siden begyndelsen af 1970'erne har en stærkt voksende olie- og gasproduktion i Nordsøen muliggjort en hastig velfærdsudvikling og modernisering, og i begyndelsen af 2000-t. er Norge et af verdens rigeste lande.

Læs mere på denstoredanske.dk

2. Kultur

Efter 1350 uddøde norsk som skriftsprog, og unionstiden frem til 1814 betegnes gerne som den dansk-norske fælleslitteraturs tid.

Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson afspejlede en ny digtergeneration, da de kom frem omkring 1850. De gjorde op med nationalromantikken og pegede i stedet hen imod realismen, som bidrog til at gøre norsk litteratur internationalt kendt.

Mellem 1850 og 1870 debuterede flere kvinder, fortrinsvis med prosabøger. En af de betydeligste var naturalisten Amalie Skram.

I 1890'erne udvikledes modernismen i Norge med Knut Hamsuns "Sult" og Sigbjørn Obstfelders digte.

Perioden fra 1905 og frem har fået betegnelsen nyrealismen. En ny generation af forfattere satte sociale og etiske spørgsmål på dagsordenen. En vigtig forfatter var Sigrid Undset, som modtog
Nobelprisen for hovedværket Kristin Lavransdatter (1920-22).

I 2000-tallet er der flere trends, som gør sig gældende. Familierelationer står centralt hos forfattere som Trude Marstein og Hanne Ørstavik.

Det selvbiografiske dyrkes af forfattere som Karl Ove Knausgård og Thomas Espedal.

En anden genre er "Al-alder litteratur", hvor grænsen mellem børne- og voksenlitteratur udviskes. Forfatterne er optaget af æstetiske projekter og det sproglige. Det ser man blandt andet hos forfattere som Jon Fosse og Erlend Loe.

2. 1. Forfattere

3. Læs mere