Miljøminister tester grænser for politiske Facebook-fejder

Venstres Esben Lunde Larsen reagerede hurtigt og skarpt på Facebook på angreb fra Ida Auken (R), men blev mødt med stor vrede. Selvom personligheden spiller en stadig større rolle i politik, er forventningen, at ministre holder sig i skindet

Da den radikale tidligere miljøminister Ida Auken i Tv-Avisen søndag aften udtalte, at ”det virker som om vi har fået en minister, der er om muligt endnu mere ligeglad med miljøet” end forgængeren, reagerede den nuværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) prompte på Facebook. Hans skarpe opslag affødte en mængde vrede udbrud.
Da den radikale tidligere miljøminister Ida Auken i Tv-Avisen søndag aften udtalte, at ”det virker som om vi har fået en minister, der er om muligt endnu mere ligeglad med miljøet” end forgængeren, reagerede den nuværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) prompte på Facebook. Hans skarpe opslag affødte en mængde vrede udbrud. Foto: Simon Skipper.

Kan en miljø- og fødevareminister tillade sig at skrive på Facebook, at det er godt, at en politisk modstander er ”kørt ud på et sidespor af vælgerne”?

Og kan det eventuelt berettige dette udsagn, at det er en reaktion på, at modstanderen på landsdækkende tv har udtalt, at han ikke bekymrer sig om miljøet?
 
Hvis mængden af reaktioner på Facebook skal besvare dette spørgsmål, er svaret på begge spørgsmål nej.

Da den radikale tidligere miljøminister Ida Auken i Tv-Avisen søndag aften udtalte, at ”det virker som om vi har fået en minister, der er om muligt endnu mere ligeglad med miljøet” end forgængeren, reagerede den nuværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ved på Facebook, at skrive, at det var ”skønt for dansk miljø- og fødevarepolitik, at endnu en Auken er kørt ud på et sidespor af vælgerne og dermed ikke længere kan blamere sig med sine gratis og selvgode politisk korrekte holdninger på bekostning af alle de tusindvis af danskere, der bor i produktions-Danmark, hvor man ønsker en balance mellem miljø og fødevareproduktion.”

Denne tekst affødte en ganske stor mængde vrede reaktioner på Facebook. Mandag eftermiddag havde cirka 3400 personer kommenteret den og 1700 delt den.

Tilsyneladende retter den sig ikke kun mod den radikale Ida Auken - der i sin ministertid repræsenterede SF - men også hendes morbror, Svend Auken, der var socialdemokratisk miljøminister i 1990’erne, og som døde i 2009. At netop han også indirekte står for skud er faldet mange for brystet, hvilket ifølge Jannie Møller Hartley, lektor i journalistik ved Roskilde Universitet, er forventeligt.

”På den ene side er det meget ærlig snak at glæde sig over, at den politik man ikke støtter, er uden for indflydelse. Men når det er en afdød og bredt respekteret person, må man være forberedt på, at der kommer stærke reaktioner,” siger Jannie Møller Hartley, som har forsket i internet-debat og er nået frem til den konklusion, at de elektroniske debatter på avis-hjemmesider eller sociale medier generelt er bedre end deres rygte.

”Det, vi ser lige for tiden, er at ministre er begyndt at bruge sociale medier meget mere og på en anden måde end før. Statsminister Lars Løkke Rasmussen er meget mere personlig og til stede end sin forgænger. Og når miljøministeren skriver sådan en opdatering, ser jeg det som et tilsvarende forsøg på at inddrage sin personlighed. Men de fælles normer for, hvordan en minister kan bruge Facebook, er ikke på plads, og her går Esben Lunde Larsen muligvis over grænsen,” siger hun.

Ifølge Jannie Møller Hartley er der traditionelt i den politiske debat forskel på, hvad en minister og en oppositionspolitiker kan tillade sig. Ministeren har fået en autoritet og et embedsværk med sig, som gør, at man skal hæve sig over almindelig mudderkastning.

Derimod har oppositionspolitikeren ifølge de uskrevne regler mere frie rammer. Men det er dette hævdvundne princip, som miljøministeren - og til dels også statsministeren - nu udfordrer, mener Jannie Møller Hartley.
 
Ifølge Anders Colding, internetpsykolog og ekstern lektor ved IT-Universitetet i København, fremstår Esben Lunde Larsens kommentar forholdsvis mild, hvis den sammenlignes med, hvad borgerlige debattører ellers skriver på sociale medier.

”Men det er, som om Esben Lunde ikke har forstået, at han er minister med den kæmpe magt, der følger med. Han bryder med den rolle, vi forventer, han skal spille, som vores allesammens minister,” siger Anders Colding.
 
Et særkende ved kommunikationen på sociale medier er tempoet. Jannie Møller Hartley peger på, at i en tid med ofte nøje tilrettelagte kommunikationsstrategier kan det måske virke befriende, hvis en minister sidder hjemme foran tv, bliver irriteret og med det samme kommunikerer noget ud til offentligheden, som han måske senere fortyder blev så skarpt.

”Men det kan også være problematisk, at mediet i sig selv gør, at parterne siger noget, de aldrig ville sige, hvis de sad over for hinanden,” påpeger hun.
 
Ifølge Anders Colding er borgernes skriverier i kommentarfeltet på Facebook ofte præget af spontan vrede, som udløser mere handlekraft, men faldende omtanke. Om dette er tilfældet med ministres hurtige kommentarer, tvivler han dog på. Mange bemærkede det, da statsminister Lars Løkke Rasmussen for to uger siden reagerede på den konservative mistillid til Eva Kjer Hansen (V) ved i et tweet på Twitter at true med valg, men det var næppe en uoverlagt vredesreaktion, siger han.
 
”Det tweet var tværtimod et velovervejet politisk skak- eller pokertræk. Hvis det skulle svare til Esben Lundes opdatering, skulle han have sagt et eller andet generelt om, at De Konservative var nogle fjolser,” siger han.