Der er mange kristelige skrøner i spil. En af de værste er forestillingen om en utilgivelig synd: ”bespottelsen mod Ånden”. Bespottelsen mod Ånden er da også en reel mulighed. Jesus taler om den i denne tekst. Det er også helt reelt, at den er utilgivelig: ”Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.” Så det er bestemt alvorligt nok!
Dér, hvor den kristelige skrøne kommer ind, er i forestillingen om, at der kan være et eller andet i ens fortid, der for al evighed har smækket porten i. Noget, man måske endda knap var helt klar over. Eller en periode i ens liv, hvor man vendte Gud ryggen. Og nu, hvor man faktisk gerne ville forsøge sig med at sende et nødråb op, føles himlen kold, tavs, hård og ubøjelig. Måske fordi jeg har ”spottet Helligånden”?
Desværre sneg denne skrøne sig ind i for eksempel John Bunyans allegoriske fortælling ”Pilgrimsvandringen”: Pilgrimmen Kristen kommer forbi en mand i et bur, som hulker fortvivlet og hjerteskærende. Og han fortæller, at han i sin tid begik den utilgivelige synd; nu har han fortrudt, men der er ingen vej tilbage. Der er intet håb. Og Kristen går videre, forfærdet over, at det kan gå et menneske sådan.
Men det kan det lige præcis heller ikke! Jesus siger udtrykkeligt: ”Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort” (Joh. 6, 37). Kommer du til ham, kan det simpelt hen ikke lade sig gøre, at han skulle afvise dig. Aldrig! Så måtte han stige ned fra tronen og opgive at være Gud.
Bespottelsen mod Ånden betyder ganske enkelt, at man ikke kommer til ham! Mere indviklet er det ikke: Så er det dig, der afviser ham. Ikke omvendt. Så er det dig, der regner ham for en besat løgner (det er faktisk det, Jesus refererer til - se v. 24). Det handler ikke om et eller andet i din fortid, som du måske knap selv kan gennemskue, eller om en tid, hvor du ikke bad eller ligefrem talte imod Kristus eller har spottet ham. Alt det er der tilgivelse for, siger han netop i denne tekst.
At der ikke er tilgivelse for bespottelse mod Ånden, betyder hverken mere eller mindre end, at hvis man ikke vil bede Kristus om tilgivelse, får man den heller ikke. Det betyder hverken mere eller mindre end, at farisæeren går fortabt, mens tolderen bliver frelst. Så egentlig er den ikke længere: Hvis du kommer til ham, så er du helt bestemt ikke blandt dem, der bespotter Helligånden. Hvis du kommer til ham, viser han dig ikke bort.