Vikingefest i Jakobsland

Vikingerne angreb Galicien adskillige gange i den tidlige middelalder. Men i den lille by Catoira blev de slået tilbage, og det fejrer byen med en årlig vikingefestival

Det lille Santiago-kapel ved foden af det ene af de to tilbageværende fæstningstårne Torres do Oeste. Stedet, der i dag ligger ubrugt hen, var i århundreder et sidste stop for mange pilgrimme.
Det lille Santiago-kapel ved foden af det ene af de to tilbageværende fæstningstårne Torres do Oeste. Stedet, der i dag ligger ubrugt hen, var i århundreder et sidste stop for mange pilgrimme.

”A furore normannorum libera nos, Domine!” (Gud, beskyt os mod vikingernes vrede).

Sådan lød det for cirka tusind år siden, da galicierne mindeligt bad om, at Herren måtte fri dem for flere angreb fra de vilde fra nord. Gennem flere århundreder fra 844 til midten af det 11. århundrede blev Galicien i det nordvestlige hjørne af Spanien udsat for så mange og så voldsomme angreb af vikingehære, at folk mildest talt havde fået nok. Det kom til udtryk i 1028, da en vikingehær ledet af kong Ulf led et sviende nederlag ved Castellum Honesti, også kaldet Vesttårnene.

Med dusinvis af vikingebåde var Ulf sejlet ind i bunden af Arousafjorden for at nå til Compostela, hvor apostlen Jakob (Santiago) efter sigende lå begravet. Men vikingerne nåede kun til de syv såkaldte Vesttårne ved byen Catoira, som allerede i det 10. århundrede var beordret opført af den kristne konge Alfons III for at forhindre ikke kun vikingerne, men også muslimerne i at komme frem til domkirken i Compostela.

I dag står kun ruinerne af to af de syv forsvarstårne tilbage i Catoira. Men byen er så stolt af sin historiske triumf, at den hvert år holder den største og mest spektakulære vikingefestival syd for Alperne. Festen samler hvert år op imod 30.000 mennesker (ti gange så mange som indbyggertallet) den første søndag i august, og har man været ude at vandre på Caminoen og er nået til Compostela i begyndelsen af august, bør man ikke gå glip af ”La Romera Vikinga”, fordi Catoira kun ligger 40 kilometer væk.

Festen kulminerer om søndagen med den såkaldte ”Desembarco Vikingo”, hvor lokale indbyggere forklædt som vikinger kommer sejlende ind i fjorden i to kopier af vikingeskibe.Klokken 13 angriber de byen. Men slaget varer kun kort, inden de vilde bliver tamme og kaster sig ud i festen, og i stedet for blod flyder det i dag med masser af vin.

I dagene forinden opfører borgerne i Catoira vikingespil a la festspillene i Frederikssund. Netop Frederikssund er Catoiras danske venskabsby, og næsten hvert år er der danske festspilsdeltagere, der medvirker til at gøre den spanske pendant så autentisk som mulig.

Den nu afdøde galiciske forfatter og Nobelpristager i litteratur Camilo José Cela var for over 50 år siden en af initiativtagerne til den spanske vikingefest.

”Det begyndte under diktatoren Franco, da en gruppe intellektuelle besluttede at samles i august i Catoira. Dengang skulle man være varsom med at tale om politik, så i stedet snakkede de om Galiciens historie og om vikingernes angreb,” fortæller Catoiras borgmester, Alberto Garca.

Med årene sluttede byens borgere sig til forsamlingen og forvandlede den til en lokal fest. Først brugte de en kulpram til landsætningen af vikingerne. Men senere fik de lavet kopier af rigtige vikingeskibe, og den ene af de spanske efterligninger af et vikingeskib har fået navnet ”Frederikssund”.

Ved foden af ruinerne af det ene af de to tilbageværende fæstningstårne i Catoira ligger et lille kapel, kaldet Santiago-kapellet. Det blev opført i 1122 og var dengang et sidste helligt stop for mange pilgrimme, efter at de havde bedt ved apostlens grav i domkirken.

Men Santiago de Compostela var og er endemål for Caminoen, og vikingerne har (sikkert med god grund) ment, at Jakobsland, som de kaldte Galicien, måtte flyde med rigdomme, fordi apostlen lå begravet her og på grund af de mange pilgrimme.

Ifølge forfatteren Manuel Velasco, der har skrevet flere bøger om emnet, har vikingerne givetvis fået nys om apostlens grav via deres handelsforbindelser og via datidens diplomater. Han minder om, at vikingerne ikke kun var pirater. De var også dygtige og vidtberejste handelsfolk. Så de har fundet ud af, at der var store rigdomme at hente i de kristne kirker i Galicien.

I den tidlige middelalder var Galicien kristendommens stærkeste bastion i et overvejende muslimsk Spanien. Allerede i 711 havde en arabisk hær krydset Gibraltarstrædet, og den katolske kirkes mest værdifulde relikvier og rigdomme blev i hast flyttet fra syd til det kristne nordvestlige hjørne.

Men der var også en anden og mere strategisk forklaring på vikingernes interesse for Jakobsland. Nemlig at vikingerne ville gøre Galicien til deres andet Normandiet og derfra foretage angreb længere mod syd på den muslimsk dominerede iberiske halvø.

Næppe nogen ved præcis hvornår, men formentlig i begyndelsen af vores tidsregning, blev apostlen Jakobs lig sejlet fra Jaffa i Palæstina til landsbyen Iria Flavia, der i dag hedder Padron og ligger små ti kilometer fra Catoira. I året 850 gik vikingerne til angreb på Iria Flavia. Bispen nåede lige at flygte over hals og hoved med apostlens rester og installere dem i katedralen i Compostela. Siden da har den galiciske hovedstad været endestation for tusinder af pilgrimme, der vandrer den lange vej ad El Camino for at finde sjælefred ved apostlens grav i katedralen.

Selv længe efter at kong Harald Blåtand samlede og kristnede Danmark og Norge, blev vikingerne ved med at kaste sig over Galicien, og der er meldinger om plyndringer og angreb på Jakobsland og andre steder på den iberiske Atlanterhavskyst og halvø langt op i det 11. århundrede.

Festens højdepunkt er dramatiseringen af slaget for tusind år siden, da vikingerne angreb byen Catoira og blev slået tilbage. I dag nøjes ”vikingerne” med at deltage i festlighederne. Skibene er kopier af en dansk og en norsk drakkar. - Begge fotos: Jens Ulrich Pedersen.
Festens højdepunkt er dramatiseringen af slaget for tusind år siden, da vikingerne angreb byen Catoira og blev slået tilbage. I dag nøjes ”vikingerne” med at deltage i festlighederne. Skibene er kopier af en dansk og en norsk drakkar. - Begge fotos: Jens Ulrich Pedersen.