Babyshowers er kommet til Danmark: Vi fester for de ufødte børn

Danskerne frigør sig i stigende grad fra de klassiske, religiøse ritualer, og derfor henter vi nye traditioner udefra. Babyshowers skriver sig ind i den bølge af nye ritualer. Scanpix

Det er blevet populært for unge kvinder at holde fest for deres gravide veninder. De såkaldte babyshowers er et udtryk for, at danskerne i stigende grad søger efter nye ritualer, mener eksperter. Præst ser potentiale i, at folkekirken kan tage del i ritualet

Da højgravide Karin Hansen trådte ind ad døren til huset i Korup på Fyn efter en tur på loppemarked med sin svigermor sidste sommer, fik hun noget af en overraskelse.

Det, der den dag blot skulle have været en kort tur forbi hjemmet inden næste aftale, blev imidlertid til en eftermiddag i venindernes og sit ufødte barns tegn. Mens Karin Hansen og hendes svigermor var på udkig efter gode loppefund, pyntede veninderne den kommende mors stue i babytema. På bordet havde de stillet en kurv med babyrelaterede ting og gaver til lille Victoria, som stadig befandt sig i sin mors mave.

”Det var lykkedes mine veninder at holde det hemmeligt, så jeg havde ingen anelse. Jeg fik et chok, da de stod i stuen og råbte ”surprise”, så jeg var ved at lukke døren igen af ren refleks,” siger Karin Hansen.

Da chokket først havde lagt sig, blev det en hyggelig dag med mad, veninder og lege, hvor Karin Hansen blandt andet med bind for øjnene skulle gætte smagen på babymos.

Og hun er ikke den eneste, hvor veninderne overrasker med en fest for moderen og det kommende barn. Forbrugerekspert i reklamebureauet Envision, Anne Glad, fortæller, at babyshowers er en stigende tendens, som mange unge kvinder har taget til sig. Præcis som valentinsdag og Halloween skriver babyshowers sig ind i en bølge af nye ritualer, der er hentet fra USA, vurderer forbrugereksperten.

”Det er et udtryk for en hunger efter og et behov for nye ritualer. I takt med at vi i stigende grad frigør os fra de klassiske ritualer fra religionen, får vi behov for nye traditioner at læne os opad, som vi plukker fra andre steder,” siger Anne Glad.

Samtidig er det udtryk for nye former for familierelationer, hvor man i højere grad knytter bånd til dem, man ikke nødvendigvis er biologisk forbundet med. Venindekulturen fylder mere, og det kan babyshowers være med til at iscenesætte, lyder vurderingen fra Anne Glad. 
 
”Når mødre i 1960’erne fik børn, kunne de ikke i samme grad holde fast i venindeflokken. I dag bliver der stillet høje krav til det at have et godt liv, og et udtryk for det er at have et godt forhold til veninderne. Det er også en manifestation på, at livet skal fortsætte, som det var, inden man fik børn,” siger Anne Glad.

Også sognepræst Hanne Marie Houkjær ved Risskov Kirke nær Aarhus mener, at børn ikke længere blot fødes ind i en familie, men også ind i venindeflokken.

”Jeg synes, det er en positiv udvikling, at vi ikke bare ejer vores børn selv, men at vi er opmærksomme på, at de skal lære at knytte relationer til andre voksne i livet. Det er ikke mindst vigtigt nu, hvor familier i højere grad er mere sammensatte og opdelte,” siger Hanne Marie Houkjær.

Hanne Marie Houkjær ser også babyshowers som en anledning til at byde de gravide kvinder ind i folkekirkens rum.

”Det her er en mulighed for, at vi kan invitere kvinderne indenfor og fortælle om, hvad kristendommen og evangeliet har at sige om moderskab, kærlighed, tilgivelse og opdragelse. Den gave, det er at blive mor, og den taknemmelighed, man føler som mor, er jo oftest en konkret erfaring af, at livet er en gave. Samtidig ser jeg den øgede ritualisering som en trang til at stoppe op i en meget hurtiggående tid, hvor mange søger efter fundament og identitetsdannelse,” siger Hanne Marie Houkjær.  

Hun nævner som eksempel Allehelgen, der tidligere var en gammel kirkelig tradition, der smeltede sammen med den amerikanske udgave af Allehelgen. De danske præster tog traditionen til sig og gjorde den til en del af den danske folkekirke. I dag er det blevet en meget velbesøgt gudstjeneste, og hvem ved, om noget lignende kunne ske i forhold til moderskab, siger hun.

Sognepræst ved Havdrup Kirke i Solrød, Kristine Stricker Hestbech, oplever derimod babyshowers som endnu en forbrugsfest, der i stedet for at have fokus på barnet retter opmærksomheden mod moderen.

”Det bliver en dyrkelse og forherligelse af moderen, som bliver hovedrolleindehaver i en historie, som tilhører det ufødte barn. Man tager tingene på forskud, og der mangler en ydmyghed for, at livet ikke er begyndt endnu. Ved overgangsriter, som fødsler er, må vi gøre os selv til bipersoner og i stedet vente på, at det, der skal ske, sker,” siger Kristine Stricker Hestbech.

Hun er dog ikke bekymret for, at babyshowers vil overtage dåbens fejring af livet, fordi dåben markerer den reelle overgang med barnets fødsel.

Tilbage på Fyn blev Karin Hansens datter, Victoria, døbt i en kirke, selvom veninderne også havde arrangeret et babyshower. Men for Karin Hansen betød venindernes fejring af Victorias snarlige ankomst, at hun følte sig værdsat. Det var en dejlig oplevelse, som hun gerne ville give videre, og derfor arrangerede hun efterfølgende selv en babyshower for en veninde.