Rigtig mange danske menighedsråd drager på Luther-tur til Wittenberg, og kadencen vil sikkert tage til her i årene op til det store reformationsjubilæum i 2017.
Da er det oplagt at forlænge turen med en afstikker 60 kilometer sydpå til storbyen Leipzig. Også den byder på reformationshistorie samt rigtig meget andet og mere.
I nutiden er Leipzig en tysk succeshistorie. 25 år er gået, siden Muren faldt, og de to tysklande blev genforenet. Siden er svimlende summer pumpet i genopbygningen af det socialistiske fallitbo. Alligevel er udviklingen stadig ikke kommet ordentligt i gang, og mange vandrer mod vest.
Leipzig er undtagelsen. Her satsede man med at placere it og high tech, så mange kvikke hoveder i vest måtte rejse mod strømmen og slå sig ned i Leipzig. Resultatet er blevet en by, som er dynamisk og vibrerende i gader fulde af ældre huse, der nu er shinet op efter alle kunstens regler.
Kun med lange mellemrum finder man en rigtig forfalden DDR-lejekaserne.
Og ældre huse er her rekordmange af. Kun 20 procent af byen blev lagt helt i ruiner af luftbombardementerne under Anden Verdenskrig, et lavt tal for en tysk storby. Og på grund af kronisk pengemangel i DDR undgik Leipzig de nedrivninger af ældre boligmasse, som ofte fandt sted i 1950'ernes Vesttyskland.
Leipzig er derfor den by i Tyskland med flest bevaringsværdige matrikler i tillæg til de direkte fredede huse i den historiske bymidte. Så en af fornøjelserne i Leipzig er at vandre, også i brokvartererne, og se hvor net alle tyske storbyer kunne have taget sig ud, havde det ikke været for Anden Verdenskrigs bombardementer.
Bykernen byder på de rigtig gamle huse, herunder rådhuset fra 1556, og der er pragtfulde barokfacader, men den præges i første række af huse i Gründerstilen fra omkring 1870'erne og jugendstil fra 1910'erne og 1920'erne. Og så er Leipzig den by i verden, der har flest passager med forretninger.
Nogle er ganske vist moderniserede, og så skal de vel kaldes shopping-arkader, men de fleste ser ud som i 1910 med stuk og glastage, ja, en har sågar læderbeklædning i loftet.
Byens femstjernede seværdighed er nok Thomaskirken, hvor Johann Sebastian Bach ligger begravet i koret. Kirken er gotisk, fra begyndelsen af 1400-tallet, og i dette rum prædikede Martin Luther pinsesøndag 1539 til indførelse af Reformationen i Leipzig.
Bach blev kantor her og ved tre andre kirker i 1723 og virkede som organist, korleder og huskomponist frem til sin død i 1750.
Der øves ofte på kirkets orgler. Det ene er romantisk og fra 1880'erne, det andet helt nyt og i det ydre en kopi af det, som Bach betjente sig af. Samtidig har man søgt at ramme samme tone som hans barokorgel. Klangen er fuldkommen vidunderlig!
Desuden afholdes i kirken hver fredag aften og lørdag eftermiddag motetter, hvor kirkens berømte drengekor ofte deltager.
Lige ved siden af Thomaskirken ligger byens nye Bach-museum, åbnet 2010 og fuldt af interaktive tilbud. Her er et filmkabinet og et hørekabinet, hvor man kan fordybe sig i alle dele af Bachs mægtige produktion, naturligvis med høretelefoner på. Der er et interaktivt vægorkester, hvor man kan kaste lys på enkeltmusikere og høre klangen af deres historiske instrument. Her udstilles også originalinstrumenter fra Leipzig i Bachs levetid, hans originalpartiturer og breve samt et skrin, som er det eneste overlevende stykke inventar fra Bach-familiens hjem.
I bymidten findes også Nikolajkirken, som indlagde sig en sen verdensberømmelse, da den var centrum for de demonstrationer, der i 1989 voksede og voksede, indtil DDR-regimet ikke længere formåede at gribe ind.
Kirkens tårn og gavl er romansk og det ældste stykke bygningsmasse i Leipzig. Resten er gotisk i det ydre. For inden døre kan man slet ikke se det længere: Kirkerummet er i klassicistisk stil, indrettet 1784-1797, med kasetteloft i rosa og mintgrønt og søjler, der blomstrer med palmeblade i grøn bronze. Leipzig var nemlig i det sene 18. århundrede en selvbevidst og velhavende by, så kirkens indre blev renoveret i den herskende oplysningstids ånd: Alterbilledet viser Jesu opstandelse, men hans hænder er uden spor af korsfæstelsen for blodigt og makabert for den fornuftige oplysning og det var hensigten, at der ikke skulle findes et eneste kors i rummet for dystert og sort for de rationelle. Først efter protester blev der opsat et lille krucifiks under alterbilledet.
Bach virkede også ved Nikolajkirken og blev indsat i sit kantorembede i Leipzig ved en pinsegudstjeneste her. Mange af hans berømte værker oplevede i dette rum deres uropførelse.
Leipzig er også i øvrigt en rigtig musikby. Her virkede Schumann, Mendelssohn og Mahler, og Grieg blev uddannet her. Schumanns og Mendelssohns lejligheder er i dag indrettede som museer. Og Richard Wagner er født i Leipzig. Koncerttilbud gives der året rundt.
Byens kunstmuseum Museum der Bildende Künste er en 36 meter høj nybygning beklædt med råglas i lodrette baner, og her bydes på en mængde gammel og ny kunst, herunder Cranach, Rubens, Frans Hals, Caspar David Friedrich, Monet, Otto Dix, Lovis Corinth, Max Beckmann, Nolde og Munch.
Selvom museet er så velbestykket, mærker man, at Leipzig ikke er gået op for turisterne endnu: Man går mutters alene rundt i næsten alle de svale rum. Men det er jo netop turistens drøm.
