Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?. Men Jesus svarede: Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed. Så føjede han ham.
Matt. 3,13-15
Johannes med tilnavnet Døberen virkede ude ved Jordan. Han betegner sin dåb som omvendelsens dåb. Altså en menneskelig bodshandling. Derfor bliver han forfærdet, da Jesus kommer for at blive døbt. Af ham! Det burde være omvendt. Men Jesus insisterer og siger de gådefulde ord om, at således bør vi opfylde al retfærdighed.
Retfærdighed er et hovedord i både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. I Moseloven kræver Gud, at et menneske er retfærdigt og lever op til de krav, loven stiller. Den form for retfærdighed kan føre til hykleri og dømmesyge eller den fører til fortvivlelse, fordi et menneske ikke kan leve op til den fuldkomne retfærdighed.
Men der gives en anderledes retfærdighed, nemlig den retfærdighed, Gud tilsiger os. Det var den retfærdighed, Jesus kom med. Og det var derfor, han ville døbes med synderes dåb for således at vise, at han står last og brast med syndere. Jesus åbenbarede, at Guds retfærdighed er Guds nåde og barmhjertighed.
Det er den befrielse, som Luther oplevede, da det gik op for ham, hvad det betyder, at den retfærdige skal leve af tro. Men ord som synd og nåde er måske blevet fremmedord, som ikke findes i nutidsmenneskers ordbog? En besindelse på, hvad Jesu dåb betyder, kan åbne døren til virkeligheden. Til evangeliet.
O du, som skabte hjerte mit,
det dybe, underfulde,
o, dan det efter hjerte dit
til Himmel-spejl i mulde,
så jeg lang mer, end selv jeg ved,
kan lære af din kærlighed
om nådens rige fylde!
Salmebogen, nr. 493 vers 5