Ordet

22. December 2014

"Jeg er helt sikker på, at den modgang, vi mødte undervejs i livet, og som vi ved Guds, medmenneskers hjælp og egen vilje overvandt, er med til at berede os på den store og sidste modgang," skriver Elisabeth Dons Christensen
"Jeg er helt sikker på, at den modgang, vi mødte undervejs i livet, og som vi ved Guds, medmenneskers hjælp og egen vilje overvandt, er med til at berede os på den store og sidste modgang," skriver Elisabeth Dons Christensen.

En ung mand tog på højskole for at finde sig selv. Da han kom hjem, blev han spurgt, om det var lykkedes. Jo, sagde han, jeg fandt mig selv, men det var en skuffelse. Sådan kan det gå. Måske fordi vi ikke altid har et realistisk billede af os selv. Det er nemlig svært i en kultur som vores, der giver så mange muligheder for selviscenesættelse, og som samtidig dyrker det kompetente og vellykkede menneske. Hvordan får vi en sund selvbevidsthed? Der er to åbenbare grøfter, vi kan falde i: Vi kan enten miste selvrespekten og selvtilliden, eller vi kan gøre os selv til centrum i vores eget univers.

Johannes Døberen blev i ørkenen opsøgt af en delegation fra Jerusalems religiøse ledere. ”Hvem er du?”, spurgte de ham. Nogle mente, at han var den længe ventede Messias eller Kristus, andre, at han var profeten Elias, som var opstået fra de døde. Og andre igen, at han var en profet, som Herren sendte for at lede det jødiske folk. Men alt det sagde han nej til.

Det kræver både styrke og redelighed at se sig selv i et realistisk lys. At kende sig selv og vide, hvem man er, og hvem man ikke er. Johannes var søgt ud i ørkenen, ensomhedens sted, og her fandt han sig selv i den opgave at pege på befrieren. ”Jeg er ikke Kristus,” sagde han.

Julenat viste Gud i aktiv kærligheds handling, at han vil være os nær. Det barn, som fødtes i stalden julenat, blev ikke mødt med overvældende begejstring fra alle. Han kom for at lide og dø for vores skyld. Men i sit liv og i sin død forbandt han Gud og menneske på en sådan måde, at vi nu ved, at vi hører evigt sammen med den evige Gud. At vore små navne engang blev knyttet sammen med hans evige navn.

Det er ikke en skuffelse at møde ham. Han giver os selvtillid og selvrespekt, og han sætter os i relief både i forhold til sig selv og til andre mennesker. Han giver os en sund selvbevidsthed.

ordet@k.dk