Ordet

31. Juli 2014

Der bliver i disse år talt og skrevet meget om et menneskes dannelse, ja, der bliver ligefrem oprettet og indbudt til kurser og foredragsrækker om dette grundlæggende begreb.

At være dannet er langt mere end, hvad Emma Gad i sin tid opsummerede, begreber, som i den grad var tidsbestemte og relaterede til særlige kulturbestemte begreber. At vide sig dannet er at erkende, at man er skabt ind i en større sammenhæng, at man er indfældet i en medmenneskelig sammenhæng, hvor man som K.E. Løgstrup siger det i ”Den etiske fordring” aldrig har med et andet menneske at gøre, uden man også er ansvarlig over for dette menneske, så det simpelthen står til den enkelte, om en andens liv lykkes eller ej. At være dannet er at vide sig indfældet i sådanne sociale relationer, og at virke udannet er, at man i sin færden ikke handler og agerer med dette som basis, funderet i kristendommen og den kristne kultur. Jeg kan som dansker og som kristen ikke tænke dannelse uden at tænke det ind i en kristen kontekst, givet i og med dåben.

Det er dog rent humant forsøgt. I sangen ”Kringsatt af fiender” (Højskolesangbogen, 18. udgave, nr. 186) står der, at ”edelt er mennesket”, og findes der nød og sult, skyldes det svigt af politisk og social art, som så med samme midler skal bekæmpes. Altså er mennesket fra naturens hånd ædelt og dannet. Ordene er en rent human hyldest af mennesket, der med den rette politiske og sociale indstilling kan redde verden.

Kristendommen siger noget andet. Den siger, at du med Paulus' begreb er indfældet i synden, men at du i dåben er adlet, og i det at være adlet ligger en forpligtelse over for det menneske, der blev ens medskabning, helligt og ukrænkeligt. Almen dannelse er som døbt kristen at være sig det bevidst og at leve derudfra.

Ole Juul