Kirke-stat-debat presser S

Socialdemokraterne vil formelt ikke skille stat og kirke, men partiets forslag om en kirkekommission kan alligevel i praksis ende med en adskillelse. Op til valget er det er et giftigt skræmmebillede i kampen om de traditionelle såkaldte blå socialdemokrater, som fristes af Dansk Folkeparti

Kirke-stat-debat presser S. Foto: Leif Tuxen.
Kirke-stat-debat presser S. Foto: Leif Tuxen.

Det vakte ikke jubel i den socialdemokratiske ledelse, da Morgenavisen Jyllands-Posten i dag på forsiden kunne fortælle, at rød blok vil skille stat og kirke.

LÆS OGSÅ: Avis: Rød blok vil skille stat og kirke

Baggrunden for overskriften var, at oppositionen går ind for, at folkekirken skal have sin egen grundlov eller forfatning, som Grundloven omtaler.

LÆS OGSÅ: Det mener partierne om en forfatning for folkekirken

Det har der som bekendt stået i paragraf 66 siden 1849, men hidtil er alle forsøg på at omsætte den til virkelighed slået fejl.

At SF og Det Radikale Venstre ønsker, at forfatningen bliver første skridt til en total adskillelse af kirke og stat, er ikke nyt.

For Socialdemokraterne derimod er sagen mere speget. Partiet har traditionelt været tilhænger af folkekirkeordningen, fordi man på den måde kunne have hånd i hanke med de hellige. Dertil har menighedsrådene været en udmærket politikerskole for kandidater til folketing, kommuner og regioner.

På den anden side ser mange socialdemokrater folkekirken som borgerlighedens forlængede arm. For dem er det indlysende, at kirke og stat skal deles. I forsøget på at holde balancen mellem de to fløje har kirkeordfører Karen Klint (S) i en årrække talt for, at der skulle nedsættes en ny kirkekommission til at bane vejen for en egentlig kirkeforfatning.

De borgerlige partier har hidtil været imod en sådan forfatning, omend De Konservative for nogle år siden under den daværende kirkeordfører Knud Erik Kirkegaard begyndte at tale om, at der var behov for at overveje forholdet mellem kirke og stat.

Som omtalt i Kristeligt Dagblad i mandags åbnede den konservative kirkeminister Per Stig Møller i weekenden for, at folkekirken nu får sin forfatning.

LÆS OGSÅ: Kirkeminister vil diskutere folkekirkens forfatning

Dermed er der i hvert fald på papiret et politisk flertal for, at forfatningen skrives. Men bliver båndet mellem stat og kirke nødvendigvis skåret over, hvis kirken får mere selvstyre?

Og betyder rød bloks ja til en forfatning, at blokken vil adskille kirke og stat?

Til det sidste spørgsmål er det umiddelbare svar nej. Socialdemokraterne fremlagde i 2003 et udkast til en helt ny grundlov. Heri var et afsnit om religion og folkekirke,
Det argumenterer på den ene side for at stille alle trossamfund lige og på den anden side fastholder det, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og som sådan skal understøttes af staten.

Ifølge den socialdemokratiske ledelse er det fortsat linjen.

Det er imidlertid en giftig debat for partiet kort før et folketingsvalg. Under overfladen handler den nemlig også om, hvordan vi skal forholde os til de andre religioner, herunder ikke mindst islam.

De traditionelle, såkaldte blå socialdemokrater ønsker hverken at afskaffe folkekirken eller at ligestille islam med den.

Dansk Folkepartis medlem af Folketingets kirkeudvalg var da også straks i går ude med hvidtekosten for at male løs på billedet af folkekirken som den historiske og kulturelle institution, der binder hele folket sammen.

Socialdemokraternes officielle partilinje er ikke desto mindre, at alle religioner skal ligestilles juridisk og økonomisk, og spørgsmålet er, hvordan man både kan behandle alle lige, og samtidig give folkekirken Grundlovens særstatus.

Det kunne man måske få svar på i en kirkeforfatning. Karen Klint foreslår, at folkekirken skal have sin egen ledelse, der skal have en udstrakt frihed til selv at bestemme, hvor mange biskopper og præster, der skal ansættes og hvor mange sogne, der skal være.
Får kirken sin egen ledelse eller synode med udstrakt selvstyre og fuldstændig ligestilling med andre trossamfund, er der en kun kort - om end meget besværlig - vej til en formel adskillelse ved en revision af Grundloven.