SIDSTE ÅR på pinsedag blev der opsat en treenighedsskulptur af Hein Heinsen foran bispegården i Nykøbing Falster. En flere meter høj bronzeskulptur med tre sider: Faderen, Sønnen og Ånden.
Der ligger et væld af tolkningsmuligheder gemt i alle skulpturens sider. Men efter min mening er særligt den side, der beskriver Ånden, meget vellykket.
På lang afstand ligner den del af skulpturen et totalt kaos uden nogen større mening. Men når man nærmer sig, ser man mere, for pludselig træder former og figurer frem, skarpe kanter og runde buer. Og går man tættere endnu, opdager man pludselig mange forskellige ting i virvaret: en bog, en trekant, et ansigt. Og på helt nært hold: et øre, en lille knibtang, stoflighed. Sådan kan man gå på opdagelse i åndens virkelighed og dens virkning.
Pinsedag fejrer vi Helligånden - Guds ånds komme til jorden. På afstand er den svær at forstå og begribe, den er svævende og umulig at holde fast. For hvad og hvem er denne Ånd? Det kan være svært at indfange den med ord, og derfor er sanseligheden bedre som billede. For ånden vil, som Hein Heinsen fint indfanger det i sin skulptur, have os til at gå tættere på og se flere nuancer og flere detaljer. Den vil have os til at forstå hinanden, give os øre der kan høre, og låne os ord, for det vi ikke kan sprogliggøre selv.
Det gælder ikke kun i vores gudsforhold, men også i de forhold, vi har til vores medmennesker. For også her driver ånden os til at træde tættere på, helt derhen, hvor alle detaljerne træder tydeligt frem.
Evangelieteksten fra Johannesevangeliet slutter pinsedag med ordene: ”Rejs jer, lad os gå herfra!”. Det er i verden, at livet leves, og ånden virker. Det er i det kaos og i al den megen bevægelse, der hele tiden sker, at vi også mærker Guds ånd som en del af vores liv. Ikke der, hvor vi passivt og på afstand betragter, men der, hvor vi rejser os op, går tættere på og opfanger flere nuancer og detaljer af det vidunderlige liv, vi har fået givet. Ånden skal give os modet, der sætter os i bevægelse, og give os blik for al den skønhed, vi kun kan se, når vi går helt tæt på. Den er ikke bare en luftig størrelse, der svæver over os, den er den mest konkrete måde, som Gud møder os på i livet her og nu.
Ånd er ingenting uden krop, og omvendt - en krop uden ånd er død. Derfor bliver vi i dåben til krop for Helligånden. En krop og en ånd, der ikke bare skal være, men som skal virke i verden ved at træde ind i al dens virvar med varme og åbenhed.
Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Fester Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen