Her er verdens 10 mest oversete humanitære kriser

DRCongo, Cameroun og Burundi topper den liste, som Norsk Flygtningehjælp offentliggør hvert år i håbet om at skabe opmærksomhed om humanitære kriser og konflikter, hvor det er svært at få det internationale samfund til at give penge til nødhjælp

Folk venter på deres tur til at købe vand fra et privatejet vandtårn i forbindelse med et coronaudbrud i Taabtenga-distriktet i Ouagadougou, Burkina Faso den 3. april 2020.
Folk venter på deres tur til at købe vand fra et privatejet vandtårn i forbindelse med et coronaudbrud i Taabtenga-distriktet i Ouagadougou, Burkina Faso den 3. april 2020. Foto: Anne Mimault/Reuters/Ritzau Scanpix.

1. DRCongo

Flere end fem millioner congolesere ud af en befolkning på godt 90 millioner er internt fordrevne i landet, mens over en million er flygtet til nabolandene. Ved årsskiftet var næsten 20 millioner mennesker afhængige af fødevarehjælp, et tal, som FN i april i år anslog var steget til 27 millioner. Det er især den østlige del af landet, der er ramt af krise på krise, blandt andet fordi omkring 100 væbnede grupper er aktive i området, der er rigt på diamanter, guld og coltan, der bruges i mobiltelefoner. Blandt andet fordi konflikterne i DRCongo ikke er nye og derfor sjældent finder vej til medierne, har der indsneget en vis donortræthed. Således gav donorlande i 2020 kun 33 procent af det beløb, som FN havde bedt om for at kunne yde tilstrækkelig hjælp til civilbefolkningen. Det hjalp heller ikke på DRCongos situation, at landet i løbet af 2020 blev ramt af to ebola-udbrud.

2. Cameroun

Det centralafrikanske land er ramt af ikke mindre end tre separate kriser, der samlet set har resulteret i, at godt en million mennesker er internt fordrevne. I den sydvestlige del af landet kæmper engelsktalende oprørere for selvstændighed fra det ellers fransktalende Cameroun. I den nordlige del af landet hærger den islamistiske terrorgruppe Boko Haram, mens der i den østlige del af landet opholder sig 300.000 flygtninge fra Den Centralafrikanske Republik. Mens donationerne til nødhjælp steg i 2020, var den politiske interesse fra udlandet for at løse konflikterne stort set fraværende. Blandt andet fordi landets præsident gennem 40 år, 88-årige Paul Biya, af både nabolande og stormagter ses som den eneste, der kan garantere en vis stabilitet i landet.

3. Burundi

Pierre Nkurunziza, landets enerådige præsident gennem 15 år, døde uventet som kun 55-årig i juni 2020, og hans efterfølger, Évariste Ndayishimiye, har bebudet en række reformer i mere demokratisk retning, ligesom 120.000 burundiske flygtninge er vendt tilbage til landet. 300.000 burundere bor dog stadig som flygtninge i nabolande, mens 130.000 er internt fordrevne. Flygtningestrømmen stammer tilbage fra midten af 2010’erne, hvor landet balancerede på randen af borgerkrig. Mens der på nogle parametre således er grund til optimisme, gav donorlandene sidste år kun 29 procent af det beløb, der var blevet bedt om. Burundi er som nabolandet Rwanda særdeles tætbefolket og var sidste år hårdt plaget af oversvømmelser, hvilket førte til et stigende behov for akut nødhjælp. Et behov, der kun ventes at vokse yderligere i år.

4. Venezuela

Lukkede grænser på grund af coronarestriktioner satte i 2020 en stopper for den strøm af mennesker – fem millioner i alt – der siden 2014 har forladt det sydamerikanske land, der officielt har godt 28 millioner indbyggere, og som med nogle af verdens største olieforekomster burde være hovedrigt. Ikke desto mindre oplevede en ud af tre venezuelanere i 2020 fødevareusikkerhed, 30 procent af børnene under fem år led af kronisk fejlernæring, der var en udbredt mangel på medicin, og tilmed var landet ramt af hyperinflation. Grunden til, at det er gået så galt, skal især findes hos det socialistiske regime under Nicolás Maduro, der i en langvarig magtkamp med landets politiske opposition ingen midler har skyet for at holde sig ved magten. Hjælpearbejdet i nabolandene har kun modtaget 40 procent af de ønskede bevillinger, og det kan komme under yderligere pres, når grænserne genåbnes efter pandemien. Det vurderes, at en grænseåbning vil udløse en ny migrantstrøm på op mod to millioner venezuelanere alene i år.

5. Honduras

Det mellemamerikanske land er nyt på listen og er især kommet med på grund af to orkaner, der ramte med få ugers mellemrum i november sidste år. Tre millioner mennesker, svarende til tæt på en tredjedel af befolkningen, blev påvirket af orkanernes hærgen, der blandt andet førte til talrige mudderskred, som begravede mange landsbyer og sendte tusinder på flugt. Selvom også nabolandene El Salvador og Guatemala var hårdt ramte, blev naturkatastroferne stort set ikke omtalt i de internationale medier, ligesom FN-organisationer kun modtog 34 procent af de midler, de havde appelleret om for at afhjælpe situationen. I forvejen var der udbredt fødevareusikkerhed i Honduras blandt andet på grund af klimaforandringer, ligesom kriminelle banders hærgen i landet, der har en af de højeste mordrater i verden, gjorde ondt værre.

6. Nigeria

11 millioner mennesker i Afrikas folkerigeste land har behov for nødhjælp. Krisen er koncentreret i Nigerias nordøstlige del, hvor især islamistiske oprørsgrupper, men siden også kriminelle bander har drevet over tre millioner nigerianere på flugt i en konflikt, der har stået på i 12 år. Situationen i området bliver især omtalt på grund af talrige kidnapninger af skoleelever, men det rammer endnu bredere, at oprørsgrupper målrettet går efter at ramme nødhjælpsindsatsen, der derfor ofte står stille. Mellem seks og syv millioner mennesker oplevede i 2020 decideret sult, hvilket er det højeste antal i fire år. De usikre betingelser i området samt regeringsrestriktioner i adgangen til området førte til væsentligt mindre medieomtale i 2020.

7. Burkina Faso

Da formodede islamister i juni i år dræbte flere end 160 personer i byen Solhan, var det en trist understregning af, hvor hurtigt kaos har bredt sig i Burkina Faso. I det hele taget er situationen i landet i år gået fra slem til værre, blandt andet fordi rivaliserende islamistiske grupper nærmest virker til at prøve at overgå hinanden i brutalitet. Allerede sidste år var situationen i Burkina Faso verdens hurtigst voksende humanitære krise, hvor stigende vold fordoblede antallet af internt fordrevne til over en million, hvor tre millioner har behov for fødevarehjælp, og hvor fødevaresituationen i to områder i landet for første gang i et årti er blevet klassificeret som en nødsituation. Usikkerheden og de talrige angreb på civile har skærpet etniske og religiøse modsætninger og spændinger i en grad, som landet ikke har set før.

8. Etiopien

Politiske stridigheder mellem centralregeringen og lokalmyndighederne i den nordlige Tigray-provins udviklede sig i november 2020 til en decideret krig. Landets premierminister Abiy Ahmed erklærede hurtigt en militær sejr, men kampene i regionen, hvor FN i juni anslog, at op mod 350.000 personer lider af hungersnød, fortsatte, indtil regeringen sidst i juni erklærede en ensidig våbenhvile. Det vurderes, at 2,7 millioner mennesker nu er internt fordrevne i landet – især i Tigray, der i forvejen husede flere hundredtusinde flygtninge fra nabolandet Eritrea. I alt huser Etiopien 900.000 flygtninge fra en række nabolande, mens 60.000 etiopiere flygtede til Sudan i forbindelse med kampene i Tigray. Selv inden kampene i det nordlige Etiopien var den humanitære situation i landet kritisk – både på grund af etnisk konflikt i andre dele af landet, på grund af coronapandemien og ikke mindst på grund af en giftig cocktail af udbredt tørke, efterfulgt af massive oversvømmelser og en massiv græshoppeinvasion.

9. Den Centralafrikanske Republik

Officielt har der været fred i Den Centralafrikanske Republik siden 2019 efter en langvarig, delvist religiøst-motiveret borgerkrig. Det har imidlertid ikke for alvor forbedret situationen for den almene borger. I løbet af sidste år flygtede 300.000 mennesker fra deres hjem, især i forbindelse med voldelige sammenstød ved landets præsidentvalg sidst i 2020, hvor Faustin-Archange Touadéra blev genvalgt som præsident. Samlet set har 2,8 millioner mennesker – mere end halvdelen af landets befolkning – brug for fødevarehjælp. Situationen i Den Centralafrikanske Republik er yderst sjældent omtalt i medierne, men på positivsiden var krisen den af de 10 mest oversete, hvor donorlande gav mest i forhold til, hvad FN havde bedt om. 70 procent af FN’s forespørgsel blev således dækket.

10. Mali

Landet er politisk ustabilt, senest demonstreret ved et militærkup i maj i år, som kom kun ni måneder efter et andet militærkup. Anderledes stabil er Malis tilstedeværelset på listen over oversete konflikter, hvor landet har været at finde de seneste tre år på grund af underfinansiering af hjælpeoperationer, manglende medieopmærksomhed samt et snævert politisk fokus på antiterror-operationer mod en række islamistiske grupper i landet. Flere end 300.000 mennesker lever som internt fordrevne i landet, hvilket er en stigning på over 50 procent i løbet af et år, mens seks millioner har brug for fødevarehjælp – et tal, der ventes at stige til syv millioner i løbet af i år. Der har været flere angreb på hjælpearbejdere, ligesom dårlige veje og oversvømmelser har gjort det svært at bringe hjælp ud til de nødlidende.

Kilder: Norsk Flygtningehjælp (NRC), UNHCR, OCHA, WHO, WFP, IDMC, Worldometer, Organisationen af Amerikanske Stater, Verdensbanken