Jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, takkede, brød det og sagde: Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!. Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!.
1. Kor. 11, 23-25
Vi har her den ældste beretning om nadverens indstiftelse. Paulus har nedskrevet den i Første Korintherbrev omkring år 53. Han har selv modtaget den og giver den videre til korintherne. Han må have mødt den i menigheden i Antiokia i Syrien, der udsendte ham som missionær.
Han skriver, at han har den fra Herren. Det betyder ikke, at Jesus selv har fremsagt indstiftelsesordene for ham, men Herren selv talte gennem dette ritual, som var videregivet fra det ene menighed til den anden. Der var forskelle i ordlyden rundt omkring, men de forskellige udformninger går tilbage til den sidste aften, hvor Jesus tager afsked med disciplene i forventning om sin forestående død .
Jesus brækker brødet i stykker og giver stykkerne til disciplene og siger: Det er mig selv, I nu får. Mit legeme brydes snart i stykker; sådan må det gå, for at mit budskab, min kærlighed og tilgivelsen fra Gud kan stå ved magt. Men når I bliver ved med at bryde brødet som nu, vil jeg være hos jer i måltidet.
Jesu ord om vinen understreger, at han må dø, hvis han ikke vil svigte det budskab, han har forkyndt. Hans blod kommer da til at vise, at hans budskab står ved magt, ja, hans død, blodet, kommer til at indstifte en ny pagt.
Ved pagtslutningen på Sinai (den, vi kalder den gamle pagt) blev der ofret tyre til Gud Herren, og Moses stænkede deres blod på folket og sagde: Dette er pagtens blod, den pagt, Herren har sluttet med jer på grundlag af alle disse ord. (2. Mos. 24, 8).
Men sin død satte Jesus en ny pagt i den gamles sted. I nadverens måltid er han os nær med det nye.
Ebbe Paludan