Jeg har hørt en del prædikener over Lukas' beretning om den rige mand og Lazarus. En del af dem nærmede sig et religionshistorisk foredrag. For det er svært at få den rige mands pinsler til at passe med troen på Guds kærlighed, og at Jesus fortæller den.
Så kan man altid forsøge at placere fortællingen et andet sted end hos Jesus, i senjødedommen og dens folketro for eksempel. En anden anfægtelse er dens forhold til en moderne virkelighed. Her hører den så afgjort heller ikke hjemme. Eller gør den? Passer den måske ikke netop som skrækvision til vore dages sådanne? Og passer dens pointe ikke netop til vore dage, hvor vi heller ikke gerne lytter til profeter, eller måske nok lytter, men ikke gør derefter?
Den rige mand kunne have lyttet til Moses og profeterne. Han kunne af dem have fået at vide, at man skal drage omsorg for den fattige. Og vi kunne have lyttet til dem, der for mange år siden fortalte os, at CO2-udslippet ville få katastrofale følger for miljø og klode. Når vi ikke vil høre, må vi føle det er det, Jesus fortæller med sin brutale historie. Hvad vi godt ved i forvejen. Hvad vi ikke ved i forvejen, er det, som dagens epistel (1. Joh. 4,16b-21) fortæller, at Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham og den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.
Men det kan siges på flere måder. Og Jesus havde givetvis sans for ironi, ligesom vi skal være forsigtige med at fraskrive ham humor. Så jeg påstår, at vi i fortællingen om den rige mand og Lazarus har at gøre med en ironisk Jesus. Han forvrider en kendsgerning med ironien, for at vi skal fatte Guds kærlighed og dens konsekvens, de gode gerninger. At uden for Guds kærlighed er vi intet, så er vi i virkeligheden i Helvede, hvor alt kan være det samme, og hvor alt hele tiden bliver for sent, fordi kærligheden er erstattet af anstrengelse, bekymring og skræk.
Når Jesus slutter sin fortælling med at sige, at den rige mands brødre næppe lader sig overbevise, selvom en står op fra de døde, er det jo os, det handler om, som det handler om Jesus selv, der stod op fra de døde, men selv med dette definitive tegn på Guds kærlighed ikke har kunnet overbevise os om, at kærlighed bør komme før mistro.
Eller vil vi lade os overbevise alligevel? Muligheden er der ved at gå i kirke i morgen og også høre om den rige mand og Lazarus. Også!
Kjeld Holm er biskop over Århus Stift.
Danmarks 10 biskopper skiftes på denne plads til at reflektere over søndagens tekst.