Ordet: ”Trettende marts. Det er tåget.”

Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds Rige kommet til jer
- Luk. 11, 20

Biblen,  her er vist en ældre udgave fra 1871.
Biblen, her er vist en ældre udgave fra 1871. Foto: Gert S. Laursen/ Nordfoto.

Trettende marts. Det er tåget. Sådan begynder Martin A. Hansens roman Løgneren. Løgneren handler om et menneske, der ved, at der foregår en kamp i ham, men som forsøger at lyve sig fra det. (Sådan forstået har det vist sig, at Arvingerne er særdeles menneskelige.) Kampen blusser for alvor op, da skolelæreren tredje søndag i fasten skal holde degnetjenesten i kirken.

Præsten kan på grund af tågen ikke sejle ud til Sandø fra fastlandet, så øens degn, Johannes Vig, må klare tjenesten og blandt andet læse teksterne, som hører søndagen til, teksterne om den urene ånd, der tager bolig i et menneske. Det gør han så, og der i kirken oplever han, hvad der er på spil inden i ham.

Du er, som Johannes Vig siger det, denne valplads, hvor to magter slås om magten i dig, og der gives ikke noget ingenmandsland.

Enhver, der enten har stået på prædikestolen tredje søndag i fasten eller siddet som menighed i skibet, ved, at det er en afgørelsens stund.

For det er en sandhed, at vi som præst og menighed er undergivet kræfter, som virker i rummet. Rummet, kirken er mere end en bygning. Den er, når ordet lyder, og det høres dette sted for refleksionen, ja, mere end det. Den er stedet for afgørelsen, der i evangelisk forstand må blive refleksionens konsekvens hver eneste søndag.

For da skal vi, præst som menighed, afgøre os for, om vi er, den lidettroende, som ikke tror, hvad han tror, som Johannes Vig siger det, eller vi er en del af det fællesskab, som rummet indbyder til, et fællesskab, hvor der tilsiges dig syndernes forladelse over det, der til syvende og sidst bliver endemålet for al refleksion.

Da må man som degnen vælge en strengere regel, en strengere lov. En lov, hvor man vælger sin skæbne, sin bestemmelse til og får ved nådens hjælp lov at vælge dæmonerne fra.

Ole Juul