Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Norge
Indholdsfortegnelse
Areal: 306.253 km2
Indbyggertal: (2007) 4.610.000
Hovedstad: Oslo
Sprog: norsk (off.), samisk
Befolkning: norske statsborgere 96%, andre (især pakistanere, briter, danskere, svenskere og vietnamesere) 4%
Religion: lutheranere 88%, andre kristne 3%, muslimer 1%, andre 2%, ingen el. ukendt 6%
Møntenhed: norske kroner
Møntkode: NOK
Indbyggertal: (2007) 4.610.000
Hovedstad: Oslo
Sprog: norsk (off.), samisk
Befolkning: norske statsborgere 96%, andre (især pakistanere, briter, danskere, svenskere og vietnamesere) 4%
Religion: lutheranere 88%, andre kristne 3%, muslimer 1%, andre 2%, ingen el. ukendt 6%
Møntenhed: norske kroner
Møntkode: NOK
|
Norge, nynorsk Noreg, kongerige i det nordlige Vesteuropa. Det gamle kongerige var i union med Danmark fra 1380 (kongefællesskab fra 1397) til 1814 og med Sverige 1814-1905. Landet var et stykke op i 1900-t. på trods af en begyndende industrialisering præget af landbrug og fiskeri. Det er fortsat præget af en spredt bosætning, store afstande og vanskelige transportforhold, men siden begyndelsen af 1970'erne har en stærkt voksende olie- og gasproduktion i Nordsøen muliggjort en hastig velfærdsudvikling og modernisering, og i begyndelsen af 2000-t. er Norge et af verdens rigeste lande. Læs mere på denstoredanske.dk |
|
Efter 1350 uddøde norsk som skriftsprog, og unionstiden frem til 1814 betegnes gerne som den dansk-norske fælleslitteraturs tid. Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson afspejlede en ny digtergeneration, da de kom frem omkring 1850. De gjorde op med nationalromantikken og pegede i stedet hen imod realismen, som bidrog til at gøre norsk litteratur internationalt kendt. Mellem 1850 og 1870 debuterede flere kvinder, fortrinsvis med prosabøger. En af de betydeligste var naturalisten Amalie Skram. I 1890'erne udvikledes modernismen i Norge med Knut Hamsuns "Sult" og Sigbjørn Obstfelders digte. Perioden fra 1905 og frem har fået betegnelsen nyrealismen. En ny generation af forfattere satte sociale og etiske spørgsmål på dagsordenen. En vigtig forfatter var Sigrid Undset, som modtog Nobelprisen for hovedværket Kristin Lavransdatter (1920-22). I 2000-tallet er der flere trends, som gør sig gældende. Familierelationer står centralt hos forfattere som Trude Marstein og Hanne Ørstavik. Det selvbiografiske dyrkes af forfattere som Karl Ove Knausgård og Thomas Espedal. En anden genre er "Al-alder litteratur", hvor grænsen mellem børne- og voksenlitteratur udviskes. Forfatterne er optaget af æstetiske projekter og det sproglige. Det ser man blandt andet hos forfattere som Jon Fosse og Erlend Loe. |
| Henrik Ibsen |
|
Norsk dramatiker (1828-1906) Han er kendt som en af grundlæggerne af det moderne drama og er en af det moderne gennembruds vigtigste forfattere. Værket ”Peer Gynt” (1867), som kredser om menneskets søgen efter identitet, regnes af mange for at være hans mesterværk. Også dramaet ”Et dukkehjem” (1879) har slået ham fast som en af de største nordiske dramatikere, selvom det vakte stor opstand, da det udkom. I dramaet følger vi hovedpersonen Nora, som forlader sin ægtemand, og Henrik Ibsen blev beskyldt for at kritisere tidens kvinderolle. Hans dramaer bliver den dag i dag ofte spillet over hele verden. |
| Herbjørg Wassmo |
|
Norsk prosaist og digter (1942-) Herbjørg Wassmo er en af Norges største nulevende forfattere. Hun er født i Nordnorge og modtog i 1987 Nordisk Råds Litteraturpris. Gennembruddet fik hun med romantrilogien Tora (1987), som handler om hovedpersonen Tora, der er datter af en tysk soldat og en norsk mor. Romanen skildrer hendes opvækst i efterkrigstidens Norge. Et andet storværk er trilogien Dinas Bog fra 1989, hvor Herbjørg Wassmo skriver et psykologisk portræt af en kvinde fra 1800-tallet. Foto: Scanpix |
| Jan Kjærstad |
|
Norsk prosaist, essayist og novellist (1953-) Han er en af de mest fremtrædende nyere norske prosaister og født og opvokset i Oslo. Han er uddannet teolog og fik sit gennembrud som forfatter med udgivelsen af Homo Falsus i 1984. Han er kendt for at eksperimentere med formen og sproget, hvilket særligt kommer til udtryk i trilogien om Jonas Wergeland. Den består af ”Forføreren” (1993), ”Erobreren” (1996) og ”Opdageren” (1999). For trilogien modtog han i 2001 Nordisk Råds Litteraturpris. Foto: Scanpix |
