Af og til diskuteres det, om et intellektuelt hæderligt menneske kan tillade sig at tro på Gud. ”Enhver må da kunne sige sig selv, at Gud ikke findes. Naturvidenskaben giver os så megen ny viden om Jordens og menneskets historie, at religion må betegnes som naiv overtro,” siges det. Men naturvidenskab er ikke en ny form for religion, og man kan ikke sætte religion og naturvidenskab på samme formel, som om det ene udelukker det andet.
Naturvidenskaben bygger på objektive, målelige data og kendsgerninger og giver os megen ny og nødvendig viden, som kan blive til gavn for mennesker. Men troen fødes ofte i tvivl. Tvivlen er ikke gudsfornægtelse. Den udtrykker vores længsel efter Gud, og den stiller mange spørgsmålstegn, som kan åbne for troen. Troens modsætning er ikke tvivl, men gudsfornægtelse. Findes der egentlig nogen tro på Gud, som ikke er født i tvivl?
Johannes Døberen er kommet i tvivl om sit eget livs projekt. Da han vil have klarhed, giver Jesus ham et meget enkelt svar: ”Luk øjnene op og se. Alt det, du har prædiket om, alt det, du har brugt dit liv på, er blevet virkelighed. Og du var Guds engel, som banede vejen for det alt sammen. ”
Selma Lagerlöf begynder sine ”Kristuslegender” med en erindring om farmor, som fortalte hende om den hellige nat. Farmor sluttede med at sige: ”Dette må du ikke glemme, for det er lige så sandt, som at jeg ser dig, og du ser mig. Det er ikke lys og lamper, det kommer an på, og det er ikke måne og sol, der er det væsentlige, men det, som er fornødent, er, at vi har øjne, der kan se Guds Herlighed.” Luk dine øjne op og se!
ordet@k.dk