Jesus fortæller, at han går bort. Han ved, at disciplenes hjerter vil fyldes af sorg. Alligevel er det bedst sådan. Kun ved at han går bort, kan Talsmanden komme til dem. Kan man gå bort fra dem, man elsker? Ja, det kan man. Tænk, hvad der ville være sket, hvis han var blevet hos disciplene.
Så var Jesus blevet en, man kunne tage frem ved religiøse happenings. Han ville være blevet en slags Dalai Lama, der kunne have siddet smilende i store forsamlinger og sagt pæne ting til folk. Han kunne have fortalt dem en række leveregler, der i den sidste ende ville have bundet dem til en bestemt måde at leve på. En særlig kristen måde at leve på.
Folk ville have elsket ham for det. Bagefter kunne folk have taget selfies sammen med ham. Men Jesus vil undslippe menneskers forsøg på at holde ham fast. Ingen skal spænde ham for en vogn og gøre ham til deres egen. ”Jeg må væk,” siger han.
Jesus går bort fra disciplene, men han forlader dem ikke. Talsmanden skal komme i stedet. Talsmanden, sandhedens ånd skal vejlede dem i hele sandheden. Talsmanden kan ikke kontrolleres. Hans sandhed kan heller ikke koges ned til en bog fuld af leveregler.
Han kommer, hvor og hvornår han vil. Da vil han overbevise os om tre ting: Om synd, om retfærdighed og om dom. Synd er, at vi ikke tror på Jesus. Retfærdigheden er, at han går til Faderen, og at vi derfor ikke skal se ham mere.
Dommen er, at denne verdens fyrste er dømt. Verdens fyrste vil, at vi skal se verden med andre øjne end Guds. Verdens fyrste vil for eksempel have os til at se verden som vores. Verden er noget, vi kan kontrollere. Verden er derfor også noget, vi kan skabe i vort eget billede. Selv Gud kan vi skabe i vort eget billede. Dommen er, at det ikke er os, der skaber verden, men Gud, der skaber os. Kort sagt: Talsmanden skal overbevise os om, at vi altid har uret over for Gud.
Troede vi, at vi kunne få ret ved at binde Jesus til vores eget billede af verden? Jesus går bort for at gøre plads for Talsmanden, som skal komme og overbevise os om, at det forholder sig lige modsat. Talsmanden eller sandhedens ånd skal således strømme ind i vort hjerte og få dets pulsslag til at falde ind i Guds hjerterytme.
I denne hjerterytme vil alt hænge sammen: Faderen, Sønnen, Helligånden - og os. I denne hjerterytme er vi ganske vist uden leder, men ikke uden vejleder. Talsmanden vil overbevise os om sammenhængen og lede os på vej i tro, håb og kærlighed.
Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Fester Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emeritus Lisbeth Smedegaard Andersen